Om få uger skal omkring 160.000 briter bestemme, hvem der skal lede Storbritanniens befolkning på 65 millioner indbyggere.
I dag træder premierminister Theresa May nemlig formelt tilbage som leder af Det Konservative Parti, og dermed er der for alvor skudt gang i kampen om hvem, der bliver Storbritanniens næste leder.
Mays efterfølger bliver nemlig ikke bare leder af Det Konservative Parti, men overtager også posten som premierminister.
Partiet sidder på regeringsmagten, og derfor er det partiet selv, som suverænt bestemmer hvem, der overtager roret.
Men hvordan foregår valget? Og hvornår forventer man, at en vinder er fundet?
DR Nyheder giver dig overblikket her:
Stort udskillelsesløb
De konservative politikere har indtil mandag aften til at melde deres kandidatur til formandsposten. Det er en omstændig proces, så Theresa May bliver som premierminister, indtil hendes afløser er fundet.
I skrivende stund har 11 konservative kandidater meldt sig på banen. For at få lov til at stille op skal kandidaten have opbakning fra otte konservative medlemmer af det britiske parlament.
På torsdag kommer så første stemmerunde blandt de konservative medlemmer af Underhuset. Her vil de afgive deres stemme ved hemmelig afstemning i et grupperum i parlamentsbygningen i Westminster.
Alle kandidater, der får mindre end fem procent af stemmerne eller under 17 stemmer, ryger ud i første runde.
Anden runde er sat til at gå i gang ugen efter, og her forhøjes bundgrænsen til ti procent for fortsat at deltage i kapløbet.
Herefter begynder afstemninger om de resterende kandidater. Efter hver runde bliver kandidaten med færrest stemmer sorteret fra.
Til sidst ender man med to kandidater, som partiets menige medlemmer skal vælge mellem ved urafstemning.
De to finalister forventes at være fundet omkring 20. juni, skriver The Guardian.
Der er altså tale om en to-delt proces, hvor de konservative medlemmer af parlamentet står for udvælgelse og grovsortering, hvorefter partiets menige medlemmer vælger mellem de to endelige kandidater.
De menige medlemmer er de britiske borgere, der har betalt det årlige kontingent på 210 kroner for at være medlem af Det Konservative Parti.
I slutningen af juni, når de to kandidater forventes at være på plads, starter en form for valgkamp mellem de to kandidater med blandt andet tv-debatter, hvorefter partimedlemmerne går i gang med at brevstemme.
Man forventer, at der er fundet en vinder i slutningen af juli. Når dette er på plads, vil Theresa May træde tilbage som premierminister.
Ældre hvide mænd skal vælge
Det Konservative Parti har tradition for at holde partiets medlemstal tæt ind til kroppen, men partiets bestyrelsesformand, Brandon Lewis, sagde i slutningen af maj, at medlemstallet lå på 160.000 medlemmer.
Står de tidligere statistikker til troende, så er der udsigt til, at det bliver en masse ældre briter, der kommer til at afgøre, hvem der bliver premierminister efter Theresa May:
Ifølge en undersøgelse fra ESRC Party Members Project er 56 procent af partiets medlemmer 56 år eller derover, mens blot 17 procent er under 36 år.
Foruden overvægten af ældre medlemmer er der også andre demografiske tendenser, der gør sig gældende, når det kommer til medlemmerne af Det Konservative Parti, påpeger BBC.
97 procent af dem er nemlig hvide, mens mænd udgør omkring 70 procent af medlemskabet.
De adskiller sig også fra resten af befolkningen, når det kommer til det helt store emne i britisk politik; brexit.
Ifølge BBC går to tredjedele af de menige konservative medlemmer nemlig nu ind for at forlade EU uden en skilsmisseaftale - et såkaldt hårdt brexit. Det er kun tilfældet for en fjerdedel af de britiske vælgere.
Et parti i krise
Det britiske konservative parti er et parti, der er langt fra fordums styrke.
- Det er et parti i dyb, dyb krise, fortæller Ole Helmersen, lektor på CBS med speciale i moderne britisk politik.
Partiets nuværende medlemstal på omkring 160.000 medlemmer er blot en skygge af medlemstallet i partiets storhedstid. I 1950'erne kunne partiet eksempelvis bryste sig af knap tre millioner medlemmer.
- Hvis man kigger på det i historisk perspektiv, har det været et fabelagtigt succesrigt parti. Det har haft en utrolig evne til at erobre og fastholde magten i Storbritannien, fortæller Ole Helmersen.
Mens medlemskabet siden årtusindskiftet er faldet skarpt fra omkring 500.000 til de nuværende omkring 160.000, har brexit i de seneste tre år kastet partiet ud i en enorm krise. Og det er en udfordring, som partiet selv har skabt, påpeger Ole Helmersen.
- Brexit er grundlæggende skabt af intern splid i Det Konservative Parti, siger lektoren.
Premierminister David Camerons beslutning om at udskrive et folkevalg om brexit i 2016 var hverken en politisk nødvendighed eller et resultat af et stort folkeligt pres, siger han.
Det var i stedet en meget stærk og højtråbende EU-skeptisk fløj i Det Konservative Parti, der til sidst fik presset den daværende premierminister til at udskrive en folkeafstemning for at dæmme op for uroen, siger han.
Cameron anbefalede et ja til EU, tabte afstemningen og trådte tilbage. Det samme er May på vej til at gøre efter flere fejlslagne forsøg på at løse brexit-hårknuden, der efterhånden er blevet et kødsår på hælen af det kriseramte regeringsparti.
Den næste premierminister står ligeledes over for en stor brexit-udfordring:
- Den første opgave bliver at tage stilling til, hvordan man skal håndtere brexitspørgsmålet fremadrettet, siger Ole Helmersen.
Og den nye premierminister får travlt, påpeger han.
Storbritannien skal efter planen senest forlade EU den 31. oktober. Spørgsmålet er, om den nye premierminister på tre måneder kan levere det, som Theresa May ikke kunne på tre år.
Artiklen er opdateret siden sin udgivelse. Før fremgik det, at Det Konservative Parti havde omkring 120.000 medlemmer. Dette tal var baseret på tallet ved den seneste officielle offentliggørelse fra partiet i marts 2018. I slutningen af maj oplyste partiets bestyrelsesformand dog i en klumme, at tallet var steget til omkring 160.000, og artiklen er derfor opdateret for at reflektere dette.