Hvis EU skal tage sig af flere opgaver, såsom at bekæmpe klimaforandringerne og styrke grænsekontrollen, bliver medlemslandene også nødt til at betale mere for at være med i fællesskabet.
Ellers klinger de nye, store ambitioner noget hult.
Det var budskabet fra de store politiske grupper i Europa-Parlamentet, da EU's næste langtidsbudget - den såkaldte flerårige finansielle ramme - i dag blev debatteret.
- Vi har behov for et stærkt og ambitiøst budget. Vi kan ikke gøre mere med mindre, lød det fra Iratxe García Pérez, der er formand for den socialdemokratiske S&D-gruppe i parlamentet.
- Vi skal have midlerne til at tage udfordringerne op. Det er ikke nok med smukke ambitioner, hvis vi så næste dag begrænser dem. Det handler om vores troværdighed i borgernes øjne, tilføjede Dacian Ciolos, der står i spidsen for den liberale gruppe, Forny Europa.
Debatten fandt sted som optakt til næste uges ekstraordinære topmøde i Bruxelles, hvor EU's stats- og regeringschefer skal forsøge at nå til enighed om unionens næste budgetramme.
Det er den, der blandt andet bestemmer, hvor mange penge EU har at gøre godt med i de kommende syv år. Og rundt om i Europa er der langt fra enighed om, hvor stor rammen skal være.
Dansk kurs er 'farlig'
I dag ligger den på 1,00 procent af EU-landenes samlede bruttonationalindkomst (bni). Men både Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og en lang række medlemslande ønsker, at den skal stige fremover.
Det skyldes både, at EU har flere opgaver foran sig – heriblandt kampen mod klimaforandringerne – og at briterne efterlader et økonomisk hul i budgettet på mellem 75 og 110 milliarder kroner årligt.
Står det til europaparlamentarikerne, skal den næste budgetramme ligge på 1,30 procent af bni. Men det er alt for højt, mener den danske regering, der sammen med blandt andet Sverige og Holland vil fastholde rammen på det nuværende niveau og i stedet skære på blandt andet strukturfondene og landbrugsstøtten og målrette pengene på eksempelvis klima og øget grænsekontrol.
- Det kan vi godt gøre inden for et budget, der i forvejen består af helt utrolig mange milliarder, lød det i sidste uge fra statsminister Mette Frederiksen (S), der kalder Danmark og de andre sparelande for EU's "budgetbisser".
Men ifølge Manfred Weber, der er formand for den kristenkonservative EPP-gruppe i parlamentet, er det problamtisk at fokusere så skarpt på procentssatsen.
Da den seneste budgetramme blev forhandlet på plads i 2013, kæmpede den daværende britiske premierminister, David Cameron, for en budgetramme på 1,00 procent af bni.
- Han sagde hele tiden 'kun én procent, kun én procent, kun én procent'. Det gjorde han for at overbevise briterne om, at vi havde fået et effektivt og slankt Europa, der var godt for fremtiden. Men hvis vi giver efter for populisterne og fodrer dem, vil det kun styrke dem – ikke svække dem, lød det under debatten fra den konservative parlamentariker.
- Derfor har vi har behov for ambitiøse ideer for Europa og ikke gå efter laveste fællesnævner, tilføjede han.
I sidste uge var statsminister Mette Frederiksen (S) i Bruxelles for at kæmpe for den danske kurs i budgetstriden. Hør, hvorfor hun ikke vil have et større budget.
Truer med at afvise budget
Europa-Parlamentet skal sige god for den nye budgetramme, før den kan træde i kraft.
Og både den liberale Dacian Ciolos og Philippe Lamberts, der er medformand fra den grønne gruppe i parlamentet, understregede, at europaparlamentarikerne ikke skal være bange for at afvise et kompromis fra stats- og regeringscheferne, hvis det strider for meget med parlamentets ønsker.
- Vi skal være sammenhængende og konsekvente. Og hvis rådets forslag ikke svarer til vores kriterier, skal vi ikke være bange og konflitksky. Vi skal ikke bare skrive under på det, de har besluttet, lød det fra Philippe Lamberts.
Mere kritisk var gruppen Identitet og Demokrati, som Dansk Folkeparti er medlem af.
- Vi har brug for realisme og holde op med at drømme, for ressourcerne er der ikke, lød det fra formanden, Marco Zanni.
Og kommissionsformand Ursula von der Leyen, der var mødt op til debatten, lagde ikke selv skjul på, at det bliver svært at nå en aftale i næste uge.
- Men vi ved også, at borgerne ikke vil kunne forstå det, hvis vi ikke sikrer den nødvendige finansiering. Det er vores fælles ansvar, sagde hun.
Det ekstraordinære budgettopmøde finder sted næste torsdag i Bruxelles.