Skyerne over EU's økonomi er endnu mørkere end frygtet

Den danske økonomi ser dog ikke ud til at blive ramt så hårdt af coronakrisen som først antaget.

Coronakrisen ser ud til at ramme EU-landene hårdere end først forventet. (Foto: © ALKIS KONSTANTINIDIS, Scanpix)

Det er ingen nyhed, at coronakrisen gør ondt på de europæiske økonomier. Men ifølge Europa-Kommissionen står EU-landene samlet set over for en økonomisk nedtur, der er langt dybere end først forventet.

Kommissionen har netop offentliggjort sin sommerprognose, der giver et opdateret overslag over, hvordan økonomien ventes at udvikle sig i medlemslandene og i unionen som helhed. Og her lyder vurderingen, at landenes økonomier vil skrumpe med 8,3 procent inden årets udgang.

I maj lød det ellers fra EU-kommissionen, at faldet ville ligge på 7,4 procent af bruttonationalproduktet i 2020. Men ifølge Valdis Dombrovskis, der er ledende næstformand med det overordnede ansvar for økonomien, har de økonomiske konsekvenser af nedlukningen af Europa været mere alvorlige end først antaget.

Genåbningen af kontinentet er sket langsommere og mere gradvist, end kommissionen først havde regnet med. Derudover er der fortsat risiko for, at virksomheder trods statslige hjælpepakker enten går konkurs eller bliver nødt til at fyre medrbejdere i løbet af den kommende tid.

Desuden ser den globale genopretning ud til at blive mindre kraftfuld end forventet i foråret. Det skyldes blandt andet, at smittetallene i USA og vækstmarkederne fortsat stiger, hvilket smitter negativt af på Europa. Dertil kan krisen meget vel blive endnu værre, hvis smittetallene i Europa begynder at stige igen, og landene derfor bliver nødt til at lukke ned endnu engang.

- Vi navigerer fortsat i et stormfuldt hav, hvor vi står over for mange risici, herunder en ny stor bølge af infektioner, siger kommissæren i en pressemeddelelse.

Eksport hjælper Danmark

Det er især landene i Sydeuropa, som står over den største nedgang. Det skyldes, at de var blandt de lande, der blev hårdest ramt af pandemien.

Alene Italien, som har haft næsten en kvart million corona-smittede og knap 35.000 dødsfald, står i år over for et fald i økonomien på 11,2 procent af bruttonationalproduktet.

Danmark er derimod blandt de lande, som ifølge prognosen vil blive ramt mindst af nedturen. Selvom vi var et af de lande, som først lukkede ned i marts, står vi til et økonomisk fald på 5,25 procent i år. Det skyldes blandt andet, at faldet i privatforbruget har været forholdsvist begrænset.

- Eksporten har også overrasket positivt, hvilket afspejler den høje andel af lægemidler og landbrugsprodukter i Danmarks eksportmiks, lyder det i prognosen.

Selvom der var et fald i det danske bruttonationalprodukt på to procent fra første til andet kvartal i 2020, er det fortsat lavere end det gennemsnitlige fald i blandt EU-landene på 3,2 procent. Og ifølge kommissionen ser det ud til, at økonomien vil begynde at komme op i omdrejninger igen i anden halvdel af året.

Det samme er tilfældet for resten af Europa, påpeger kommissionen. Og næste år er forventningen, at økonomien samlet set vil vokse med 5,8 procent.

Men genrejsningen bliver ujævn, da landene og industrierne er blevet ramt forskelligt af pandemien. På verdensplan ser det også ud til, at væksten næste år vil blive mindre robust end først antaget. Og der er som nævnt stadigvæk store udfordringer, der kan afspore genopretningen af Europa.

I Italien er turisterne så småt begyndt at vende tilbage igen. Men slet ikke lige så mange, som der normalt ville være på denne tid på året. (Foto: © Filippo MONTEFORTE, Scanpix)

Brug for hurtig aftale

Derfor understreger EU-kommissionen også, at det er altafgørende, at EU-landene hurtigst muligt bliver enige om den enorme genopretningsplan, som lige nu er i støbeskeen. For selvom Danmark klarer sig bedre end andre lande, kan det få store konskvenser for de danske arbejdspladser, hvis dele af Europa ikke kommer sig.

Kommissionen har blandt andet foreslået, at der bliver etableret en genopretningsfond på 5.600 milliarder kroner, hvor langt størstedelen af pengene skal gives som direkte tilskud, der ikke skal tilbagebetales, til de lande som er blevet hårdest ramt af krisen.

EU’s stats- og regeringschefer mødes i næste uge for efter planen at forhandle genopretningsplanen på plads. Men Danmark er blandt de lande, der er stærkt kritisk over at give genopretningsmilliarderne som tilskud. Regeringen ønsker derimod, at de bliver givet som lån, der skal betales tilbage over tid, og derfor er der lagt op til hårde forhandlinger i Bruxelles.

- Den her prognose viser, hvorfor det er så nødvendigt, at vi hurtigt når en aftale om den genopretningsplan, som kommissionen har foreslået. Både for at tilføje fornyet tillid og penge til vores økonomier på dette kritiske tidspunkt, lyder det fra EU’s økonomikommissær, Paolo Gentiloni.

Topmødet om genopretningsplanen går i gang på næste fredag og er sat til at vare til lørdag.