Køerne har været lange foran New Yorks herberger den seneste tid. Rigtig lange.
Hver måned ankommer tusinder af asylansøgere og migranter nemlig til storbyen, som er en såkaldt sanctuary city, hvilket betyder, at byen garanterer et tilflugtssted til enhver, der har brug for det.
Millionbyen har kørt sin politik siden 1989 og har derfor en lang række faciliteter på plads.
Men den seneste tid er presset blevet for stort.
I løbet af det seneste år har over 100.000 migranter rejst til New York fra USA's sydlige grænse. Ifølge New York Times har over halvdelen af dem søgt tilflugt i byens herberger.
De mange tilkommere har lagt et stort pres på byen i forhold til at sørge for tag over hovedet til de tilkomne, men også skolepladser til deres knap 20.000 børn.
Byen er derfor kastet ud i en krise, der rammer både byens herberger, skoler og budget, rapporterer New York Times, mens byens borgmester siger, at problemet "kommer til at ødelægge New York".
Men krisen handler ikke kun om USA's folkerigeste by. Der er også tale om et problem, der kan blive en udfordring for præsident Biden og Det Demokratiske Parti ved næste års valg.
Fra herberg til klasselokale
En af de mange tilkomne er Kimberly Carchipulla. Hun har forladt Ecuador på grund af kriminaliteten, der de seneste år har ramt det engang relativt fredelige sydamerikanske land.
De seneste to måneder har hendes familie boet på et værelse på det historiske Roosevelt Hotel på Manhattan, der er blevet omdannet til et herberg for nyankomne migranter og asylansøgere.
I torsdags havde hendes femårige søn, Damien, første skoledag, da New Yorks skoler slog dørene op til et nyt skoleår. Her håber Kimberly Carchipulla, at sønnen hurtigt kan lære engelsk, så han kan hjælpe hende med sproget.
Kimberly Carchipulla fortæller, at det har været hårdt at ankomme til et sted, hvor hun ikke har noget familie, der kan hjælpe hende. Men hendes håb er, at livet i USA er bedre for hendes søn.
- Det, jeg ønsker for ham, er en fremtid, siger hun til nyhedsbureauet AP.
Damien startede i skole i bydelen East Harlem sammen med en af sine venner i torsdags:
Hun er dog langt fra alene med det håb, og i øjeblikket kæmper New Yorks skolesystem med at håndtere de knap 20.000 børn af migranter, der fornyligt er ankommet til USA.
Og det har givet klare udfordringer, siger Natasha Quiroga, policy-chef hos organisationen Inside Schools. Hun peger på udfordringen ved, at de mange børn skal lære engelsk, mens de bor et midlertidigt sted i et fremmed land.
- Byen har forsøgt at lægge en form for slagplan, men der er bare ikke tilstrækkeligt med ressourcer, siger hun til AP.
'Kommer til at ødelægge New York'
Da Biden-regeringen kom til, valgte man at holde fast i en politik fra Trump-administrationen - den såkaldte Title 42 - der gjorde det muligt straks at afvise og udvise migranter med henvisning til coronakrisen.
Men tilbage i maj udløb bestemmelsen, og man gik i stedet over til et system, hvor man tillod flere personer at søge asyl og blive i USA, mens deres sag blev behandlet, hvis de ankom lovligt og søgte asyl ved hjælp af en ny app.
Det førte hurtigt til en dramatisk stigning i antallet af ankomster ved USA's grænse, hvor 10.000 dagligt ankom, beretter BBC. Det kunne snart mærkes i en række amerikanske byer, der har haft udfordringer med fyldte herberger.
Det har fået en række republikanske stater til at lange ud efter præsident Biden og talrige gange tale om "krisen ved grænsen".
Og det er også en udfordring, som er en del af den nationale samtale, fortæller Jakob Krogh, USA-korrespondent hos DR.
- Det er en sag, der helt naturligt fylder meget i de stater og byer, der er mest påvirkede, og med jævne mellemrum også på nationalt plan, siger korrespondenten.
