Noget for noget.
Den tanke gælder også under krigen i Ukraine.
For siden den 24. februar har vi flere gange hørt, at de to parter - Rusland og Ukraine - har udvekslet fanger med hinanden.
I midten af april lød det - dog kun fra ukrainsk side - at 30 borgere kunne vende hjem, efter man havde udvekslet fanger med Rusland.
I midten af marts blev ti russisiske soldater udvekslet med ti ukrainske soldater. Og før det blev borgmesteren for den ukrainske by Melitopol, Ivan Fedorov, løsladt i bytte for ni russiske soldater, efter at han i knap en uge havde været tilbageholdt.
Men hvordan foregår det generelt, når to stridende parter bytter krigsfanger med hinanden? Og kan man risikere, at den ene part pludselig ikke vil overdrage sine fanger, mens den anden allerede har sluppet grebet om sine?
Det har vi blandt andet spurgt Jonathan Somer om, der er juridisk rådgiver i den danske afdeling for Røde Kors.
Ofte sker der nemlig det, at de to stridende lande eller grupper beder den internationale søsterorganisation - Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC) - om at agere "neutral mellemmand", så ingen af dem risikerer at blive snydt under fangebyttet.
- Det kan være ved at hjælpe med alt fra at indsamle og overdrage fanger, få styr på hvem der er hvem, hvor har de været, og hvor de skal hen.
Det behøver ikke være Røde Kors, men kan også være en anden neutral organisation eller stat, der bliver draget ind. Og alternativt kan landene også bare overdrage dem direkte til hinanden, hvis de er rolige ved det.
Forestil dig et fangebytte mellem Danmark og Sverige
Hvordan en udveksling helt præcist ser ud, afhænger af omstændighederne.
Jonathan Somer kommer med et tænkt scenarie: Forestil dig, at Sverige er i krig med Danmark og besætter Sjælland. Danmark har svenske krigsfanger tilbageholdt i Jylland, mens Sverige har danske krigsfanger tilbageholdt på Sjælland.
Og så er der Røde Kors, der som humanitær organisation har udsendte i både Jylland og Sjælland.
Nu indgår Danmark og Sverige så en aftale med hinanden om at udveksle samme antal krigsfanger og beslutter sig for at spørge Røde Kors, om den ikke vil agere neutral mellemmand. De kunne også have spurgt en neutral stat eller anden organisation.
Røde Kors siger ja og herefter begynder hver part at udarbejde en liste over de krigsfanger, der skal udveksles. Sverige overdrager sine udvalgte krigsfanger til - i det tænkte eksempel - Røde Kors-delegationen på Sjælland, mens Danmark overdrager til delegationen i Jylland.
- Når Røde Kors har bekræftet listen - og at alle fangerne faktisk ønsker at komme tilbage - så kommunikerer de til hver side, at alt er ok.
Og når det er gjort, vil Røde Kors gennemføre overdragelsen med tilladelse fra parterne. Herefter vil de danske krigsfanger blive overdraget til de danske myndigheder og de svenske krigsfanger til de svenske myndigheder.
Det sker typisk med fly eller bus, forklarer Jonathan Somer.
Ekspert: Med krigsfanger kan man undgå at forfalde til drab
Det er fuldstændig frivilligt, om de to krigsførende parter vil udveksle fanger under en krig, fortæller Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er ekspert i folkeret og krigens love hos Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.
- Normalt er det sådan, at krigsfanger kan interneres (indespærres, red.) indtil ophør af fjendtlighederne, hvilket i praksis vil sige en varig våbenhvile.
Formålet med at tage krigsfanger er at reducere fjendens militære kapacitet.
- Og netop fordi man har ret til at tage krigsfanger, undgår man også, at der sker overgreb mod de her folk. For så kunne man også forfaldes til at slå dem ihjel eller gøre tilsvarende slemme ting ved dem.
Siden invasionens begyndelse i februar har Kenneth Øhlenschlæger Buhl ikke kendskab til, at nogen af fangeudvekslingerne mellem Ukraine og Rusland skulle være gået galt.