Et flertal på 52 medlemmer af USA's senat har stemt for at ændre reglerne, så en højesteretsdommer kan godkendes med simpelt flertal, skriver Reuters.
Dermed afskaffer Senatet en mangeårig regel om, at der skal mindst 60 ud af 100 senatorer til for at forhindre, at en nomineret højesteretskandidat i at blive mødt med en såkaldt filibuster.
Afstemningen baner vej for godkendelsen af den meget konservative dommer Neil Gorsuch som ny højesteretsdommer.
Han ventes at blive godkendt ved en afstemning i Senatet i morgen.
En filibuster indebærer, at senatorer kan blive ved at tale i timevis og derved bremse en afstemning om en højesteretsdommer eller et lovforslag.
Det våben havde Demokraterne forsøgt at benytte sig af for at blokere for valget af Gorsuch, som er nomineret af præsident Donald Trump.
/ritzau/