5.777 fra Grækenland og 1.757 fra Italien.
Så få af de 160.000 af asylansøgere, der som følge af en aftale mellem EU-landene skal omfordeles i Europa, er indtil videre kommet afsted til et nyt liv fra flygtningelejrene.
Det viser tal fra EU's asylstøttekontor Easo.
Det langsomme tempo har fået Easos direktør, José Carrreira, til at kritisere EU-landene for ikke at yde Grækenland den støtte, som var en del af aftalen.
Det gælder særligt de eksperter - eller manglen på samme, der skal bistå EASO's samarbejde med de græske myndighder om screening og asylarbejde. Ifølge Carreira har han kun halvdelen af de fagfolk, som han er blevet lovet, til sin rådighed.
Her kan du få et overblik over selve den proces, som flygtninge skal igennem for at blive omfordelt.
Hvad er omfordeling?
Omfordelingen finder sted som en del af den aftale, som EU-landene indgik i efteråret 2015.
Aftalen har til formål at lette presset på især Grækenland og Italien, som har været primære modtagere af de millioner af flygtninge, der er ankommet over Middelhavet i løbet af de senere år. Man kan kun blive omfordelt fra disse to lande.
EASO, EU's asylstøttekontor, skal hjælpe de græske myndigheder med at screene flygtninge og migranter, der tager turen fra Tyrkiet.
Det er målet, at samtlige af de 160.000 flygtninge skal være omfordelt inden september 2017.
I starten af november opholdt der sig ifølge EU's integrationsminister, Diminitris Avramopoulos, 24.000 personer i Grækenland og 20.400 i Italien, der var berettigede til omfordeling.
Hvem er berettiget til omfordeling?
Som asylansøger er man berettiget til at blive omfordelt, hvis man har umiddelbare og store behov for international beskyttelse.
Ifølge EU-Kommissionen er anerkendelsesraten højst hos personer fra Syrien, Irak og Eritrea.
Man skal samtidig kunne dokumentere, at man er ankommet til enten Grækenland eller Italien efter den 24. maj 2015.
Hvordan bliver man omfordelt?
Ønsker man at blive omfordelt, skal man igennem Grækenland eller Italiens egne asylansøgningsprocedurer. Det betyder, at man skal registreres med blandt andet fingeraftryk og biodata.
Det kan for eksempel ske gennem henvendelse til lokale repræsentanter fra FN's Flygtningehøjkommisariat, UNHCR, eller EU's asylkontor EASO.
Herefter skal man søge asyl gennem de lokale græske asylmyndigheder eller ved et af de til lejligheden oprettede hotspots.
De lokale myndigheder registrerer ansøgerne og udfører interviews for at afgøre, om de er berettiget til omfordeling.
Hvor bliver man sendt hen?
Man kan ikke selv vælge, hvor man bliver sendt hen, men myndighederne tager flere ting i betragtning, når de beslutter i hvilket EU-land, man skal bosættes.
De ser blandt andet på, hvor udsat den pågældende person er, vedkommendes sprogegenskaber og sidst men ikke mindst, personens eventuelle familierelationer i de mulige modtagerlande.
Er man en del af en familie, kan man forvente, at hele familien bliver sendt til det samme EU-land.
Der er ingen økonomiske omkostninger ved omfordelingen for den enkelte asylansøger.
Hvad er proceduren EU-landene imellem?
EU's medlemsstater oplyser Grækenland om det antal asylansøgere, de ønsker at modtage, og Grækenland sender herefter landene en liste med navne på de omfordelingsberettigede asylansøgere.
Den internationale organisation for migration, IOM, er ansvarlig for selve overførslen af asylansøgerne.
Inden en asylansøger bliver sendt afsted gennemgår han eller hun en helbredsundersøgelse. Samtidig organiserer IOM orienteringsmøder med modtagerlandene, asylansøgernes rettigheder, og hvornår de kan forvente at være fremme.
IOM's medarbejdere følger asylansøgerne til deres fly og i særlige tilfælde helt til deres destination.
Kilder: IOM, EASO, Grækenlands asylmyndigheder, EU-Kommissionen
Sagen kort
- •
Allerede i juli måned kritiserede EASO Grækenland for at nøle med registreringerne af asylansøgere.
- •
Den nuværende udfordring er stadig langsom registrering - primært fordi de græske myndigheder ikke har ressourcerne til at håndtere det høje antal af flygtninge, der er berettigede til at blive omfordelt.
- •
Det er særligt manglen på de eksperter, som skal udsendes fra andre EU-lande, der skaber problemer og forsinkelser.
- •
Selvom aftalen er, at de øvrige EU-lande skal yde støtte i form af eksperter, så udløste EASO's sidste forespørgsel om 100 eksperter kun 31 indstillinger.