Det støjer meget omkring de to republikanske kandidater Ted Cruz og ikke mindst Donald Trump.
Men fra starten har den mindre aggressive og højtråbende senator Marco Rubio været udnævnt som favorit til at blive republikanernes bud på en præsidentkandidat.
Som primærvalgsresultaterne tikker ind, ser Marco Rubio ud til at være det sidste, desperate håb over for partiets sorte får, Donald Trump, som er på klar vinderkurs.
Før i nat har Rubio 16 delegerede mod Donald Trumps 82. Men han er Det Republikanske Partis mand og sidste håb.
Skal han vinde over Trump, skal skiftet ske i nat, på Super Tuesday.
Partiets mand
Vælgerundersøgelser viser, at Marco Rubio er kandidaten, alle kan leve med, og hans evne til at samle partiet og få støtte fra guvernører og senatorer har i tiden op til primærvalgene gjort ham til favorit til at vinde republikanernes nominering:
- I betragtning af Republikanernes stærke tradition for at nominere deres egne kandidater, giver vi Rubio en føring over de to konkurrenter, selv om de har ført an i meningmålingerne, skrev National Journal i december.
Den 44-årige Marco Rubios primærvalgkamp startede skidt. Særligt da han efter en miserabel tv-optræden faldt igennem i New Hampshire.
Men efterhånden ser han ud til den eneste, der kan true Donald Trump, og med 22,5 procent i staten South Carolina endte han "kun" 10 procentpoint efter Donald Trump.
Kommentatorer har talt om Marcomentum, fordi han med tiden har vist sig som førsteudfordrer til Trump, og nu klamrer Det Republikanske Parti sig til det halmstrå, at vælgerne følger partiets anvisninger og stemmer på Rubio, når der stemmes om 594 delegerede i nat.
Lynkarriere i Florida
Rubios forældre, Mario og Oriales, emigrerede fra Cuba til USA i 1956. 15 år senere blev Marco Rubio født i Miami, Florida, som det tredje af fire børn.
I 1993 færdiggjorde han sin bachelor i statskundskab på University of Florida, og i 1996 fik han en kandidatgrad i jura fra Miami School of Law.
På det tidspunkt var Rubio allerede dybt involveret i Det Republikanske Parti.
I 1996 arbejdede han på Bob Doles præsidentkampagne, og to år senere, som 26-årig, blev han valgt ind i byrådet i West Miami, inden han i 2000 blev valgt til Repræsentanternes Hus i Florida, det lovgivende organ i delstaten.
Her steg han hurtigt til vejrs og blev i september 2001 leder af Republikanerne i Repræsentanternes Hus i Florida.
Lobbyarbejde og politik
I 2005 blev Rubio som den første latino udpeget til Speaker (formand, red.) i Repræsentanternes Hus i Florida. Under indsættelsestalen bad han alle husets medlemmer om at kigge i deres pulte, hvor han havde lagt bogen "100 Innovative Ideas For Florida’s Future" (100 innovative ideer for Floridas fremtid).
Men bogens sider var blanke, de skulle fyldes med ideer fra Floridas borgere. Det næste år rejste Rubio rundt og udfyldte bogen sammen med floridanske vælgere. Rubio har selv udtalt, at 57 af ideerne blev til lov.
Det er dog blevet afvist af faktatjek-mediet Politifact, som fandt frem til, at 24 ideer blev til lov, mens 10 blev delvist implementeret.
Mellem de korte politiske sæsoner i Repræsentanternes Hus i Florida havde Rubio god tid til at opbygge en professionel karriere som advokat, og inden han var 30 år gammel, blev han ansat i lobby-firmaet Broad and Cassel, til trods for at Floridas lovgivning forbyder at engagere sig i lobbyarbejde som folkevalgt politiker.
Her startede han med en årsløn på over 650.000 kroner.
Konservativ a la Bush
Rubio tjente ni år i Repræsentanternes Hus i Florida, men blev i 2010 valgt til det amerikanske senat blandt andet støttet af den stærkt højreorienterede Tea Party-bevægelse. Analyser af hans stemmemønster placerer ham på top 20 over de mest konservative medlemmer af Senatet.
Hans syn på udenrigspolitik minder om den neokonservative linje under tidligere præsident George W. Bush med en hård linje over for Mellemøsten, Iran og Rusland og en større aktivitet i det amerikanske militærfængsel i Guantanamo i Cuba.
Han er samtidig indædt modstander af Obamas sundhedsreform, som han ønsker at rive midt over som det første, hvis han bliver præsident.
I Senatet er Rubio ligeledes steget i graderne og er i dag formand for to komitéer. I 2012 var han blandt kandidaterne til at blive vicepræsident for den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney, som tabte valget til den nuværende præsident, Barack Obama.
Rubios chance
Rubios store chance er, at relativt få vælgere har noget imod ham. Partiets forventning har været, at i takt med at moderate kandidater som Jeb Bush og Chris Christie trak sig, ville stemmerne gå til Marco Rubio.
Da Rick Santorum for eksempel trak sig efter primærvalgets første stop i Iowa, gik han straks ud og støttede Marco Rubio.
Samtidig er Marco Rubio den kandidat hos Republikanerne, der tildeles størst chance for at slå den demokratiske modkandidat i det endelig præsidentkapløb.
- Rubio er nummer ét, for i det lange løb er den fotogene 44-årige den mest sandsynlige kandidat til at forene partiets konservative og etablerede fløje. Ingen af hans rivaler tilbyder en lignende kombination af konservative visioner og valgbarhed, og i en delegeretkamp, der kan vare i måneder, er han bedst positioneret til at vinde styrke, når andre kandidater falder fra, skriver National Journal.
Men målingerne er imod Rubio, og den store finale står i nat, hvor Trump kan feje alle modkandidater af bordet, eller Rubio kan blive seriøs kandidat til præsidentposten.
Vi har svaret i morgen.
Mærkesager:
- •
Vil give ulovlige immigranter en mulighed for at opnå statsborgerskab på visse præmisser. Noget der har mødt hård kritik fra andre republikanske kandidater.
- •
Vil før en hårdere udenrigspolitik og har kritiseret præsident Obama for at række hånden ud til Cuba og for at være for tilbageholdende i forbindelse med Rusland-Ukraine-konflikten.
- •
Er skeptisk over for love, som skal bekæmpe klimaforandringer. Han mener ikke, klimaforandringerne er menneskeskabte.
- •
Ønsker at sænke skatten.