Når Frankrigs nyvalgte præsident, Emmanuel Macron, i dag indsættes, bliver det med traditioner fra Napoleons tid, og republikken vil være klædt i sit stiveste puds.
Sådan siger DR's internationale korrespondent Stephanie Surrugue, der opholder sig i Paris.
- Frankrig har ikke noget kongehus, så man kan sige, at præsidentindsættelsen er det nærmeste Frankrig kommer på royal pomp og pragt, siger hun.
Hovedstaden har forberedt sig i dagevis på indsættelsen. Flag vajer i gaderne, tribuner er opstillet ved Triumfbuen, og tusindvis af mennesker forventes at tage plads blandt andet ved Champs-Élysées og foran Paris' rådhus.
Dagen er historisk på flere måder. Den 39-årige Emmanuel Macron bliver Frankrigs hidtil yngste præsident, og det er samtidig første gang, at en fransk præsident skal tages i ed, mens landet er i undtagelsestilstand.
Frankrig har været i undtagelsestilstand siden angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked 7. januar 2015.
1.500 politifolk på 1,5 kilometer
Sikkerhedsforanstaltningerne ved en præsidentindsættelse er altid meget omfattende, men denne gang er de simpelthen massive, siger Stephanie Surrugue.
- Alene på den korte rute på cirka 1,5 kilometer, som Macron tilbagelægger fra præsidentboligen til Triumfbuen, står godt 1.500 sikkerhedsfolk klar, siger hun.
- Samtidig patruljerer soldater fra antiterrorenheden Sentinelle i gaderne, og gæsterne kan forvente at få undersøgt deres tasker. Trods det er feststemningen også til stede.
Selv om Macrons indsættelse på mange måder skiller sig ud fra tidligere præsidenters, bliver mange traditioner trods alt holdt i hævd.
- Det er en dag med traditioner, der stammer helt tilbage fra Napoleons tid. Lige fra 21 kanonskud og til udnævnelsen af Macron - ikke bare som præsident - stormester af æreslegionen, der blandt andet indebærer, at han får overrakt en et kilo tung, massiv guldkæde, siger hun.
Æreslegionen er en tradition, der går tilbage til 1802, og er Frankrigs fornemste orden.
Oplæsning af valgresultat
Indsættelsen begynder klokken 10, når Macron ankommer til til Elyséepalæet, den franske præsidentbolig i hjertet af Paris.
Her er den røde løber rullet ud gennem gården, og for enden tager afgående præsident Hollande imod sin efterfølger på trappen foran hovedindgangen.
De hilser i slowmotion, så verdenspressen kan få sine billeder af magtoverdragelsen. De to mænd sætter sig herefter ind på præsidentens kontor for at holde møde i 25 minutter.
- Så er der en masse ceremonier inde i Elyséepalæet. Blandt andet - og det kan måske virke lidt pudsigt - bliver det endelige valgresultat læst højt af formanden for Forfatningsrådet. Men der venter altså ingen overraskelser - det er Emmanuel Macron, der bliver Frankrigs næste præsident, siger Stéphanie Surrugue.
Sidst på dagen har tidligere præsidenter benyttet anledningen til at ære nogle af Frankrigs store skikkelser. Eksempelvis valgte Francois Hollande at hylde videnskabskvinden Marie Curie og statsmanden Jules Ferry, der var forkæmper for adskillelse af stat og kirke.
Mange har spekuleret i, hvem Emmanuel Macron mon vil bruge den særlige lejlighed til at hædre. Det vil tiden vise sidst på dagen.
Dagens program
- •
10.00: Macron ankommer til Elyséepalæet. Verdenspressen tager billeder af magtoverdragelsen. De to mænd sætter sig ind på præsidentens kontor for at holde møde i 25 minutter. (I gamle dag fik den nye præsident blandt andet udleveret de tophemmelige atomkoder under dette møde, men "sådan foregår det ikke længere", siger en Elyséepalæets tidligere protokolchef til magasinet ParisMatch)
- •
10.30: De to præsidenter tager afsked og Francois Hollande forlader sin nu forhenværende embedsbolig. Han har oplyst, at han vil tage over til Socialistpartiets hovedkontor, hvor han vil holde en tale - ganske som hans nu afdøde partifælle, præsident Francois Mittérand, gjorde i maj 1995, da han overdrog magten til Jacques Chirac.
- •
10.35: I Elyséepalæets pompøse Ambassadørsalon får præsident Macron overrakt en massiv, næsten ét kilo tung guldkæde med Æreslegionens storkors. Det er Frankrigs fineste orden - indstiftet af kejser Napoleon - som kun tildeles statschefen. Overrækkelsen er fuld af formaliteter, blandt andet skal en general fra det franske forsvar fremsige sætningen: "Hr. Præsident af Republikken, vi anerkender Dem som stormester af den nationale orden, Æreslegionen".
- •
I Elyséepalæets festsal proklameres de endelige og officielle valgresultater af formanden for det franske forfatningsråd - den tidligere premierminister og udenrigsminister Laurent Fabius.
- •
11.30: Ceremonien rykker ud i Elyséepalæets have, hvor nationalsangen La Marseillaise bliver sunget, hvorefter der bliver affyret 21 kanonskud fra l'Esplanade des Invalides, to kilometer fra præsidentens embedsbolig.
- •
Mellem 12.00 og 12.35: Præsident Macron tager fra Elyséepalæet til Triumfbuen. Ifølge franske medier vil den nyvalgte præsident spadsere de knap to kilometer - i modsætning til sin forgænger, præsident Hollande, der kørte i en Citroën DS5 og vinkede ud gennem soltaget. Ved Triumfbuen lægger præsident Macron en krans ved Den Ukendte Soldats grav, hvor der holdes ét minuts stilhed.
- •
17.00: Pariserne stimler sammen foran hovedstadens rådhus, hvor Paris' borgmester, Anne Hidalgo, tager imod præsident Macron. Hidalgo og Macron taler sammen bag lukkede døre i 20 minutter, før præsident Macron bliver præsenteret for de parisiske politikere.
- •
Mellem 17.50 og 18.15: Paris' borgmester holder tale, efterfulgt af en tale fra præsident Macron.
- •
Overraskelsen i programmet (måske): Flere tidligere præsidenter har valgt at benytte indsættelsesdagen til at give en personlig hyldest til nogle af Frankrigs store skikkelser. Francois Mitttérand valgte at lægge roser ved gravstederne for socialistlederen Jean Jaurès, borgerrettighedsforkæmperen Victor Schoelcher og modstandshelten Jean Moulins gravsteder.
- •
Francois Hollande valgte at ære videnskabskvinden Marie Curie og statsmanden Jules Ferry, der var forkæmper for adskillelse af stat og kirke. Endnu vides det ikke, om Macron vil foretage en personlig hyldest, men flere spekulationer går i retning af, at den nye præsident vil hylde filosoffen Paul Ricoeur, som døde i 2005. Macron var i sine unge år assistent for den internationalt anerkendte filosof.