Først fik de den, så mistede de den, og så fik de den igen. I den spanske region Catalonien har kampen for selvstændighed været på dagsordenen siden starten af 1930'erne.
I går kom regionen så et skridt nærmere målet om løsrivelse fra Spanien. I hvert fald fik de to løsrivelsespartier, CUP og Junts pel Si, efter gårsdagens valg samlet 73 ud af 135 pladser i det catalonske parlament.
Begge partier har sagt, at hvis de får flertal, vil de ensidigt erklære uafhængighed inden for 18 måneder.
Samtidig lyder meldingen fra den spanske regering i Madrid, at den vil blokere for en løsrivelse via domstolene, fordi det er i strid med den spanske forfatning.
Eget politi, sundhedsvæsen og uddannelse
Catalonien opnåede første gang selvstyre helt tilbage i 1932. Men allerede i 1939 gik regionens selvstyre fløjten, da diktator Francisco Franco tog magten i Spanien.
40 år senere, ved Francos død i 1975, fik regionen igen genvundet en vis grad af kontrol, og Catalonien har siden 1978 fået stadig mere selvstyre.
Catalonien er i dag den region i landet, som har den tredjehøjeste grad af selvstyre, efter Baskerlandet og Andalusien.
Udover eget parlament, La Generalitat, råder Catalonien blandt andet også over egen politistyrke, kulturinstitutioner, offentlig transport og miljø. Retsvæsen og uddannelse forvaltes af den spanske stat.
Millioner går på gaden
I de senere år er ønsket om selvstændighed dog blevet mere påtrængende. Både i 2010, 2011 og 2012 gik mere end én million cataloniere på gaden i Barcelona for at demonstrere for større uafhængighed fra Spanien.
Protesterne kom som følge af, at den spanske forfatningsdomstol i 2010 erklærede, at der intet retsgrundlag var, for at anerkende Catalonien som en selvstændig stat.
Samtidig erklærede domstolen, at 14 punkter i den seneste aftale om Cataloniens selvstyre var helt eller delvist grundlovsstridige.
Yderligere 24 artikler i aftalen blev ændret, så det catalanske selvstyre blev begrænset. Det skete til trods for, at aftalen i 2006 blev godkendt af både den spanske og catalanske regering, samt ved en folkeafstemning i Catalonien.
Ønsket om folkeafstemning
Protesterne var da også langt fra ovre. Den 11. september 2013 - på Cataloniens nationaldag, deltog op mod 1,6 millioner cataloniere i en menneskekæde, der strakte sig 480 kilometer fra Vallespier i Frankrig til Montsià i Spanien, for at markere ønsket om et uafhængigt Catalonien.
I juli 2014 bad den catalonske regeringsleder, Artur Mas, så den spanske premierminister, Mariano Rajoy, om at acceptere en folkeafstemning om catalansk uafhængihed. Rajoy afslog.
Med det catalanske parlament i ryggen indkaldte Artur Mas i september 2014 alligevel til en afstemning om catalansk løsrivelse.
Menneskekæde langs historisk rute
Kort efter appellerede regeringen i Madrid til forfatningsdomstolen og fik medhold i, at afstemningen var forfatningsstridig.
Men i november 2014 afholdes den symbolske folkeafstemning på trods af påbud.
81 procent af de, der stemte ved den nu blot symbolske folkeafstemning, sagde ja til en selvstændig catalansk stat.
Det var dog kun 42 procent af catalanerne, der rent faktisk gik til stemmeurnerne.
Mas: Regionalvalget afgør fremtiden
I august i år indkaldte Artur Mas til tidlig afholdelse af det regionale valg, som fandt sted i går.
Han kaldte afholdelsen for en ”de facto folkeafstemning”, der skulle afgøre, om det catalanske folk ønsker, at løsrivelseskoalitionen mellem Junts pel Si og CUP-partiet sætter gang i den 18 måneder lange proces, der skal ende ud i catalansk selvstændighed.
Sammen fik de to partier, Junts pel Si (Sammen om ja) og det venstreorienterede parti CUP, cirka 48 procent af stemmerne. Valgdeltagelsen lå omkring 77 procent. Det er næsten 10 procentpoint højere end ved det seneste regionalvalg i 2012.
Regeringen i Madrid nægter fortsat pure at indlede forhandlinger om uafhængighed med det catalanske styre.