I dag har russerne taget hul på det, der vist roligt kan kaldes en tidlig julegave.
Formentlig en, der er på hele verdens ønskeliste: Vaccinen mod coronavirus.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, meddelte tidligere på ugen, at der vil være to millioner doser af den russiske coronavaccine, Sputnik V, inden ugen er omme.
Der skal med andre ord løbes stærkt, og i dag er massevaccinationen gået i gang.
Men allerede inden den første dosis blev givet, har der de seneste dage været kritik af tidsplanen og ikke mindst sikkerheden, for er der tillid til vaccinen, hvem skal have den, og hvad ved vi egentlig om, hvad den gør ved dem, der får den?
Vi forsøger at rede trådene ud og giver her fire svar, der gør dig lidt klogere på Sputnik V:
Hvordan virker Sputnik V-vaccinen?
Det er det nationale epidemiologi-center Gamaleja, der står bag den den russiske vaccine Sputnik V.
Selve vaccinen består af to doser, der skal gives med 21 dages mellemrum. Og så har vaccinen den fordel, at kan opbevares ved minus 18 grader i modsætning til for eksempel vaccinen fra Pfizer/Biontech, der skal opbevares ved minus 70 grader.
Ifølge udviklerne fra Gamaleja modvirker den virus med op til 95 procents sikkerhed, og foreløbige bivirkninger fra testpersoner har været høj feber, hovedpine og muskelsmerter.
Hvem får så vaccinen nu?
Der er åbnet 70 vaccinationsklinikker, som nu bliver startskuddet på det, præsident Putin har kaldt en massevaccination.
- 5.000 havde allerede skrevet sig op i løbet af de første par timer, efter registreringen åbnede, skrev Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, i aftes på Twitter.
Vaccinationen bliver i første omgang givet til primært læger og sundhedsarbejdere og grupper, der er i tæt kontakt med andre personer, som for eksempel lærere og socialarbejdere.
Også militær personnel står forrest i køen, og eksempelvis er vaccinen blevet sendt til den nordlige Murmansk-region og Khabarovsk i det østlige Rusland.
Vaccinationen gælder i første omgang voksne mellem 18 og 60 år, der ikke har kroniske sygdomme, som ikke selv har været syge eller er blevet vaccineret inden for den seneste måned.
Myndighederne har understreget, at vaccinationen er frivillig, og allerede tilbage i august fik Sputnik V en midlertidig godkendelse, men har - ligesom den anden russisk-udviklede vaccine - endnu ikke gennemgået den endelige fase 3, som blandt andet skal fastslå effektiviteten i en større gruppe.
- De seneste dage har de russiske medier berettet om folk fra blandt andet sundhedsinstitutioner, hvis chefer har gjort det klart for dem, at man forventer, at de melder sig ”frivilligt”. At man ikke kan være sikker på at beholde sin stilling, hvis man ikke sørger for at blive vaccineret, fortæller DR's Ruslands-korrespondent, Matilde Kimer.
Hun fortsætter:
- Selvfølgelig er der her i starten mange, der er bekymrede for, at man endnu ikke kender de fulde bivirkninger og som ikke har lyst til at være prøvekaniner.
Som en journalist fra tyske Deutsche Welle beskriver det efter at have fået første dosis af den nye vaccine:
- Så fik jeg besked om ikke at gøre nogen gravid i de næste tre måneder, eftersom effekten af vaccinen endnu ikke er blevet testet på sæd.
Ikke overraskende diskuterer man i Rusland - såvel som i resten af verden - eventuelle bivirkninger af den hastigt udviklede vaccine.
Ud over at vente 21 dage mellem at man modtager de to doser, går der yderligere tre uger, før man kan se den fulde effekt af Sputnik V.
Og måske endda længere endnu. For spørgsmålet er, om de to doser nu også behøver at blive givet med 21 dages mellemrum?
- Mens medicinalfirmaerne har fokuseret på at få produceret de to millioner doser, så er der åbenbart lidt udfordringer med at få produceret anden dose. Belejligt nok - har kilder i Sundhedsministeriet berettet til det russiske medie Meduza - er det ikke tvingende nødvendigt, at anden dosis bliver givet præcis tre uger efter første, men godt må vente lidt, siger Matilde Kimer.
Okay, så er der ikke nok vacciner alligevel?
Man kan med andre ord godt begynde vaccine-processen, men har lidt udfordringer med at fuldende den.
Og selvom det anslås, at Rusland har et sted mellem 500.000 til en million doser af Sputnik V, er det kun 200.000 doser af vaccinen, der reelt set er godkendt - dem der er leveret af udvikleren af vaccinen, Gamaleja.
Et antal, der kan forekomme relativt lavt for Ruslands i alt 150 millioner indbyggere.
Regeringens ambition om at vaccinere to millioner russere inden årets udgang bliver dog også betragtet som urealistisk, fortæller Matilde Kimer:
- Siden august, hvor Sputnik V blev registreret, har i alt 100.000 mennesker ifølge det russiske sundhedsministerium fået vaccinationen, siger hun.
Men hvorfor så lancere så storstilet en vaccineplan nu?
Det korte svar er nok: Fordi andre lande gør det.
Det britiske svar på Lægemiddelstyrelsen sagde midt på ugen god for covid-19-vaccinen fra amerikanske Pfizer og tyske Biontech.
Derfor forventer briterne at sætte gang i vaccinationerne allerede i næste uge, har Storbritanniens sundhedsminister, Matt Hancock, meddelt.
Det Europæiske Lægemiddel Agentur forventes at tage stilling til både Pfizer/Biontechs vaccine samt amerikanske Modernas ved udgangen af året og umiddelbart lige efter årsskiftet.
I Rusland er der en stor kommerciel interesse i at vise omverdenen, at man som det første land er klar til at vaccinere - også fordi der allerede nu er solgt 1,2 milliarder vacciner.
- Her til morgen, da de russiske kamerahold stod linet op foran et af hovedstadens vaccinationscentre, fortalte en overlæge, at de havde udbrudt 'Pojekhali' (afsted!), da klokken slog 8, og de begyndte vaccinationerne, fortæller Matilde Kimer og fortsætter:
- Det er det ord, man bruger, når man sender rumraketter op, og på mange måder er både navnet og udtrykket her et billede på, hvor stor en betydning det har for landet - også pr-mæssigt - at have en vaccine, der er med helt i top.