Den 68-årige Hillary Clinton vandt Demokraternes nominering og er dermed USA's første kvindelige præsidentkandidat fra et større parti. Det skete i nat dansk tid ved Demokraternes konvent, der bliver afholdt i byen Philadelphia i delstaten Pennsylvania.
Men Clinton er langtfra et nyt fænomen i amerikansk politik.
Hun kom første gang i verdens søgelys, da hendes mand, Bill Clinton, indtog Det Hvide Hus i 1993. Hun blev den første førstedame med en kandidatgrad og spillede en stor politisk rolle under sin mands embedsperiode, hvor hun blandt andet stod i spidsen for en sundhedsreform, uofficielt døbt "Hillarycare", der dog mislykkedes.
Kritikere hævdede, at det var upassende, at en førstedame havde så stor indflydelse. En kritik, der prellede af på parret, som turnerede landet rundt med sloganet "two for the price of one".
Tiden som førstedame var ved at løbe ud ved årtusindskiftet, og Clinton ville have sin egen politiske karriere. Det fik hun ved senatvalget i 2000, og hun var dermed den første førstedame, der blev valgt til et offentligt embede i USA. Fire år senere blev hun genvalgt.
Men drømmen om at blive Amerikas 44. præsident trak i den tidligere førstedame, og i 2007 annoncerede hun sit kandidatur som demokraternes bud på en kommende præsident.
Selvom Clinton havde medvind fra begyndelsen af sit kandidatur, så blev hun slået af rivalen Barack Obama, der senere blev Amerikas første sorte præsident.
Kampen om demokraternes nominering var benhård. Især tonen mellem Clinton og Obama var skarp. Alligevel udnævnte han hende som USA’s udenrigsminister. Et job som var præget af Det Arabiske Forår, men som hun vandt stor popularitet på, og som gjorde hende til den mest berejste udenrigsminister med 112 besøgte lande, heriblandt Danmark.
Som udenrigsminister kom Clinton dog under beskydning efter angrebet på det amerikanske konsulat i den libyske by Benghazi i 2012, hvor ambassadøren og tre andre amerikanere omkom.
Undersøgelser af den manglende sikkerhed i Benghazi ledte til endnu en dårlig sag for Clinton, nemlig da det i marts 2015 blev afsløret, at hun havde brugt sin private e-mail til at sende fortrolige oplysninger under sin tid som udenrigsminister i stedet for sin officielle. Det betød, at pressen bl.a. ikke havde mulighed for at få aktindsigt i relevante oplysninger.
Men på trods af endnu en skandale hængende over hovedet annoncerede Clinton for anden gang sit kandidatur til præsidentposten den 12. april 2015.
Efter en hård, langvarig valgkamp mod den selverklærede demokratiske socialist, Bernie Sanders, lykkedes det hende at samle nok delegerede til at blive demokraternes første kvindelige præsidentkandidat. Se billederne foroven af Clintons rejse fra elev på Wellesley College til præsidentkandidat.