De sidste ukrainske soldater, der havde forskanset sig i stålværket Azovstal i Mariupol, har overgivet sig, og Rusland har nu fuld kontrol over værket.
Sådan lyder meldingen fra det russiske forsvarsministerium, der siger, at 531 ukrainske soldater har overgivet sig.
Ukraine har i skrivende stund ikke bekræftet den russiske melding, men i går sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at de tilbageværende ukrainske soldater på værket havde fået tilladelse til at lade sig evakuere.
- I dag har drengene fået et klart signal fra militærledelsen om, at de kan komme ud og redde deres liv, lød det fra præsidenten, beretter BBC.
Derfor lader det til at være slut med den flere måneder lange belejring af Mariupol, fortæller DR's udsendte reporter Lasse Engelbrecht.
- Der er efterhånden noget, der tyder på, at det er ved at være slut. Det kan godt være, at der er nogle enkelte folk tilbage dernede, der er en trussel mod russerne, men det er givetvis overstået nu.
Han peger på, at fuld russisk kontrol over Mariupol udgør en sejr for Rusland, da de dermed har bedre kontrol med Ukraines kyster ud mod Sortehavet, hvilket er strategisk vigtigt.
Blandt andet fordi man derved kan få våben og mandskab ind fra havet.
- På den anden side kan man stille spørgsmålstegn ved, hvilken by de står med nu. Det er en by, der er totalt smadret, siger Lasse Engelbrecht om den sønderbombede havneby, der inden krigen var hjem for 450.000 indbyggere.
Major: Evakuering kan være en fordel for begge parter
Både Rusland og Ukraine kan få noget ud af evakueringen af Azovstal, mener Steen Kjærgaard, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
- Hvis det foregår, som rapporteringen siger, hvor det er en proces, som Internationalt Røde Kors har været inde over, så er det et eksempel på, at der stadig er ting, der fungerer i forhold til retsordenen, der findes omkring krig, siger Steen Kjærgaard.
Han peger på, at Røde Kors registrerer krigsfanger, og indsatsen kræver, at begge parter har givet tilladelse.
- Derfor kan det være en fordel for russerne, fordi det viser, at de spiller efter nogle af spillereglerne ved at lade krigsfangerne blive registreret og dermed følger systemet, der er lavet for krigsfanger i Genevekonventionen, siger han.
- For ukrainerne har det den fordel, at når krigsfangerne bliver registreret af Røde Kors, så har man en garanti for, at de ikke bare forsvinder et eller andet sted i Rusland og aldrig bliver set igen, siger militæranalytikeren.
- Så på den måde kan det være en fordel for begge parter, hvis det holder til troende, at Røde Kors er inde over den her evakuering.
Usikkerhed om behandling af Azov-soldater
Mens evakueringen af stålværket efter tre måneders belejring kan ses som "et lille lys i mørket", så er der grund til bekymring, hvad angår behandlingen af soldater fra den såkaldte Azov-bataljon, siger Steen Kjærgaard.
Den ukrainske kampgruppe, der har spillet en ledende rolle i forsvaret af Mariupol, har højrenationalistiske forbindelser og fylder meget i den russiske krigspropaganda.
- Hvis man vælger at løfte dem op til terrorister og siger, at det nu går ind under den russiske anti-terror-lovgivning i stedet for krigsfangesystemet, så har russerne nogle andre muligheder og kan gøre nogle andre ting, fortæller majoren.
- Der kan det godt være, at Azov-soldaterne får en anden skæbne i forhold til den retsforfølgelse, der skal være, og måske domsfældelse, som har set lidt lemfældig ud nogle gange i Rusland.
- Så der kan være noget, man kan være lidt bekymret for der.