Forholdet mellem Tyrkiet og Tyskland er blot den seneste uge gået fra køligt til isnende koldt.
I hvert fald vokser listen over uenigheder mellem de to lande i et støt tempo. Senest har aflysningen af et valgmøde i den lille tyske by Gaggenau skabt dramatik mellem de to lande.
Her kan du få et overblik over nogle de stridspunkter, der har været mellem Tyskland og Tyrkiet i løbet af det seneste år.
Marts 2017: Det aflyste valgmøde
Et aflyst folkemøde for tyrkere i Tyskland får den tyrkiske regering op i det røde felt.
Tyrkiets udenrigsministerium har torsdag aften beordret den tyske ambassadør til at møde op og modtage en reprimande. Det skriver nyhedsbureauet Anadolu.
Det er borgmesteren i den sydtyske by Gaggenau, som af sikkerhedsgrunde stoppede et folkemøde i en hal.
Arrangørerne er tilhængere af Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Den tyrkiske justitsminister, Beki Bozdag, var inviteret til at deltage.
Læs mere om den sag her.
Februar 2017: #FreeDeniz
Journalist og Tyrkietkorrespondent ved det tyske medie Die Welt, Deniz Yücel, bliver tilbageholdt i Tyrkiet. Yücel, som har både tysk og tyrkisk statsborgerskab, bliver sigtet for at være medlem af en terrororganisation, for at sprede propaganda og for at opfordre til had.
Anholdelsen vækker store protester i Tyskland, hvor blandt andet kansler Angela Merkel kommenterer på anholdelsen, som hun kalder skuffende og ude af proportioner. Også i befolkningen vækker anholdelsen harme og sætter gang i bevægelsen #FreeDeniz på sociale medier.
Læs mere om den sag her.
November 2016: Redaktøren, der blev anklaget for spionage
I november 2016 tager Tyskland imod den tidligere redaktør ved det tyrkiske medie Cumhuriyet, Can Dündar. Redaktøren var flygtet fra Tyrkiet efter at være blevet anklaget for spionage.
Samtidig rettede Tyskland en skarp kritik mod Erdogans regering for de mange anholdelser af journalister, der har fundet sted siden kupforsøget den foregående sommer.
Dagen efter anklagede Tyrkiet så Tyskland for at vende det døve øre til krav om udlevering af personer, som Tyrkiet mistænker for at have været medvirkende til militærkuppet.
Læs mere om anklagerne mod Can Dündar og Cumhuriyet her.
Juli 2016: Nej tak til video-tale
I slutningen af juli sidste år lagde Tyskland yderligere pres på det allerede anstrengte forhold til Tyrkiet ved at nægte Erdogan tilladelse til at tale via videostream til deltagerne i en pro-Erdogan demonstration i Køln.
20.000 mennesker var i juli samlet på gaden for at støtte Erdogan i kølvandet på det mislykkede militærkup kort forinden.
Men af frygt for sammenstød mellem tilhængere og modstandere af kuppet fik premierministeren ikke myndighedernes tilladelse til at tale til demonstranterne - en beslutning, der ikke overraskende vakte forargelse i Ankara.
Efterfølgende måtte den tyske ambassadør i Tyrkiet aflægge forklaring i det tyrkiske udenrigsministerium.
Læs mere om den sag her.
Juni 2016: Det armenske spørgsmål
I juni 2016 vedtog det tyske parlament en udtalelse, der bruger betegnelsen "folkemord" om drabet på omkring 1,5 millioner armenere i 1915 under Første Verdenskrig.
Det skete efter adskillige advarsler fra Tyrkiets premierminister Erdogan, og vedtagelsen vækker da også stor vrede i Ankara.
Efter vedtagelsen af resolutionen i det tyske parlament trak Tyrkiet sin ambassadør i Tyskland hjem.
Marts 2016- februar 2017: Satirikeren og præsidenten
I marts sidste år stillede den tyske komiker Jan Böhmermann op i et satirisk tv-show og læste et digt op om Tyrkiets præsident. I digtet beskrev han blandt andet, hvordan Erdogan deltager i dyresex og ser børneporno, mens han begår overgreb mod kurdere og kristne.
Smædedigtet udløste en politianmeldelse fra den tyrkiske præsident og krav om, at komikeren skulle retsforfølges for fornærmelse mod et udenlandsk statsoverhoved. I oktober afslog statsadvokaten dog at rejse tiltalte.
Allerede i maj afgjorde en civil domstol dog, at komikeren ikke må gentage store dele af digtet. I februar i år blev dommen stadfæstet af landsretten i Hamborg.
Læs mere om den sag - inklusiv hele smædedigtet - her.
Marts 2016-?: EU og striden om flygtningeaftalen
I marts 2016 blev der sat fart i den proces, der skal gøre Tyrkiet til et medlem af EU.
Det skete som led i den flygtningeaftale, som EU indgår med landet. Men allerede i november går det galt, og forhandlingerne sættes på pause på grund af Europa-parlamentets bekymring over brud på menneskerettigheder og retsstatens principper.
Efterfølgende truede Erdogan med at trække sig fra aftalen - en trussel, der ikke faldt i god jord hos Tysklands vicekansler, Sigmar Gabriel, som prompte svarede, at Europa ikke vil lade sig afpresse.
Læs mere om aftalen mellem EU og Tyrkiet her.