I fredags trådte Theresa May formelt tilbage som leder af Storbritanniens konservative parti, og i dag begynder den interne proces med at vælge hendes efterfølger.
Dermed er der for alvor skudt gang i kampen om, hvem der skal overtage efter May som partileder og dermed også premierminister.
En premierminister, der blandt andet skal prøve at finde ud af, hvordan man skal løse den enorme gordiske knude, som brexit har vist sig at være.
Det er dog en omstændig proces at få valgt en ny formand. Derfor bliver Theresa May siddende som premierminister, indtil hendes efterfølger er valgt.
I alt 10 kandidater har fået stor nok opbakning til at stille op. Her får du et indblik i fire af profilerne, som flere iagtagere har peget på.
Favoritten deler vandene
- Boris er festens liv og sjæl, men han er ikke manden, du vil have til at køre dig hjem i slutningen af aftenen.
Sådan lød meldingen fra partifællen Amber Rudd, da Boris Johnson for tre år siden gik forrest for at få briterne til at stemme for brexit.
Hun var blandt kritikerne, der mente, at Johnsons store engagement i den såkaldte Leave-kampagne, der kæmpede for at forlade EU, handlede om, at han ville vælte den siddende premierminister, David Cameron, og selv overtage posten.
Briterne stemte for at forlade EU, og David Cameron gik af, men Boris Johnson blev ikke premierminister.
Nu er han tilbage, og den tidligere udenrigsminister og London-borgmester er i skrivende stund bookmakernes favorit til at overtage efter Theresa May.
I løbet af sidste uge fik han ekstra vind i sejlene, da en række prominente partifæller meldte sig som støtter.
Johnson blev tidligere beskrevet som en "Heineken-konservativ", fordi det lykkedes ham at ramme bredt i befolkningen.
Men nu peger iagttagere på, at han siden er blevet en mere splittende figur.
Han blev fornyeligt stævnet i forbindelse med et forgæves forsøg på et civilt søgsmål, fordi han under 2016-kampagnen fordrejede fakta om, hvor mange penge briterne sendte afsted mod EU.
Den tidligere borgmester splitter også internt i partiet, siger Ole Helmersen, lektor på CBS med speciale i moderne britisk politik.
- Boris Johnson er en person, som nok har sine tilhængere i parlamentsgruppen, men han har bestemt også sine fjender, der vil gå meget langt for at stoppe ham. Han er ikke en samlende figur, siger han.
Topkandidaten har meldt klart ud, at briterne forlader EU den 31. oktober – med eller uden en skilsmisseaftale – hvis han bliver premierminister.
Med den spraglede Johnson følger der en række negative aspekter med, påpeger Bloombergs politiske iagttager Therese Raphael.
- Hvis May er en træfigur fra en sort-hvid film, så er Johnson ren Pixar. Men på trods af dette, så er det svært at finde en kandidat med flere bagsider, lyder det fra Therese Raphael, der blandt andet peger på hans dokumenterede utroskab og uheldige kommentarer som udenrigsminister, der førte til, at en britisk kvinde i Iran blev fængslet.
Udenrigsminister vil genforhandle brexit
I skrivende stund finder man Storbritanniens udenrigsminister, Jeremy Hunt, på andenpladsen i formandskampen, lyder vurderingen fra blandt andre The Guardian.
Udenrigsministeren, der i sin tid stemte for at blive i EU, har tidligere kaldt muligheden for at forlade EU uden en skilsmisseaftale uacceptabel og har lagt op til at samle et nyt britisk hold af forhandlere, der skal forsøge at lande en ny skilsmisseaftale med EU. Noget som EU flere gange har afvist blankt.
I den seneste tid har han dog åbnet op for muligheden for at forlade EU uden en aftale.
- Jeg har altid sagt, at til syvende og sidst, hvis den eneste måde at forlade EU på, for at leve op til folkeafstemningen, var at gå uden en aftale, så vil jeg gøre det.
- Men det ville i høj grad være som en sidste udvej og med et tungt hjerte på grund af risiciene for virksomhederne og risikoen for unionen, lød meldingen fra udenrigsministeren i sidste uge, fortæller The Guardian.
Udenrigsministeren har seks år bag sig i sundhedsministeriet. Som sundhedsminister måtte han finde sig i, at over en kvart million briter skrev under på, at han skulle gå af. Forinden havde landets unge læger strejket i protest mod Hunts ageren som minister.
