- Jeg gik hen over flere kroppe, der lå udstrakte på jorden. Nogle af dem havde blod på hovedet.
Om de er levende eller døde, ved Charles De Clercq ikke. Han var blandt passagererne på det metrotog, hvor en bombe gik af tirsdag morgen ved Maalbeek metrostationen midt i Bruxelles. Han havde kun kørt de omkring 400 meter fra stoppet før.
- Jeg hører en eksplosion. Så bliver det mørkt, fortæller filmanmelderen på den kristne radiokanal RCF.
Klokken er 9.11.
- En hel rude fra metrotoget ligger henover mine ben - intakt, den er ikke knust, siger Charles De Clercq.
Folk kryber sammen
Nu råber folk omkring ham. Der kommer lidt lys fra i hvert fald én af metrovognene, hvor lamperne ikke gik ud.
- Jeg kan se folk, der kryber sammen. Og jeg tænkte, at jeg gad også godt at krybe sammen, for hvad nu hvis der kom endnu en eksplosion? Så ville vi være dødsens, lyder det fra Charles De Clercq.
Men så tager hans instinkter over.
- Lige dér havde jeg kun én følelse - total panik. Jeg skulle bare ud.
Han tænker ikke rigtigt mere, siger han:
- Det er frygteligt at indrømme, men bagefter tænkte jeg, at jeg kunne have trampet på folk på jorden bare for at komme ud.
Og det var svært at orientere sig.
- Det var blålig røg over det hele. Skarp, besk røg. Jeg trak vejret gennem mit tørklæde, for den var umuligt at indånde, forklarer han.
- Jeg fulgte stemmen
Gennem røgen lyder pludselig en kvindestemme.
- Hun råber, der er en udgang her. Og i det øjeblik er man villig til at tro på alt, der lyder positivt. Så jeg fulgte stemmen, siger Charles De Clercq.
Han finder udgangen og kommer ud i den friske luft.
- Pyha. Han hiver hurtigt luft ind.
- To meter længere tilbage, og det kunne have været mig, der var død fortæller filmanmelderen.
Hele oplevelsen er ikke rigtigt sunket ind endnu, det er han klar over:
- Jeg har det, som om, jeg er i en boble, hvor chokket ikke er trængt igennem endnu. Det er muligt, at jeg bryder helt sammen i morgen - men ikke lige nu, siger Charles De Clercq.