Den amerikanske præsident, Donald Trump, ville "blive glad for" at se Ruslands præsident, Vladimir Putin, på besøg i Det Hvide Hus.
Det har Donald Trump ifølge Ruslands udenrigsminister, Sergeij Lavrov, sagt til den russiske præsident i en telefonsamtale.
Ifølge det russiske nyhedsbureau RIA har udenrigsministeren også udtalt, at Trump har talt om en mulig invitation flere gange, og at han også har tilbudt at tage på et tilsvarende besøg til Moskva. Det skriver Reuters.
Meldingen er ikke blevet bekræftet af Det Hvide Hus eller af præsident Putin selv.