Hunt har en chance, hvis der er tilpas opbakning i parlamentsgruppen til at stikke en kæp i hjulet på Boris Johnson, siger Ole Helmersen.
For selv om Johnson nyder stor opbakning blandt de menige medlemmer, tales der om en "Stop Boris"-kampagne i kulisserne på Westminster.
- Derfor kan det godt ende med, at det bliver en mere kompromisagtig kandidat som Jeremy Hunt, der ses som værende mere spiselig, vurderer han.
Leadsom vil lave en nødlanding
En af valgets outsidere er den tidligere leder af Underhuset Andrea Leadsom.
Det var Leadsom, der stod tilbage i en direkte duel med Theresa May i den sidste etape af formandsvalget i 2016. Hun endte dog i et heftigt stormvejr efter en kommentar om, at hun som mor havde en større aktie i Storbritanniens fremtid.
Hun undskyldte efterfølgende til Theresa May, som ikke har børn, og trak sig fra lederskabsfinalen.
Hun er en udtalt brexit-tilhænger og stillede for et par uger siden May over for et ultimatum om at holde fast i planerne om at bevare briternes frihed til at lave deres egne handelsaftaler i stedet for at imødekomme Labours ønske om en toldunion med EU.
Da May for knap tre uger siden forsøgte at række hen over midten, sagde Leadsom op i protest mod Mays brexit-kurs.
Hun har slået fast, at hun ikke ønsker at forsøge at genforhandle brexit, hvilket EU ligeledes har afvist flere gange.
Hun foreslår i stedet, hvad man kan kalde et kontrolleret hårdt brexit. Her opgiver man at få godkendt en skilsmisseaftale med EU, men fokuserer i stedet på at få en række delaftaler på plads, der skal gøre et no-deal brexit blødere.
Håbet er at undgå, at tonsvis af varer strander i tolden, og at EU-borgere i Storbritannien kommer i klemme efter 31. oktober.
Men Leadsoms plan er en kurs, som EU's brexit-forhandler, Michel Barnier, eksplicit har afvist.
Også Leadsom ligner en mulig kompromiskandidat, siger Ole Helmersen. Men hendes manglende erfaring med tunge poster er et klart minus.
- Man kan stille spørgsmålstegn ved, om hendes erfaring er tilstrækkelig stor, når det kommer til stykket, siger lektoren.
Johnsons nemesis vil samle partiet
Med i løbet finder man også miljøminister Michael Gove.
I britisk politik er han i høj grad kendt som manden, der begik et regulært kongemord mod Boris Johnson ved sidste formandsvalg i 2016.
Gove var Johnsons partner i Leave-kampagnen og var en del af Johnsons hold i dennes forsøg på at overtage premierminister-posten. Men så vendte Gove på en tallerken.
Han erklærede Johnson for uegnet og stillede selv op på dagen, hvor Boris Johnson officielt skulle have meldt sit kandidatur. Samme dag trak Johnson sit kandidatur i en drejning, "der virker som taget fra Game of Thrones", som New York Times beskrev dramaet dengang.
Vinderen endte med at blive Theresa May, der kom ind fra sidelinjen.
Miljøministeren lå indtil fornyeligt langt fremme i feltet og blev set som et seriøst alternativ til den mere polariserende Boris Johnson. Men i pinsen kom det frem, at Gove havde taget kokain, da han var journalist for omkring to årtier siden. Kritikere peger på, at det blandt andet harmonerer dårligt med, at han som undervisningsminister talte for, at lærere skulle fyres, hvis de tog stoffer.
Nu ønsker hans kritikere, at han skal trække sit kandidatur.
Gove har afvist at være interesseret i et job som premierminister mange gange.
- Jeg vil ikke gøre det, og der er folk, der er meget bedre rustet end mig, lød meldingen fra ham i maj 2016 - en måned før, han stillede op.
Gove nåede aldrig formandsfinalen, men forsøger nu igen.
Han har prøvet at fremstille sig selv som en kandidat, der kan forene partiet og lægger op til, at briterne skal forlade EU den 31. oktober, men kan forsinke farvellet til EU, hvis man har en ny skilsmisseaftale inden for rækkevidde.