Det kan godt være, at den russiske coronavaccine, Sputnik V, ser ud til at være næsten lige så effektiv mod covid-19 som de vacciner, Pfizer/BioNTech og Moderna har udviklet.
Men det er ikke alle i EU, der mener, det er en god ide at bruge vaccinen, hvis den på et tidspunkt skulle blive godkendt til brug i unionen.
Der er nemlig gået politik i Sputnik V, som de russiske myndigheder godkendte i august sidste år. Og selvom Danmark og de andre medlemslande lige nu mangler millioner af doser til at vaccinere deres borgere mod covid-19, advarer Litauens premierminister, Ingrida Simonyte, direkte sine EU-kollegaer mod at bruge Sputnik V.
- Jeg er ikke overbevist om oprigtigheden af Kremls (den russiske regering, red.) gode intentioner, når det kommer til at dele den russiske vaccine, så vi hurtigere kan få stoppet covid-19, siger hun i et interview med Politico.
'En upålidelig partner'
I sidste uge lød det ellers fra det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet, at Sputnik V har en effektivitet på 91,6 procent. Derved er den næsten lige så effektiv som vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna, som allerede er blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der vurderer vacciner på vegne af medlemslandene.
Men forholdet mellem EU og Rusland er langt fra varmt i disse år, og så sent som i sidste uge betegnede den russiske udenrigsminister, Sergey Lavrov, den europæiske union som "en upålidelig partner", hvorefter tre EU-diplomater blev udvist af landet.
Den litauiske premierminister frygter nu, at russerne vil kunne bruge vaccinen til at skabe endnu mere splid på tværs af landegrænserne.
- Sputnik er desværre pakket ind i mange lag af propaganda, og den russiske regering forsøger ikke engang at skjule sine intentioner om at splitte EU-landene og deres partnere i både syd og øst, siger Ingrida Simonyte, der i et tweet har betegnet vaccinen som "et hybrid-våben" mod resten af verden.
Det fik i går den russiske ambassade i Litauen til at beskylde premierministeren for at sprede misinformation og komme med usaglige beskyldninger.
Nyttige idioter
Det har ikke være muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Men i sidste uge understregede han selv under et samråd i Folketinget, at der "i høj grad er geopolitik" i Sputnik-vaccinen.
- Det skal man overhovedet ikke være blind for, sagde han og pegede på nogle af ”Europas tætte naboer”, som har valgt at købe den russiske vaccine.
Det drejer sig indtil videre om Hviderusland og Serbien. Derudover har en række lande rundt om i verden, heriblandt Iran, Mexico, Tunesien og Venezuela, også satset på den.
Omvendt har Ukraine, der har ligget i konflikt med russerne siden 2014, hvor de annekterede Krim-halvøen, blankt afvist at at købe Sputnik-vaccinen på grund af det højspændte forhold.
Den hollandske europaparlamentariker Bas Eickhout, der er medlem af venstrefløjsgruppen De Grønne og næstformand i Europa-Parlamentets Miljø- og Sundhedsudvalg, mener heller ikke, at man bare kan trække det politiske ud af den russiske vaccine.
- Når det kommer til Rusland, handler alt om geopolitik, siger han og tilføjer:
- Vi vil altid have de nyttige idioter, som spiller med på Putins (den russiske præsident, red.) agenda. Og Orban har meget konsistent været blandt dem, siger Bas Eickhout med henvisning til den ungarske premierminister, Viktor Orban.
Sputnik V er ikke blandt de seks vacciner, som medlemslandene indtil videre har købt i fællesskab, og EMA har endnu ikke modtaget en ansøgning fra den russiske producent. Men Ungarns regering, der flere gange har kritiseret Europa-Kommissionen for at have nølet med vaccineindkøbene, meddelte allerede i januar, at den på egen hånd - og som det første EU-land - har købt millioner af Sputnik-vacciner, som efter planen skal leveres i løbet af de kommende måneder.
