Budskaberne var klare og letforståelige, da forskere fra Danmarks Institut for Internationale Studier (DIIS) fredag præsenterede en omfattende rapport om udviklingen af Danmarks forsvarsforbehold.
Det forskerne kalder ”prisen” for forbeholdet er voksende. EU-landenes samarbejde på forsvarsområdet er nemlig inde i en rivende udvikling, og det er en udvikling, som Danmark ikke kan deltage i.
En af de markante konklusioner, som DIIS-forskerne er nået frem til, er, at ”Danmark vinder ikke autonomi ved forbeholdet.”
EU's forsvarssamarbejde er nemlig skruet sådan sammen, at det i alle dele af samarbejdet er frivilligt for et EU-land, om man ønsker at deltage i en EU-forsvarsmission eller anden europæisk aktivitet på forsvarsområdet.
Eller sagt på en anden måde. Selv hvis Danmark afskaffede forsvarsforbeholdet, så ville det ikke betyde, at Danmark ville være tvunget til at deltage i europæiske forsvarsmission.
Danmark ville have stemmeret
”Danmark vil ikke være tvunget med,” påpegede forskerne hos DIIS. Faktisk er situationen den modsatte.
Hvis Danmark var med i EU's forsvarssamarbejde, ville Danmark have stemmeret, og dermed ville Danmark kunne medvirke til at stoppe europæiske forsvarsaktioner.
DIIS-forskernes pointe blev indirekte understreget af en pressemeddelelse som Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, udsendte kort efter, at DIIS-rapporten var offentliggjort:
"Forsvarsforbeholdet er befolkningens sikkerhed for, at et snævert flertal i Folketinget ikke sender Danmark med i EU-krige eller i EU-militære operationer,” står der i pressemeddelelsen.
Dermed understregede både DIIS-forskerne og Enhedslisten en vigtig pointe - nemlig at en meget vigtig effekt af forsvarsforbeholdet i dag er, at det forhindrer, at medlemmerne af Folketinget kan træffe beslutninger om eventuel dansk deltagelse i europæiske forsvarsmissioner.
De kunne for eksempel være nogle af de forsvarsmissioner som EU kører i dag, hvor det blandt andet er EU, som står for jagten på pirater ud for Somalias kyst og jagten på menneskesmuglere i Middelhavet.
189 forbehold
Forskerne fra DIIS skriver i deres konklusioner, at ”forsvarsforbeholdet har i de seneste ti år fået stadigt større konsekvenser.”
Ser man på udviklingen i forsvarsforbeholdet til det blev formuleret i 1992 efter det danske "nej" til Maastricht-traktaten og frem til i dag, kan man se, at antallet af områder, hvor forbeholdet har konsekvenser er vokset.
Oprindeligt var konsekvensen af det danske forbehold politisk. Tilbage i halvfemserne begyndte EU-landene gradvist at diskutere, hvordan en europæisk forsvarspolitik skulle udformes. De beslutninger var Danmark ikke med til at træffe.
Dermed var den første konsekvens af forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke havde politisk indflydelse på udformningen af den europæiske forsvarspolitik som de øvrige EU-lande udviklede.
Fra anden halvdel af halvfemserne og frem til i dag, har det europæiske forsvarssamarbejde udviklet sig fra politiske diskussioner til praktisk samarbejde på forsvarsområdet.
EU-landene har frem til i dag igangsat 12 militære operationer og forskellige civile forsvarsmissioner som for eksempel EU-missionerne i Nordmakedonien og Bosnien.
Hver gang EU-landene træffer beslutninger på forsvarsområdet - uanset om det er politiske beslutninger om, hvordan forsvarssamarbejdet skal udvikle sig eller beslutninger om egentlige europæiske aktiviteter på forsvarsområdet, er Danmark nødt til at aktivere det danske forsvarsforbehold.
DIIS-rapporten viser, at det danske forsvarsforbehold er blevet aktiveret 189 gange.
Det danske forbehold har ifølge DIIS forskerne nogle gange haft en effekt som kan være svær at forstå for andre lande i Europa.
Som for eksempel når danske soldater deltog i Nato's missioner i Nordmakedonien og Bosnien. Men når EU overtog missionerne fra Nato, så kunne de danske soldater ikke længere deltage.
Nye konsekvenser fremover
Mens forsvarsforbeholdet frem til i dag har haft politiske konsekvenser og har betydet, at Danmark ikke kan deltage i fælles europæiske forsvarsaktioner, så peger DIIS-forskerne i deres rapport på, at der nu kan være nye konsekvenser på vej.
EU-landene er nemlig i gang med at udvikle det europæiske forsvarssamarbejde yderligere.
Den ændrede sikkerhedspolitiske situation både i forhold til Rusland og Kina førte ved Nato-topmødet i Wales i 2014 til, at Nato-landene enedes om, at de som minimum skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvaret.
Og 20 procent af de penge skal bruges på anskaffelse af nyt og moderniseret militær udrustning.
Statsminister Mette Frederiksen erkendte også ved Nato-topmødet tidligere på ugen, at Danmark kommer til at bruge endnu flere penge på forsvaret fremover, når det nuværende forsvarsforlig udløber i 2023.
Skal skabe ny viden i Europa
Alle EU-landene står til at bruge flere penge på forsvarsmateriel fremover, og her er EU-landene i gang med at udvikle en europæiske forsvarsindustripolitik.
Tanken er, at når der skal bruges flere penge på forsvarsmateriel, så bør pengene bruges på produkter som udvikles og produceres i Europa og som dermed er med til at skabe både ny viden og skabe nye job i Europa.
Alternativet ville være blot at købe endnu mere forsvarsudstyr i for eksempel USA.
Formelt kan danske virksomheder godt deltage i europæiske produkter med udvikling af nyt militært udstyr. Men i praksis kan forskerne fra DIIS allerede nu konstatere, at virkeligheden er mere kompliceret, og at danske virksomheder indenfor forsvarsindustrien oplever, hvordan det er sværere for dem at komme med i den slags europæiske forsvarsudviklingsprojekter.
Og dermed kan det danske forsvarsforbehold indirekte få den effekt, at det begynder at få en effekt på arbejdspladser i Danmark, efterhånden som det europæiske industrielle forsvarssamarbejde udvikler sig yderligere.
Europa-Kommissionen har f.eks. foreslået, at der fra 2021 til 2027 skal afsættes 70 milliarder kroner til en særlig europæisk forsvarsfond.
Praktiske militære konsekvenser
Når EU-landene fastlægger, hvilke projekter som skal have finansiering fra den europæiske forsvarsfond, så træffes de beslutninger i det europæiske forsvarsagentur. Og det agentur deltager Danmark ikke i.
Der er med andre ord ikke nogen dansk deltagelse der, hvor det skal besluttes, hvordan de mange milliarder i den europæiske forsvarsfond skal bruges.
Og det gør det ifølge DIIS-forskerne sværere for danske virksomheder at komme til at deltage i europæiske forsvarsprojekter - selv om de formelt har ret til at deltage.
Så sammenfattende kan man se, at konsekvenserne af forsvarsforbeholdet er vokset siden det først blev formuleret tilbage i 1992. Fra politiske konsekvenser til praktiske militære konsekvenser, og med nye konsekvenser fremover, som kan berøre de flere tusinde danske arbejdspladser, som ligger indenfor den danske forsvarsindustri.
Og først og fremmest så har forsvarsforbeholdet nu på 27. år den konsekvens, at det effektivt forhindrer at de folkevalgte politikere på Christiansborg kan træffe nogen beslutninger om hvordan europæiske forsvarspolitik skal udvikle sig.