Britisk industri advarer Mays afløser: Brexit uden en aftale bør ikke være en mulighed

Britisk industris organisation forsøger at råbe de kandidater op, som kæmper om at afløse Theresa May som premierminister.

Theresa Mays potentielle afløsere bliver advaret mod at forlade EU uden en aftale. (Foto: © HANNAH MCKAY, Scanpix)

- Hvordan kan man være forberedt på 20 milliarder pund mere i toldudgifter? Hvordan kan man være forberedt på, at tarifferne stiger fra den ene dag til den anden? Der er 150.000 virksomheder uden systemerne på plads til at kunne håndtere det her.

Sådan lyder den klare melding fra Carolyn Fairbairn om de risici, der er forbundet med at forlade EU uden en aftale - et såkaldt hårdt brexit.

Hun taler ikke bare for sig selv. For som direktør i Confederation of British Industry, CBI, repræsenterer hun omkring 200.000 britiske virksomheder.

Hun sender i dag et klart budskab til kandidaterne, der kæmper for at overtage Theresa Mays plads som britisk premierminister: "Undgå no-deal." Altså et brexit uden en aftale med EU.

CBI har i dag sendt et åbent brev til de konservative formandskandidater, hvori organisationen peger på, at et farvel til EU uden en aftale vil give alvorlige konsekvenser.

Derfor bør en papirløs skilsmisse ikke engang være en mulighed, "der overhovedet bliver overvejet", siger hun til BBC.

Tilbage i april stemte de britiske parlamentarikere om at fjerne no-deal som et muligt udfald af brexit. Forslaget blev nedstemt med den tættest mulige margin: Nemlig med én stemme.

Flere flirter med no-deal

Inden for få uger vil omkring 100.000 briter bestemme, hvem der bliver Storbritanniens næste premierminister.

Theresa May har nemlig annonceret, at hun trækker sig som formand for det konservative parti, og hun venter nu på, at partiet vælger, hvem der skal overtage posten som formand og premierminister efter hende.

De konservative politikere har indtil 10. juni til at melde deres kandidatur. Derefter vil partiets parlamentsmedlemmer ved en række afstemninger barbere feltet ned, indtil der til sidst er to kandidater, som partiets omkring 100.000 medlemmer så stemmer om i slutningen af juni.

I den kommende tid forventes flere at melde sig som kandidater, men indtil videre er der 12 bekræftede kandidater.

Den første, som meldte sig klar, var parlamentsmedlemmet Esther McVey, der tidligere på ugen skrev en klumme i avisen Daily Telegraph, hvor hun skrev, at briterne aktivt skal acceptere at forlade EU uden en aftale.

Ligeledes har Mark Harper, der også er med i formandsfeltet, i dag været ude og nedtone advarslen fra CBI.

- Jeg tror, at der vil være nogle problemer, der skal løses, men jeg køber ikke nogle af de skrækhistorier, vi har læst, siger han til ITV News.

Boris Johnson er favorit til at blive Storbritanniens næste premierminister. Han står i øjeblikket over for et civilt søgsmål for at have løjet under sin brexit-kampagne. (Foto: © TOLGA AKMEN, Scanpix)

Favoritten til at overtage tøjlerne fra May er den tidligere udenrigsminister og London-borgmester Boris Johnson; en udtalt kritiker af Theresa May og en inkarneret brexit-fortaler.

Ved en konference i Schweiz i sidste uge lød meldingen fra Johnson:

- Vi vil forlade EU den 31. oktober, deal eller no-deal.

- Måden at få en god aftale på er at forberede sig på ingen aftale, lød det fra Boris Johnson.

Favoritten har efterfølgende sagt, at det ikke ville være fornuftigt kun at sigte efter no-deal, men at det heller ikke ville være klogt at tage brexit af bordet.

Han står i øjeblikket til at blive ramt af et civilt søgsmål, fordi han i sin 'forlad EU'-kampagne i 2016 fordrejede fakta om, hvor mange penge briterne sendte afsted mod EU.

Vælgerne straffer de store partier

De Konservative og Labour, der som de to klart største partier i det britiske parlament, har fyldt mest i brexit-debatten får massive hug af vælgerne for tiden.

Ved søndagens valg til Europa-Parlamentet gik de konservative fra 19 til fire mandater, mens Labour krympede fra 20 til ti europæiske sæder.

I en ny Yougov måling for avisen The Times er der også katastrofalt lav opbakning til de to store partier.

Theresa Mays konservative regeringsparti står kun til 19 procent af stemmerne, hvilket er det laveste, siden partiet blev etableret for omkring 200 år siden.

Samme andel af vælgerne peger på Labour, hvilket er den laveste opbakning til arbejderpartiet i lidt over 100 år.

De Liberale Demokrater, som har lavet kampagner målrettet en ny folkeafstemning med håb om at forhindre brexit, ender som det største parti i målingen med 24 procent af stemmerne.

På andenpladsen i målingen finder man Nigel Farages unge Brexit Party, der ønsker et hårdt brexit, og som har opbakning fra 22 procent af de adspurgte, skriver Ritzau.