Opdateret 15/8: Overskrift ændret.
I dag ventes forhandlinger om en våbenhvile i Gaza at blive genoptaget. Ifølge Reuters er forhandlingerne her til eftermiddag gået i gang.
Det sker i Doha i Qatar, men lige nu er det usikkert, om terrororganisationen Hamas deltager.
Fundamentet for forhandlingerne er lagt af USA, Qatar og Egypten, der er mæglere mellem Hamas og Israel.
Hamas har egentlig godkendt det oprindelig forhandlingsudkast, men nu hævder Hamas, at Israel har ændret vilkårene for forhandlingerne, og at man derfor ikke vil deltage.
Det siger en talsmand for Hamas til BBC.
Israel afviser at have ændret forhandlingsvilkårene, som Hamas hævder, og en israelsk delegation har meldt sin ankomst i Qatar.
Den amerikanske avis New York Times har set israelske dokumenter om forhandlingerne, og avisen skriver, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har skærpet vilkårene flere steder.
- Det handler blandt andet om, at Israel vil fastholde sin militære tilstedeværelse i Gaza – nærmere bestemt langs Gazas sydlige grænse til Egypten – og det handler også om en skærpelse af den screeningproces af de palæstinensiske fanger, der skal udveksles for israelske gidsler, som skal tilbage til deres hjem i Gaza, siger Puk Damsgård, der er DR’s korrespondent i Mellemøsten.
Selvom Hamas ikke formelt skulle sende en delegation til forhandlingerne, betyder det ikke, at der ikke kan finde en forhandling sted, forklarer Puk Damsgård.
- Forhandlingerne foregår i Doha i Qatar, hvor Hamas holder til, og Qatar har en direkte forbindelse og kan lægge pres på Hamas. Så der vil være en form for indirekte kommunikation via mæglerne, som er Qatar, Egypten og USA, siger hun.
Våbenhvile kan måske bremse iransk gengældelse
Forhandlingerne i Doha kommer, mens situationen i hele regionen er spidset til, efter at Hamas-lederen, Ismail Haniyeh, for et par uger siden blev dræbt i Irans hovedstad Teheran, hvor han var på besøg for at deltage i indsættelsen af landets nye præsident.
Iran anklager Israel for at stå bag likvideringen af Haniyeh, og styret i Teheran har svoret gengældelse mod Israel.
I april sendte Iran en byge af raketter og angrebsdroner mod Israel som gengældelse for et angreb på den iranske ambassade i Damaskus. Men denne gang frygtes det, at et gengældelsesangreb kan komme fra steder tættere på Israel – blandt andet Libanon – hvorfor angrebet kan blive sværere at afværge, end det var i april, hvor skaderne var minimale.
Derfor frygtes det, at et iransk gengældelsesangreb kan føre til en udvidelse af konflikten, der omfatter større dele af Mellemøstregionen.
Det er i det lys, at mæglerne fra USA, Egypten og Qatar har travlt med at få forhandlingerne om en våbenhvile tilbage på sporet.
- USA tror, at en aftale kan nedtrappe udviklingen og risikoen for en større regional konflikt og forhindre et iransk angreb eller karakteren af det. Iran har også signaleret, at deres angreb kan afhænge af en våbenhvileaftale, siger Puk Damsgård.
USA's præsident, Joe Biden, sagde i går, at han forventer, at Iran vil holde igen med gengældelsen, hvis man formår at indgå en aftale om en våbenhvile mellem Hamas og Israel.
- Vi må se, hvad Iran gør, og vi må se, hvad der sker, hvis der kommer et angreb. Men jeg giver ikke op, siger Biden.
Forhandlingerne i Qatar finder sted, mens dødstallet i krigen ifølge Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i dag har rundet 40.000 siden 7. oktober.