Tre bomber er eksploderet i Bruxelles og har dræbt mindst 31 og såret flere end 100 personer. Terrorgruppen Islamisk Stat har efterfølgende taget skylden for angrebene.
Men eksplosionerne er ikke overraskende. Vesten befinder sig i, hvad Mikkel Vedby Rasmussen, professor i sikkerhedspolitik ved Københavns Universitet, betegner som anden generation af terrorisme:
- Efter 11. september vi må spørge os selv, om vi ikke i virkeligheden har vænnet os til den her film, siger han.
- Vi må reflektere over, at vi befinder os i en type konflikt, hvor vi tager tab og tilføjer tab til den anden side, en krig, som er låst fast.
Vedby Rasmussen frygter, at 'dødsspiralen' tager yderligere fart den næste tid, men han forventer også, at Vesten og nationalstaterne på sigt vil komme sejrrigt ud af konflikten med radikaliseret islamisme.
- Jeg synes, det er en smule forstemmende, at det er den samme diskussion, vi har hver gang. Som samfund er vi nået dertil, hvor vi ikke bør handle i forargelse, men er reflekterede om, hvor vi vil være, når vi har vundet over terrorismen, for det skal vi såmænd nok gøre, siger han.
Ofte blæser terrorgrupper sig op til at være større, end de er. Det, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, også er tilfældet med Islamisk Stat og andre terrorgrupper.
- Terrorbevægelser er ofte ikke så slemme som deres propagandamaskiner slår dem op til at være. De har ikke en hær, de har ikke ressourcer og tålmodighed som en regering har. Islamisk Stat er i virkeligheden en gruppe, som man, hvis man anstrenger sig, godt kan slå, siger han.
- Jeg synes, vi har oddsene på vores side, og hvis vi ser på terrorens krigshistorie, vinder stater som regel på ressourcer og tålmodighed.
Men samfundet skal også kunne se sig selv i øjnene efter en krig med terrorisme, som Vedby Rasmussen mener kan vare 10-15 år. Han frygter, at frihedsrettigheder og vestlige demokratiske værdier vil blive stanget i kampen mod terror.
- På den ene side skal man reflektere over de midler, der skal anvendes mod terrorisme. Men man skal også tænke over de midler, der tages i brug. Der er masser af historiske eksempler, hvor man kigger sig tilbage efter en krig og siger: 'hold da op, gjorde vi virkelig det?'
- Selv i krig skal man opføre sig ordentligt, siger han.
Logikken i kampens arena er, at et angreb besvares med et modangreb. Derfor må Europa ikke se dagens angreb som et isoleret tilfælde, men forstå krigens logik, som handler om, at et angreb modsvares af et angreb.
- Man må forstå, at det her ikke er et enkeltstående tilfælde, men en del af den frem- og tilbagegang, der ligger i krig. Selvfølgelig er der sammenhæng mellem bombefly i Syrien og Irak og bombesprængninger i vores hovedstæder. Det er ikke nødvendigvis et argument for ikke at sende bombefly, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
- Men hvis man ikke forstår det her som en langvarig kamp mellem radikale islamister og vestlige lande, er det også svært at forstå, at det her ikke er enkelte begivenheder, men enkelte slag i krigen mod islamismen, siger han.