Kim Jong-un ventede tålmodigt et par måneder siden sidste missiltest, før han i nat sendte sit nyeste og længstrækkende missil Hwasong-15 afsted.
I Kina havde præsident Xi Jinping konsolideret sin magt på den 19. partikongres. USA's Donald Trump havde overstået sin 12 dage lange rejse i Asien og havde behersket sine udfald mod den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un.
En kinesisk delegation havde været i Nordkorea og var rejst igen. Og Trump havde sat Nordkorea tilbage på listen over terror-nationer.
I den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, besluttede man, at det var på tide at demonstrere det uundgåelige: At Nordkorea bliver en atommagt. Så i nat fløj det første Hwasong-15 missil små 1.000 kilometer og nåede en højde på 4.500 km. Var missilet fløjet i en lavere kurve, kunne det havde nået store dele af det amerikanske kontinent.
Irritation i Beijing
Selvom Nordkorea stadig har til gode at demonstrere, at man kan udstyre et missil med et atomsprænghoved og sende det fra A til B, så er det kun et spørgsmål om tid. Dertil kommer, at nordkoreanerne ser ud til at mestre de teknikker, der kan sende missiler afsted fra havet såvel som fra mobile ramper på land – hvad der vil gøre det sværere at ødelægge missiler, mens de stadig står på jorden.
I Beijing udtrykte udenrigsministeriet Kinas voldsomme irritation over den nordkoreanske missiltest. På den ene side vil Kina bevare Nordkorea som en stødpude mellem Kina og Sydkorea med dets amerikanske allierede og er derfor ikke interesseret i regimets kollaps. På den anden side modarbejder et aggressivt Nordkorea Kinas interesser, fordi Nordkorea trækker amerikansk militær til regionen, mens kineserne ønsker det amerikanske militær presset tilbage over Stillehavet.
I Moskva må man erkende, at indflydelsen er beskeden. Missiltesten skete, mens en russisk parlamentarisk delegation er i Nordkorea, og en russisk viceudenrigsminister sagde tirsdag i Seoul, at Nordkoreas to måneders test-pause ligger inden for en gensidig neddrosling af militære manøvrer i Syd- og Nordkorea. Det gjorde den så ikke.
I Japan kaldte premierminister Shinzo Abe den nordkoreanske test ”utålelig.”
I Sydkorea frygter præsident Moon Jae-in, at det nordkoreanske atomprogram vil kaste regionen ud i et våbenkapløb – måske med atomvåben. Moon gav Trump en flot modtagelse for nylig i Seoul, men tilliden til Trump er behersket. Lige før hans besøg forhandlede Sydkorea en aftale på plads med Kina, der begrænser Sydkoreas yderligere deltagelse i missilforsvar med Japan og USA. USA har allerede sat et missilforsvarssystem op i Sydkorea. Men for god ordens skyld sendte præsident Moon omgående tre sydkoreanske missiler afsted i morges for at demonstrere, at Sydkoreas forsvar er i stand til at reagere.
Trumps problem
I Washington serverede missiltesten hele det nordkoreanske atomprogram på Trumps tallerken igen. Hans kommentar: "Jeg vil nøjes med at sige, at vi vil tage os af det… det er et problem, vi vil tackle!"
Problemet for Trump-regeringen er, at den til dato ikke har udarbejdet en samlet strategi for, hvordan man stopper et nordkoreansk regime, der er stålsat på at skaffe sig sit atomprogram.
For det første er det nødvendigt at anerkende, at Kim Jong-un hverken er utilregnelig eller uforudsigelig. Atomprogrammet har været mange år undervejs, fordi styret, længe før Kim Jong-un blev leder, besluttede, at kun sådan et program kunne sikre styrets overlevelse og Nordkoreas uafhængighed. Hverken Rusland eller Kina ville være til at stole på. Derfor skal atomprogrammet ses i nordkoreansk sammenhæng.
For det andet slog Obama-regeringens strategi – at regimet i Pyongyang ville styrte sammen uden sin egen vægt – fejl. Regimet er ikke brudt sammen. Tværtimod kunne man registrere en voksende økonomisk aktivitet i Nordkorea forud for den sidste runde af sanktioner. Og Kim Jong-un bruger atomprogrammet og ikke mindst Trumps trusler mod Nordkorea til at retfærdiggøre programmet.
En ny fase efter atomvåben
Derfor må Trump-regeringen finde svar på en række spørgsmål. Kan man lægge endnu mere pres på kineserne for at få dem til at bremse Kim Jong-un? Skal USA forstærke sanktioner mod Nordkorea, der også rammer kinesiske firmaer og banker? Skal USA igen placere små taktiske atomvåben i Sydkorea, som man havde tidligere? Skal USA styrke sydkoreansk og japansk missil-udvikling og -forsvar? Skal USA i det hele taget demonstrere, at for hvert skridt Nordkorea tager – så vil USA matche det?
Og hvad vil målet være med at tage disse skridt, der tilsammen kunne demonstrere en strategi? For problemet er ifølge sydkoreanske specialister, at det ganske enkelt er for sent at få stoppet det nordkoreanske atomprogram. Nordkorea har, siger de, brugt 25 år eller mere på at udvikle det. Nu er de så tæt på målet, at de ikke opgiver det.
Men, siger de, når Nordkorea har nået sit mål - trods de eklatante brud på internationale aftaler - så begynder en fase, der kan komme til at vare endnu længere – nemlig de forhandlinger, der kan føre til en international overvågning af atomprogrammet mod internationale garantier for både styrets overlevelse og nationens suverænitet. Det vil bare ikke ske, før Nordkorea har opnået - og har demonstreret - sit atomvåben.