I de næste ni dage skal præsidentens stab navigere deres chef gennem politiske faldgruber i samfund så forskelligartede som Saudi-Arabien, Israel og Vatikanet - gennem Nato og EU, en frokost med Frankrigs nye præsident Macron, for så at slutte blandt syv stats- og regeringschefer på G7-topmødet på Sicilien.
Ikke nogen drøm for den udenrigspolitiske novice Donald Trump, der allerede har sagt, at han havde foretrukket en rejse, der var halvt så lang.
Men hvis Trump kan holde det amerikanske pressekorps i armslængde, kan han være heldig og lægge det hjemlige kaos over forbindelserne til russerne og fyringen af FBI-direktør Comey bag sig i nogle dage.
De seneste oplysninger om, at justitsministeriets nye specielle anklager, Robert Mueller, skal gennemføre en egentlig strafferetlig efterforskning af forbindelserne mellem Trumps stab og russiske repræsentanter, kan kun skærpe mediernes appetit – og rådgivernes bekymringer.
Men skulle det lykkes Trump at pacificere den amerikanske presse i forhold til de hjemlige problemer, så er risikoen for nye problemer mangfoldige i de kommende dage.
Her er Trumps rejserute – og de faldgruber, han skal forsøge at undgå:
SAUDI-ARABIEN
Donald Trump lander lørdag morgen i et Saudi-Arabien, der følte sig forrådt og forladt af tidligere præsident Obama, og som nu satser på at genopbygge forholdet til USA under Trump.
De røde løbere er rullet ud. Saudierne har organiseret sportsarrangementer, veteranbil show (Trump elsker biler), og en af Trumps yndlingssangere, Toby Keith, skal underholde.
Men det bliver alvorligt, når Donald Trump skal levere en tale om Islam – i et land, hvor store dele af befolkningen opfatter ham som anti-muslimsk. Og alvoren fortsætter, når der kommer substans i samtalerne:
- •
Parterne skal gøre en gigantisk amerikansk våbenleverance til Saudi-Arabien færdig på omkring 100 milliarder dollars. Den vil de tale meget om – men virkeligheden er, at den strækker sig over adskillige år og muligvis aldrig bliver fuldbyrdet.
- •
Amerikanerne vil presse saudiaraberne til at spytte mere i kassen til fælles forsvar. Men Saudi-Arabien bruger allerede mere på forsvaret end noget enkelt europæisk land. Dertil kommer at den saudiarabiske økonomi kæmper sig gennem en omstillingsfase, hvor olie-indtægterne falder og udgifter til samfundets udvikling stiger.
- •
Saudiaraberne vil presse amerikanerne til at forblive i Irak, specielt efter erobringen af storbyen Mosul fra Islamisk Stat. Saudierne frygter, at iranerne vil styrke deres magt og indflydelse i Irak og har brug for amerikansk støtte. Om Trump er villig til at levere den, er en anden sag.
ISRAEL
Fra Saudi-Arabien tager præsident Trump til Israel – som han erklærede sin totale støtte til under valgkampen sidste år. Men et er at være præsidentkandidat - noget andet er at være præsident, der bliver indhentet af de politiske realiteter. Og de er mange, besværlige og dukker nogen gange op i bizarre situationer.
Som for eksempel Trump-rådgivernes slagsmål med israelerne om, hvorvidt Grædemuren i Østjerusalem hører under israelsk jurisdiktion eller er besat palæstinensisk område. En ikke uvæsentlig debat i Israel, specielt når – som israelske medier har rapporteret – de amerikanske gæster meddeler de israelske værter, at premierminister Benjamin Netanyahu ikke er velkommen, når Trump besøger Grædemuren, fordi den ligger på besat område.
Men de helt tunge emner under Trumps besøg i Jerusalem bliver:
- •
Spørgsmålet om en to-statsløsning – og hermed Jerusalems status. Benjamin Netanyahu vil forsøge at undgå enhver omtale af en to-statsløsning, mens de amerikanske medier vil fritte Trump om hans holdning.
- •
Spørgsmålet om at sikre amerikanske garantier for, at Israel bevarer sin militære overlegenhed i Mellemøsten. Inden præsident Obama forlod Det hvide Hus underskrev han en af de største militære hjælpepakker i mange år til Israel. Israelerne vil sikre, at Trump fortsætter den militære bistand, ikke mindst nu, hvor den politiske og militære situation i hele regionen er under forandring. Israelerne er først og fremmest bekymrede over Irans voksende magt og indflydelse i Syrien og hos Hezbollah i det sydlige Libanon, samt risikoen for at Islamisk Stat vil rykke mod Sinai-halvøen i Egypten, når IS har tabt slaget om Mosul.
De færreste regner med egentlige problemer under Trumps besøg i Israel – men meget vil afhænge af, hvor godt præsidenten er blevet briefet af sine rådgivere.
VATIKANET
Donald Trumps besøg hos Pave Frans kommer også efter en valgkamp, hvor de retoriske bølger gik højt. Pavens og præsidentens holdninger til for eksempel indvandrere og muslimer matchede ikke specielt godt.
Amerikanske iagttagere ser først og fremmest besøget som et forsøg på klinke skårene. For Trump vil det hjælpe på valgkampens pavelige kritik, hvis han efter deres møde kan sige, at de har et godt forhold.
BRUXELLES
I Bruxelles venter der Trump et komprimeret program, som han formentlig gerne ville have undgået. Han skal mødes med EU’s ledere, som han som præsident til dato ikke har forholdt sig politisk til. Og et møde med kommissionsformand Jean-Claude Juncker står næppe højst på Trumps ønskeliste.
Frokosten bliver indtaget med Frankrigs nyvalgte præsident, Emmanuel Macron, som Trump lykønskede med valget i en kortfattet tweet. Det er ingen hemmelighed, at Trump støtter mere EU-kritiske politiske stemmer i Europa. Så det bliver interessant at se, om de to præsidenter kan finde fælles fodslag.
Et mini-topmøde med Natos ledere vil have mere substans. Præsident Trump vil:
- •
Indskærpe sine europæiske allierede, at de skal op på 2 procent af deres BNP til det fælles forsvar så hurtigt som muligt.
- •
Opfordre – presse – sine europæiske Nato-allierede til at engagere sig, og gerne alliancen, mere direkte i kampen mod terror. Amerikanerne ser gerne, at Nato griber direkte ind i for eksempel Irak og muligvis Syrien. Det stritter europæerne grundigt imod, først og fremmest af frygt for pludselig at stå med ansvaret for større operationer, når – og hvis – amerikanerne skulle ønske at trække sig.
Og under hele debatten i Nato ligger spørgsmålet om, hvorvidt den amerikanske vilje til fortsat at leve op til den fælles sikkerhed er til stede? Kan de europæiske lande regne med militær amerikansk bistand, hvis Putin skulle forløbe sig i for eksempel Baltikum? Og hvis ikke – hvordan udvikler de europæiske Nato-lande så deres fremtidige forsvar?
SICILIEN
Den sicilianske by Taormina er sidste stop på Trumps ni dage lange rejse.
Stats- og regeringsledere fra de økonomiske stormagter i G7-gruppen skal tale fremtid. Et forum, der vil teste Trumps forhold til handelsaftaler, til alliancer og til kollektive forsøg på at styre den internationale økonomi videre.