Russisk-japansk østrid er ikke løst - men forholdet er bedre

Forholdet mellem Rusland og Japan er bedre efter to dages møder, men striden om øgruppen Kurilerne er ikke løst.

Øgruppen Kurilerne er vigtig for både Rusland og Japan, og et forsøg på at nå en løsning lykkedes ikke for den japanske regeringschef, Shinzo Abe (tv) og Ruslands præsident, Vladimir Putin.. (Foto: © pool, Scanpix)

En historisk strid om øgruppen Kurilerne er fortsat uløst efter to dage med møder og drøftelser mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og den japanske regeringschef, Shinzo Abe.

Der var på forhånd store forventninger til møderne, som fandt sted i Abes hjemby i det sydvestlige Japan torsdag og i Tokyo fredag.

De blev anset som en indvarsling af et nyt forhold mellem de to lande, som endnu ikke formelt har sluttet fred efter Anden Verdenskrig.

Putin fik under besøget i Japan indgået nye aftaler om økonomisk samarbejde og et mere afspændt forhold til Japan, og de to lande er enige at om skabe fælles økonomiske aktiviteter på øgruppen Kurilerne.

Kurilerne har været et japansk-russisk stridsemne siden 1700-tallet. I 1855 anerkendte Rusland japansk overhøjhed over de sydlige øer, og i 1875 afstod Rusland traktatmæssigt hele øgruppen til Japan.

Efter Anden Verdenskrig fik Rusland hele øgruppen under Jalta-konferencen til stor vrede i Japan.

Abe har lovet et gennembrud i striden om de vindblæste øer i Stillehavet, da han håber at kunne arbejde tættere sammen med russerne i en form for alliance over for Kina.

Kurilerne har strategisk værdi for Rusland, da de sikrer den russiske flåde adgang til Stillehavet.

/ritzau/