Puk Damsgård i Irak: Fadiyas jagt på sin engelskordbog

Mellemøst-korrespondenten har fulgt en kvinde på sit første besøg til en by, som er blevet befriet fra Islamisk Stat.

Puk Damsgård viser rundt i en udbombet kirke i Qaraqosh. Klik på play.

Fadiya Yacob nåede at bo 36 år på det samme værelse på førstesalen af familiehuset i Bæltegaden i Qaraqosh. I det lille rum med udsigt til tagterassen studerede hun engelsk. Et billede af Jesus hang på væggen. Hendes mor håndsyede puder og tæpper i stuen nedenunder. Og da hun blev færdiguddannet, underviste hun på en skole ti minutter væk.

- Det hus er hele min sjæl, fortæller hun, da hun sætter sig ind på bagsædet ved siden af mig.

Hun havde aldrig troet at denne dag, nogensinde ville komme. At hun ville blive i stand til at gense sit barndomshjem, hvor hun også har levet hele sit voksenliv, inden hun en tidlig morgen klokken 4 for over to år siden blev vækket af skudsalver og måtte flygte fra Islamisk Stat.

Mindet om mor

Da offensiven mod Mosul begyndte i oktober, blev Qaraqosh, der ligger sydøst for Mosul, imidlertid befriet for terrororganisationen.

Vi kører gennem byen mod hendes gade, da vi passerer en mærkeligt udseende bil, der blokerer det meste af vejen.

Krigen har ødelagt et klokketårn i Qaraqosh, så nu ringer kirkeklokken ind fra jordhøjde. (Foto: © Puk Damsgård, (c) DR)

Hvad er det, spørger hun, og jeg fortæller, at det er én af IS’ særligt hjemmefabrikerede selvmordsbombebiler, som de bruger til at angribe de irakiske styrker.

Selvmordsbombe, siger hun med sin milde stemme, inden hun lyser op og peger:

Jeg bor derhenne. Ved træet.

Hun stiger ud. Og står helt stille. Kigger mod sit hus. Foran verandaen vidner et bombekrater om et luftangreb. Ruder og døre er sprængt ind. Haven er en forhindringsbane af murbrokker og metalstænger. De fire kors, der var muret ind i væggen på tagterassen er smadret. Hun kan se himlen gennem hullerne.

- Det er alle mine minder. Og mindet om min mor, siger hun stille.

Hun står som støbt i asfalten, på den samme plet, i lang tid. Beskuer og græder. Oliventræet i haven har overlevet. Et enkelt granatæble hænger på sin gren. Et andet træ er omtrent gået ud.

- Tænk, siger hun, hvad træerne har været vidne til. Det mangler vand, det dér. Det skal vandes. Men hvor er de modige, at de stadig står her.

Ordbogen

Glasskår knaser under hendes fødder, da hun træder ind i stuen. Alt er kaos. IS har endevendt hele huset. Møbler, køkkengrej, tøj, gardiner, fjernsyn, døre - alt ligger hulter til bulter. Fadiya Yacob bemærker, at billedet af hendes afdøde mor, der plejede at hænge over døren er væk.

Fadiya Yacob besøger sit hus i byen Qaraqosh for første gang efter at IS er fordrevet. (Foto: © Puk Damsgård, (c) DR)

Hun sætter kursen mod sit værelse på førstesalen. Hun kan dårligt komme ind for bjerge af tøj, madrasser, dokumenter, der er væltet rundt.

- Jeg har en værdigfuld ordbog. Hvor er den, jeg kan ikke se den, siger hun og begynder at lede under bunkerne.

Den tykke arabisk-engelsk ordbog fik hun af sin bror, der havde sendt den fra London. Mellem siderne havde hun gemt billeder af sin familie.

- Den har været min følgesvend i mange år. Den indeholder alle ord der findes, fortæller hun.

Ordbogen åbnede hendes verden, som IS så brat tog fra hende i 2014. Hun leder febrilsk. Og holder en pause, da hun får øje på en fuglerede på gardinstangen over vinduet.

Neeeej, se. Hvor er det fint. En fugl har boet her, udbryder hun.

Hun leder i flere timer, men finder ikke ordbogen.

Brug for garantier

Huset og området er i øjeblikket ubeboeligt. Krigen raser stadig fire-fem kilometer herfra. Skudsalver og bombeangreb kan høres i det fjerne. Det har formentlig lange udsigter, før byens kristne, der har boet her i århundreder, kan vende tilbage og føle sig sikre.

Fadiya Yacob vil allerhelst vende hjem. Men som mange andre af iraks assyrer har hun brug for nogle garantier. I årevis er antallet af Iraks assyriske mindretal, der stadig bor i Irak, blevet stadig færre.

Byens kirker er brændte. Alligevel strømmer kristne til for at bede en bøn. (Foto: © Puk Damsgård, (c) DR)

- Vi har brug for at vide, at vi er beskyttet. Det er ikke kun op til almindelige mennesker som mig, hvorvidt vi kan vende tilbage. Jeg har brug for, at regeringen og kirken støtter og beskytter os i det konfliktfyldte politiske landskab, fortæller hun.

Om eftermiddagen vender hun tilbage til Erbil. I tvivl om, hvor stor en del af sandheden om familiens hus, hun skal videregive til sin 78-årige far, der sidder i kørestol og som længes efter at vende hjem. Over messenger skriver hun til mig:

- Jeg må lede videre efter ordbogen. Jeg må tage tilbage en anden dag og forsøge at finde den.

Se mere om de kristnes by i aften i TV Avisen klokken 21.30 på DR1.