- Jeg tror ikke, vi har set en værre humanitær situation i rigtig, rigtig mange år.
Sådan beskriver Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Dansk Røde Kors, forholdene i byen Rafah i den sydlige del af Gazastriben.
Byen ligger tæt ved grænsen til Egypten, og efter at Israel startede deres landoffensiv i byen Khan Younis er hundredtusinder af palæstinensere flygtet til Rafah.
Det har skabt et massivt pres på byen, hvis indbyggertal er blevet mangedoblet de seneste måneder.
1,3 millioner mennesker er stuvet sammen - omkring 600.000 af dem er børn - på cirka 40 kvadratkilometer, og en million af dem er flygtninge, ifølge Røde Kors.
For at sætte størrelsen i perspektiv, så er Fanøs størrelse omkring 60 kvadratkilometer.
- Nogle af flygtningene er flygtet fire til otte gange på grund af kampe og bombardementer andre steder i Gaza. De har kun det med sig, som de kan bære, skræmte fra vid og sans efter de ting, de har set og oplevet, siger Anders Ladekarl.
Ansatte fra Røde Kors har besøgt nogle af de flygtningelejre, der er i Rafah, efter at over en million palæstinensere er flygtet fra andre steder i Gazastriben på grund af kampe og israelske bombardementer.
Det kan du se billeder af i videoen her, hvor Anders Ladekarl fortæller mere om forholdene i Rafah:
De fortæller, at manglen på mad, rent vand og medicin vokser, og risikoen for sygdomme stiger i takt med, at flere og flere mennesker bor på mindre og mindre plads.
- De mennesker bliver så nødt til at bo i lejre, hvor 500 mennesker skal deles om ét toilet, og hvor der mangler alle de nødvendige forsyninger. Den humanitære situation er fuldstændig uholdbar, siger Anders Ladekarl.
Frygt for israelsk offensiv
Samtidig med den uholdbare humanitære situation stiger frygten for en israelsk offensiv i byen og området omkring Rafah.
Selvom der lige nu ikke er en offensiv i byen med israelske landstyrker, er der jævnligt israelske bombardementer og luftangreb omkring byen.
- Mine børn spørger mig, om vi bliver angrebet igen. Jeg bliver ved med at berolige dem, men hvem skal berolige mig? Vi kan hverken spise eller sove, fordi vi er bange. Det eneste, vi vil, er, at leve i fred, fortæller en bange kvinde i Rafah.
Adskillige landes stats- og regeringschefer har de seneste dage understreget over for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu - nogle i direkte telefonsamtale med ham -, at der skal være en klokkeklar plan for, hvordan man håndterer og beskytter palæstinenserne i og omkring byen.
Det gentog den amerikanske præsident, Joe Biden, så sent som natten til fredag i en telefonsamtale med Netanyahu.
Men Netanyahu understreger, at den israelske hær er i fuld gang med at planlægge en offensiv.
Et angreb i Rafah vil dog ifølge FN risikere at blive en "nedslagtning" af de civile.
Sådan lød advarslen fra Martin Griffiths, vicegeneralsekretær i OCHA, der er FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Affærer.
- Palæstinenserne i Gaza lider allerede under et angreb, der er uden sidestykke i dets intensitet, brutalitet og skala. Konsekvenserne af en invasion af Rafah vil være katastrofale. En nedslagtning, sagde han.
Uoverskuelige konsekvenser
Generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, deler bekymringen.
Han forklarer, at det er meget vanskeligt at se, hvor de mange palæstinensere skulle flygte hen i tilfælde af en israelsk offensiv. For grænserne til både Israel og Egypten er lukkede.
- Så er der kun andre steder i Gaza at flygte til. Og det at flytte over 1,3 millioner mennesker til et sikkert sted er en uoverkommelig opgave, siger han og fortsætter:
- I henhold til den humanitære folkeret, så er det besættelsesmagtens ansvar – i det her tilfælde Israel – at sikre, at folk har et sikkert sted at flygte hen, og at der er forsyninger og sundhedspleje det sted, hvor de kan flygte til. Men at forestille sig det inde i Gaza, der i forvejen er fuldstændigt smadret, er næsten utænkeligt.
Derfor vil en landoffensiv i en by med over 1,3 millioner mennesker, der ikke kan flygte til et sikkert sted og som bor meget tæt, få store, humanitære konsekvenser.
- Hvis der kommer kampe i de her områder og bombardementer, og hvis civile bliver brugt som gidsler og skjolde, så vil konsekvenserne blive helt uoverskuelige. Vi taler om enormt høje dødstal. Og de kan ikke få hjælp - hospitalerne er fyldt op, men sundhedsvæsenet fungerer ikke. Situationen er helt desperat, siger Anders Ladekarl.