Philadelphia: Når Hillary Clinton i aften formelt bliver demokratisk præsidentkandidat, overtager hun et parti fra en præsident Obama med astronomisk popularitet blandt USA's demokrater.
Hun overtager et parti, der er gået skeptisk til hendes kandidatur. Og hun bliver kandidat for et parti med et budskab, der er diametralt modsat Donald Trumps.
Hvor Donald Trump på sit konvent i Cleveland talte om et USA, der skal genrejses, der skal søge ind i sig selv, knuse sine modstandere, stoppe immigration, bygge mure til Mexico, skrotte handelsaftaler med allierede, sætte lov-og-orden foran udsoning – så leverede præsident Obama onsdag aften sin vision for det USA, han efterlader til Hillary Clinton.
I en af sine allerbedste taler overhovedet, leverede Barack Obama onsdag aften – på 12 årsdagen for sin entre på den nationale politiske scene på konventet i Boston i 2004 – et formidabelt forsvar for det USA, han efterlader til Hillary Clinton. Et USA, der er stærkt og ikke behøver at bliver ”genrejst”. Et USA, hvor den amerikanske drøm ikke lader sig bure inde af mure. Et USA, der begår fejl, fordi det prøver nyt. Et USA, hvor demokratiet ikke er en leg for tilskuere. Et USA, der ikke vil ledes af én mand, men føres videre af fællesskabet. Et USA, hvor demokratiet fungerer, hvis de vil have det til at fungere.
Da Obama sluttede med ”God Bless the United States of America”, og taget løftede sig i grænseløs jubel, kom hans arvtager ind i salen. Scenen var sat. Nu må Hillary Clinton bære Obamas arv videre.
Ifølge Obama – og taler efter taler på det demokratiske konvent – er der ingen mere kvalificeret til at være præsident. Men uden for det demokratiske konvent findes et andet USA, der kræver andre løsninger end Obamas, som ikke nødvendigvis kan og vil se det USA, som Obama tegnede et billede af onsdag aften.
Derude oplever de et samfund, hvor race-konflikter tager til, hvor lov-og-orden er i opløsning, hvor arbejdspladser forsvinder, lokalsamfund bryder sammen og magtesløsheden og mistilliden til politikere og statslige institutioner breder sig. At statistikerne ofte dokumenterer en anden virkelighed er ret ligegyldigt over for oplevelsen af, at intet er som det var, da det var godt.
Derfor går Hillary Clinton og demokraterne nu ind i en monumental valgkamp mod Donald Trump og hans republikanere. Og udfaldet er uforudsigeligt.
Hvor Donald Trump fodrer sit budskab med vrede, må Hillary Clinton overbevise vælgere om, at verden ikke nødvendigvis er, som de oplever den.
Hun skal overbevise de midaldrende hvide mænd i specielt arbejderklassen om, at hun ikke er så forfærdelig, udspekuleret, kynisk og korrupt, som de får at vide. For hun har brug for deres stemmer – specielt i svingstater som Ohio. Og de foretrækker Donald Trump.
Hun skal overbevise fagforeningernes medlemmer, ikke bare bosserne, om at hun vil deres bedste – at Trumps løfter til arbejderne om at hente arbejdspladser hjem fra verden til USA er rendyrket populisme.
Hun skal overbevise de unge kvinder – mellem 18 og 29 – om at hun ikke er repræsentant for fortiden, men er deres forkæmper for fremtiden. For de yngre kvinder har indtil nu valgt Bernie Sanders.
Hun skal sikre sig, at minoriteterne – ikke mindst Amerikas sorte og den hurtigt voksende Latino-befolkning – stiller på valgstederne den 8. november og stemmer. For hun har brug for hver eneste af dem.
Hun skal overbevise vælgerne om, at hun ikke er den udspekulerede, korrupte person med karakterbrister, der gør, at hun sætter sig over fællesskabet, som tror, at hun kan tillade sig ting, som menigmand bliver straffet for.
Hun skal overbevise vælgerne om, at hun ikke er Wall Streets repræsentant i Det hvide Hus – trods de astronomiske honorarer, hun har fået for at tale til dem.
Og så skal hun levere bud på, hvordan hun vil gennemføre det demokratiske partiprogram, der ligger markant til venstre for både Barack Obamas og Bill Clintons demokratiske partiprogrammer. Der skal ligge bud på uddannelses- og universitetsreform, på en indvandrerreform, på forbedring af Obamas sundhedsreform, på alternativer til de frihandelsaftaler, der har været en hjørnesten i Barack Obamas internationale politik. Og så skal hun først og fremmest have bud på, hvordan angsten i den amerikanske hverdag kan blive til optimisme og tro på fremtiden.
For otte år siden var Hillary Clinton tæt på at skrive amerikansk historie, som den første kvindelige præsident i USA. Nu blev det en ung mand, Barack Obama, der skrev historie som USA's første sorte præsident.
Men denne gang skriver Hillary Clinton amerikansk historie her i Philadelphia. Hun er den første amerikanske kvinde nogensinde, der bliver nomineret som præsidentkandidat for sit parti. Det ved de fleste – men det er værd at gentage. Og tårerne på konventet fortalte mere end ord. Endelig!
Det er Hillary Clintons både styrke og svaghed, at hun har været en del af USA’s politiske møblement i mere end 30 år – efterhånden godt slidt, temmelig brugt, ret mørbanket af tidens tand, men alligevel et møbel man har vægret sig ved at smide ud.
Michelle Obama fik klump i halsen i sin tale til Hillary Clinton, da hun talte om sine døtre, der modnes til kvinder under en kvindelig præsident. Bill Clinton fortalte sin historie om sin hustru og ven Hillary – mindede demokraterne og USA om den Hillary, mange havde glemt, nogle aldrig kendt, som nu kan blive USA’s første kvindelige præsident.
Om den passionerede unge Hillary, der kunne få de største jobs i de store advokatfirmaer, men valgte at arbejde for misrøgtede børns og mishandlede kvinders kår.
Men Hillary Clintons vej til Det hvide Hus bliver lang og hård.
Vreden blandt amerikanerne, de lette løsningers besnærende enkelthed styrker Trump. Mistilliden – berettiget og uberettiget – til hendes person og karakter, også blandt demokrater, bliver en møllesten om hendes hals. Og der er stadig så megen kønsdiskrimination i det amerikanske samfund, at hvis en kvinde stræber og kæmper som en mand, så ligger der noget fordækt bag.
Hun er ikke verdens bedste taler – som en Obama eller Bill Clinton. Hun er hverken verdens mest elegante eller spændende politiker. Men – som Bill Clinton sagde: Hun vil aldrig svigte jer! Hun giver aldrig op!