Ikke et spørgsmål om politik
Ungarerne har samtidig valgt at gå uden om EU’s fælles lægemiddelagentur og give sin egen midlertidige nødgodkendelse til den russiske vaccine. Det samme overvejer den tjekkiske regering nu at gøre.
- Vacciner er ikke et spørgsmål om politik, men om sikkerhed, sagde premierminister Andrej Babis i fredags efter et møde med Viktor Orban.
- Vi har brug for sikre vacciner, og vi har brug for dem nu, lød det fra Andrej Babis.
En talsperson for Sputnik V har udtalt til Politico, at lægemiddelagenturet vil få en ansøgning i løbet af februar. Og den tyske kansler, Angela Merkel, er også åben for at købe den, hvis den bliver godkendt af EMA.
- Enhver vaccine er velkommen i Europa, sagde Merkel i sidste uge til tv-stationen ARD.
Den franske regering er heller ikke afvisende over for den russiske vaccine, og EU's udenrigschef, Josep Borrell, udtalte selv i sidste uge under et besøg i Rusland, at han da håber, at vaccinen vil blive godkendt i EU.
Og den østrigske kansler, Sebastian Kurz, sagde i weekenden til avisen Welt am Sonntag, at østrigske medicinalvirksomheder er klar til at producere den, hvis den bliver godkendt af EMA.
Dansk opbakning
Sundhedsminister Magnus Heunicke sagde under samrådet i sidste uge, at den danske regering hverken har taget stilling til vaccinen eller taget kontakt til de russiske vaccineproducenter.
- Det vil først være relevant i det øjeblik, at den bliver godkendt af EMA. Så vil vi have en ny situation, understregede han.
Men på Christiansborg advarer en række partier mod, at der går storpolitik i kampen mod corona. Hvis EU godkender Sputnik V-vaccinen, mener både Venstre, de Konservative, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, at vaccinen skal tages i brug.
- Hvis Rusland har en vaccine, som kan godkendes efter alle kunstens regler, så synes jeg, det er noget, vi skal benyttes os af. Vi står i en pandemi, og det er hele verden, der skal dækkes af vacciner, siger Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard.
Også Dansk Folkepartis EU-ordfører, Alex Ahrendtsen, mener, at Danmark skal “have fat i alle de godkendte vacciner, vi kan få”. For - som han formulerer det:
- Der var også nogle, der ikke kunne lide Trump. Skulle vi så ikke bruge de vacciner, der måtte være udviklet i hans tid?
Ikke den store redningsplanke
Danmark har allerede indkøbt doser nok til at kunne vaccinere 25 millioner borgere, så de Konservatives EU-ordfører, Katarina Ammitzbøll, mener ikke, at vi skal sætte vores lid til den russiske vaccine som “den store redningsplanke”. Men den kan fungere som et supplement, mener hun.
Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, peger på, at eventuelle overskydende doser vil kunne doneres til andre lande i verden. Ifølge ham bør produktionen af vacciner dog foregå uden for Rusland i et EU-land for at sikre, at der er styr på forholdene.
- Hvis vaccinen bliver EMA-godkendt, og der er styr på produktionen - og det vil jo nok forudsætte, at det er en fabrik i EU, der producerer den på en licens fra russerne - så kan jeg ikke se nogen grund til at sige nej, siger han.
Også Søren Søndergaard mener, at der skal være ekstra sikkerhed for, at alt er i orden.
- Det kræver, at man gør noget yderligere, men det er så det, man skal snakke om. Vi skal forsøge at skabe nogle tillidsskabende samarbejder - for eksempel ved at sikre, at læger fra USA eller Europa kan komme til Rusland og få indsigt i forholdene.
Teksten er blevet korrigeret: I den oprindelige version stod der, at russerne begyndte at bruge vaccinen i august sidste år. Det var dog der, at vaccinen blev godkendt af de russiske myndigheder.