Når den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), i dag skal bruge en halv time med den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, kan han overdrage nyheden om, at Danmark for første gang siden Den Kolde Krig har valgt at øge sit forsvarsbudget.
Og det er noget, der har været efterspørgsel på i USA. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange talt dunder mod Nato-lande, som ikke yder to procent af deres bruttonationalprodukt til forsvarsbudgettet.
Danmarks nye forsvarsforlig landede i går, og med det forlig er forsvarsbudgettet blevet hævet fra 1,17 procent til 1,3 procent af bruttonationalproduktet. Og selvom det ikke lever op til den amerikanske forventning om 2 procent, mener Anders Samuelsen, at Danmarks prioriteringer på forsvarsområdet falder i god jord i USA.
- Det, der også bliver lagt stor vægt på fra amerikansk side, er, hvordan pengene bliver brugt, siger Anders Samuelsen og fortsætter:
- Og der har Danmark et rigtig godt ry for at være ekstremt effektive i den måde, vi bruger de penge, vi sætter af. Man får virkelig værdi for pengene, og det er noget, man sætter stor pris.
- Vi er der, hvor det gør ondt
I løbet af de sidste 15 år har Danmark adskillige gange sendt soldater med til amerikanske operationer i fremmede lande. Danmark gik med USA i krigen i Afghanistan i 2001, i Irak i 2003, og Danmark sendte kampfly til Libyen, da landets diktator, Muammar Gaddhafi, skulle væltes i 2011.
I 2014 meldte den danske regering sig igen på banen, da USA begyndte at samle en international koalition mod terrorbevægelsen Islamisk Stat i Irak og Syrien.
For godt 14 dage siden blev et hold danske soldater sendt til Estland for at holde russiske tropper væk fra de baltiske lande.
Og det er indsatser, der bliver bemærket i USA, mener Anders Samuelsen.
- Vi er der, hvor det gør ondt at være. Altså helt, helt fremme. Om det er Irak eller Afghanistan eller i de baltiske lande. Og det er sådan noget, der bliver noteret med stor tilfredshed fra amerikansk side, fordi de jo er dem, som for alvor lægger i boksen, siger han.
Derfor mener han heller ikke, at det betyder meget for hans amerikanske kollegaer, om Danmark yder 1,3 eller 2 procent af bruttonationalproduktet til forsvarsbudgettet.
- Der er stor forskel på, om man har en meget tilbagetrukken rolle og ikke er der, hvor konflikterne gør så ondt. Eller om man er helt fremme i bussen. Og det har Danmark en lang historie for, at vi er. Og det er noget, der bliver lagt mærke til, siger Anders Samuelsen.
Godkendelse af forsvaret ikke det vigtigste
Anders Samuelsen og Rex Tillerson har mødt hinanden ved flere forskellige lejligheder. Men det er første gang, at de to udenrigsministre skal mødes under fire øjne.
Mødet er et høflighedsvisit, og det er det overordnede forhold mellem Danmark og USA, der er på dagsordenen.
Og det vigtigste for Anders Samuelsen er ikke at fremhæve det nye forsvarsforlig, der betyder, at der frem mod 2023 bliver brugt 12,8 milliarder kroner ekstra på forsvaret.
- For Danmark er det vigtigt, at vi ved, at amerikanerne er det rigtige sted i forhold til den konflikt, der er i Ukraine, og i de baltiske lande - altså i konflikten med russerne, siger Anders Samuelsen og fortsætter:
- Det kan godt være, at man nogle gange synes, at det er træls med amerikanerne, men det er bare værre, hvis de ikke er engagerede rundt om i verden.