I dag mødes en række af de vigtigste parter i konflikten i Syrien for at forsøge at finde en politisk løsning på krigen i Syrien.
Det er Rusland, der er vært, når Tyrkiet, Iran, den syriske opposition og det syriske regime samles i badebyen Sochi ved Sortehavet. USA og andre vestlige lande er inviteret med, men udelukkende som observatører.
Rusland har de seneste år været den syriske præsident Bashar al-Assads vigtigste allierede, og deres værtskab afspejler deres status som aktiv part i konflikten, forklarer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel.
- Rusland har taget ejerskab over fredsprocessen og sætter i høj grad farten og den retning, Syrien går, siger han.
Mødet finder sted sideløbende med møder om Syrien mellem USA og den vestlige verden i den schweiziske by Geneve, mens FN's Sikkerhedsråd holder møde om konflikten i Syrien i eftermiddag.
Efter næsten syv års krig er tæt på en halv million mennesker blevet dræbt, siden kampene begyndte i marts 2011. Mere end halvdelen af landets befolkning er blevet drevet på flugt - enten som internt fordrevne eller uden for Syriens grænser.
Største masseflugt i årevis
Selvom antallet af omkomne er faldet, siden konflikten var på sit højeste, fortsætter borgerkrigen i Syrien.
Mens omverdenen diskuterer fremtid og fred, så falder bomberne stadig over landet og den tilbageværende befolkning, der bliver drevet på flugt fra by til by, alt efter hvor kampene udspiller sig.
I januar i år har mellem 12 og 125 hver dag mistet livet i det hårdt ramte land, oplyser organisationen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der støtter den syriske opposition.
Nogle af de hårdeste kampe foregår i øjeblikket i den nordvestlige del af landet ved byen Idlib, der er en af de sidste bastioner for oprørerne i landet.
Men det er langt fra kun oprørere og regeringssoldater, der bliver påvirket af kampene. Bombardementer og skudsalver har ifølge Red Barnet fået hundreder af skoler og hospitaler til at lukke, mens hjem er blevet jævnet med jorden.
I løbet af få uger er omkring 200.000 mennesker blevet drevet på flugt af kampene, og ifølge Red Barnet er over halvdelen af dem børn.
Vender tilbage til murbrokker
Mens civilbefolkningen flygter fra Idlib, er folk begyndt at vende hjem andre steder i landet. I den nordvestlige by Suran - knap 90 kilometer syd for Idlib - knaser murbrokkerne, mens et midaldrende søskendepar lidt usikkert går hen over det, der engang var deres hjem. Nu er det ødelagt.
- Hvordan skal vi bygge det her op igen? Gode Gud, lyder det fra Namat Albahet, der dels henvender til sin bror, dels til himlen.
Byen har været kontrolleret af både islamister og regeringen de seneste år. Nu har regimet kontrollen, og indbyggerne er begyndt at vende tilbage til den krigshærgede by.
- Vi flygtede. Da vi kom tilbage, var alt væk, fortæller Saas Abd Alazziz.
En anden, der er vendt tilbage til sit hjem i Suran er Hamida Sedan. Huset har et meterstort hul i loftet, og stålwirer stritter ud til alle sider.
- Jeg er bange – en umiddelbar angst for at huset styrter sammen, men også for at islamisterne kommer igen, fortæller Hamida Sedan.
- Ikke en skole, man kan gå i
Den situation genkender generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach, fra sit besøg i Syrien tidligere på måneden.
- Der er en massiv genopbygningsopgave. Store dele af de større syriske byer og hundredvis af landsbyer er fuldstændigt ødelagte, siger han og fortsætter:
- Det er spøgelsesbyer. Der er ikke en bolig, man kan bo i, der er ikke en skole, man kan gå i, der er ikke en stikkontakt med strøm i, der er ikke en vandhane med vand i.
Det er ikke engang det mest bekymrende.
- Det er først og fremmest de fortsatte uroligheder, der gør, at man ikke kan få gang i genopbygningen. Og så den politiske uenighed, som gør, at EU og de vestlige lande ikke vil støtte genopbygningen, før der er en aftale, og Assad vil ikke lave en aftale, før der kommer støtte til genopbygningen, siger Christian Friis Bach.
Tvivl på russisk løsning
Når Rusland sætter sig ved værstbordet for fredsforhandlinger i Syrien, er det for at styrke sin egen magt i Mellemøsten, forklarer Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier.
- Man har haft den interesse, at man gerne ville have et pro-russisk styre i Syrien og et styre, som har brug for russisk hjælp af og til. Syrien er på en måde en indgangsbillet for Rusland til at få en form for udvidet stormagtsstatus.
Men Flemming Splidsboel Hansen tvivler på, at mødet i Rusland løser konflikten.
- Nu står man med en stor udfordring – nemlig at genskabe en syrisk stat, som er svag og under ledelse af en præsident, som er problematisk i forhold til sin egen befolkning, men også til andre lande, især i Vesten.
- Jeg er ikke sikker på, at russerne har redskaberne til at løse den opgave, siger han.
Rettelse: I en tidligere udgave stod der, at Christian Friis Bach var generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Han er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. DR Nyheder beklager.