Spansk regeringschef: Der har ikke været noget valg

Cataloniens ledere gennemførte afstemning, selv om de vidste, den var ulovlig, siger minister.

Der blev søndag praktiseret en strategi mod lov og demokrati, siger Spaniens premierminister, Mariano Rajoy. (Foto: © JAVIER Soriano, Scanpix)

Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, siger søndag aften, at der ikke har fundet nogen folkeafstemning om løsrivelse sted i Catalonien.

Han takker spansk politi for måden, det har udført sit arbejde under afstemningen.

- I dag har der ikke væren folkeafstemning om uafhængighed i Catalonien. Retsstaten er fortsat gældende med hele sin styrke, siger han i en tale på tv.

Regeringen i Catalonien siger søndag aften, at 761 er kommet til skade under sammenstød mellem borgere i regionen og politiet.

Der blev søndag praktiseret en strategi mod lov og demokrati, siger Rajoy.

Cataloniens ledere vidste, at deres folkeafstemning var ulovlig, og alligevel gennemførte de den, siger han.

Avisen El Pais skriver, at Rajoy har indkaldt partier i parlamentet for at drøfte den krise, som afstemningen i Catalonien har udløst.

/ritzau/Reuters