Der er opbakning fra størstedelen af de danske europaparlamentarikere, når Europa-Parlamentet i dag skal tage endelig stilling til den nye Europa-Kommission.
Af de 13 danske parlamentarikere, der skal være med til at afgøre skæbnen for Margrethe Vestager (R) og resten af kommissærholdet, vil otte af dem stemme ja.
- Kommissionen skal i gang med at arbejde, og derfor stemmer jeg ja, lyder det fra den konservative parlamentariker, Pernille Weiss.
Det var egentlig meningen, at Europa-Kommissionen skulle være gået i gang med arbejdet 1. november i år. Men da tre af de oprindelige kommissærkandidater blev afvist under de individuelle høringer i Europa-Parlamentet, blev hele processen forsinket.
Nu er planen, at den skal træde til om blot fire dage, den 1. december. Det kræver dog, at et flertal af europaparlamentarikerne stemmer for den.
Men det burde ikke blive noget problem, mener Pernille Weiss.
- Alle kommissærkandidaterne har været igennem høringerne, hvor de efterfølgende er blevet godkendt. Det har jeg respekt for, og derfor følger jeg linjen derfra.
Mest ambitiøse klimakommission
Det samme gør Socialdemokratiets tre europaparlamentarikere. For Niels Fuglsang, der er medlem af energiudvalget, er det først og fremmest klima-spørgsmålet, der får ham til at stemme ja.
- Det er den mest klimaambitiøse kommission nogensinde, siger han og peger på, at den kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, blandt andet vil fremlægge en plan for, hvordan EU kan reducere sin samlede CO2-udledning med 55 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.
Det nuværende mål er 45 procent.
- Selvom det er et stort skridt, er det ikke nok. Men vi skal have de konservative i Europa-Parlamentet med, hvis vi skal lave politik på det her område. Og vi vil skubbe på for endnu mere. Men man svigter klimaet, hvis man stemmer nej til kommissionen, siger den socialdemokratiske politiker.
Sådan fordeler de politiske grupper i Europa-Parlamentet sig:
Nej fra V-profil
Den nye Europa-Kommission kommer til at bestå af en kommissær fra alle medlemslandene på nær Storbritannien. En af dem bliver den radikale Margrethe Vestager som skal være konkurrencekommissær og ledende næstformand med ansvaret for EU's digitale udvikling.
Ikke overraskende vil hendes to partifæller i Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen og Karen Melchior, også stemme for det nye kommissærhold.
Det samme gør størstedelen af Venstre-politikerne. Dog ikke tidligere forsvarsminister Søren Gade, som vil stemme blankt. Han er nemlig imod, at de 10.000 ekstra grænsevagter, der skal være med til at beskytte EU’s ydre grænser, først skal være på plads i slutningen af 2024.
- Det er i slutningen af hendes (Ursula von der Leyen, red.) regeringsperiode, og det nytter jo ikke, at det sidste, man vil løse, er noget af det, som bekymrer hr. og fru Europa mest, sagde han i sidste uge til Politiken.
Men Morten Løkkegaard, der er formand for partiets tre-mand-store gruppe, understreger, at det borgerlige oppositionsparti er "ganske godt tilfredse med den nye kommission".
Blankt fra SF
- Søren har et behov for at manifestere over for sine vælgere derhjemme, at han på et enkelt punkt ikke synes, at kommissionen har tilstrækkeligt med ambitioner. Derfor undlader han at stemme, siger Morten Løkkegaard og understreger, at han egentlig deler Søren Gades synspunkt.
- Men der er også andre hensyn, der skal tages. Og Venstres samlede vurdering er, at vi står bedst med, at kommissionen kommer i arbejdstøjet nu. Der er ikke behov for flere interne trakasserier, der kan forsinke kommissionen yderligere.
Søren Gade får selskab fra SF's to europaparlamentarikere, Kira Marie Peter-Hansen og Margrete Auken. De vil også stemme blankt sammen med resten af De Grønne, der er deres gruppe i Europa-Parlamentet.
- Der er rigtig mange områder, hvor vi er kritiske, siger Kira Marie Peter-Hansen og peger blandt andet på, at kommissionens klimaambitioner er lavere end det, Europa-Parlamentet har vedtaget.
- Omvendt vil vi heller ikke stemme imod. Der er nogle dygtige kommissærer iblandt, og vi vil heller ikke stikke en kæp i hjulet for det lovgivningsarbejde, vi har brug for. Hvis kommissionen falder, vil vi bruge tre-fire måneder ekstra på at få en ny kommission, og det hjælper i hvert fald ikke på klimaet, siger SF’eren.
Nej fra DF og Enhedslisten
Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har dog besluttet sig for at stemme blankt nej til den nye kommission.
- Jeg er uenig med kommissionens politik, og derfor vil jeg sjovt nok heller ikke have den, lyder det fra Dansk Folkepartis europaparlamentariker, Peter Kofod.
- Ursula von der Leyen taler om, hvor EU skal fylde mere, mens jeg har et mål om at den på bestemte områder skal fylde væsentligt mindre.
Derudover er han bange for, hvad kommissionens forslag om en minimumsløn i EU vil betyde for den danske model. Den er netop kendetegnet ved, at politikerne blander sig uden om lønforholdene i Danmark.
- Det skal EU overhovedet ikke blande sig i. Og jeg synes, man bliver nødt til at finde en konstruktion, hvor man lytter mere til dem, der er kritiske over for EU, siger Peter Kofod.
S: Forfejlet kurs
Hos Enhedslisten drejer nej’et sig om klimaet. Partiets parlamentariker, Nikolaj Villumsen, mener ikke, at klimaambitionerne er høje nok, hvis EU skal leve op til den globale klimaaftale fra Paris.
- Hvis man skal sætte handling bag de grønne løfter, der blev givet i valgkampen, kan man kun gøre én ting og stemme nej, siger Nikolaj Villumsen, der ønsker en CO2-reduktion på mindst 65 procent i 2030.
Men det er en forfejlet kurs, mener Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet.
- Hvis vi havde flertal sammen med Enhedslisten, ville vi gerne hæve målsætningerne endnu mere. Men hvis kommissionen falder, er det langt fra givet, at de konservative så vil bakke op om en ny kommission med en så ambitiøs klimakurs som den nuværende, siger han og understreger, at det vil forsinke klimakampen yderligere, hvis der skal laves en ny kommission.
Men ifølge Nikolaj Villumsen er et nej ved afstemningen en måde, Europa-Parlamentet kan tvinge kommissionen til at overholde klimaaftalen.
- Det er her, parlamentet har musklerne, og derfor er det for mig fuldstændig ubegribeligt, hvis man svigter nu, hvor man har chancen.
Afstemningen finder sted klokken 12.00. Hvis kommissionen bliver godkendt, kan den gå i gang med at arbejde 1. december.