Delstater som Texas og Arizona har ligefrem valgt at sende migranter med bus til demokratiske højborge som Washington D.C, Chicago og netop New York i protest mod Biden-regeringens asylpolitik.
Men på det seneste er Biden også kommet under angreb fra partifæller i New York.
Det gælder ikke mindst fra byens demokratiske borgmester, Eric Adams, der har skabt stort postyr med en udmelding om, at hans by de næste tre år kommer til at bruge over 80 milliarder kroner på husly, mad og anden støtte til de mange migranter, der er ankommet til byen.
Allerede i foråret langede han ud efter præsident Biden og sagde, at "præsidenten og Det Hvide Hus har svigtet denne by", beretter Politico.
Og under et borgermøde med bekymrede newyorkere i onsdags talte borgmesteren med store og dybt pessimistiske bogstaver omkring situationen.
- Aldrig i mit liv har jeg haft et problem, jeg ikke har kunnet se en ende på. Jeg ser ikke en ende på det her.
- Det her problem kommer til at ødelægge New York, lød det fra borgmesteren, der har kaldt situationen en af de største humanitære kriser i byens historie.
Adams har kritiseret situationen utallige gange. Herunder tilbage i maj, hvor han råbte vagt i gevær, efter 900 migranter ankom til byen på en enkelt dag:
Guvernør har fået nok
Sagen er stor i New York, fordi krisen bliver ved med at vokse, påpeger Jakob Krogh.
- Og omkostningerne risikerer at blive så store, at byen kan blive tvunget til at skære i budgetterne til for eksempel uddannelse og politi – altså områder, der direkte påvirker indbyggerne i New York, fortæller korrespondenten.
Den demokratiske guvernør i delstaten New York, Kathy Hochul, har også været bekymret over situationen længe, men har valgt at lufte sin utilfredshed med Biden-regeringen bag lukkede døre, lyder det fra blandt andet New York Times.
Men i slutningen af august varslede hun en tale til delstatens indbyggere om situationen, som hun kaldte "en krise uden fortilfælde, der har krævet "en historisk humanitær indsats".
Og her valgte hun at pege direkte på Biden-regeringen som årsagen til problemet.
- Denne krise opstod hos den føderale regering, og den skal løses gennem den føderale regering, lød det fra den demokratiske guvernør.
I et åbent brev til præsident Biden anmodede hun om blandt andet føderale penge til New York for at betale de stigende regninger forbundet med de mange migranter - herunder lønnen til de knap 2.000 medlemmer af nationalgarden, der er sat ind for at yde logistisk støtte.
Derudover vil Hochul - ligesom borgmestre i byer som Philadelphia og Pittsburgh - have gjort det nemmere for asylansøgere at arbejde, så de kan forsørge sig selv.
- New York kan ikke fortsætte med at gøre det her alene. Det er på tide, at præsident Biden handler og giver New York den støtte, der er brug for til at fortsætte med at håndtere denne vedvarende krise, lød det fra den demokratiske guvernør.
Det er ikke kun politikerne i New York, der har et problem med udviklingen. I en meningsmåling i sidste måned svarede hele 82 procent af de adspurgte New York-borgere, at de ser tilstrømningen af migranter som et alvorligt problem.
Det Hvide Hus har siden reageret ved at pege på, at Biden-regeringen arbejder tæt sammen med både delstaten og bystyret i New York, men pointerede samtidig, at "kun Kongressen kan fikse det ødelagte system" på migrationsområdet, beretter New York Times.
Kan blive et problem for Demokraterne
Selv om der jævnligt kan være uoverensstemmelser mellem lokale ledere og Det Hvide Hus, så er kritikken fra New York langt fra hverdagskost, understreger Jakob Krogh.
- Det er sjældent, at både en demokratisk borgmester og en demokratisk guvernør så direkte og åbent kritiserer en demokratisk præsident. Oftest foregår det ikke i medierne, men bag lukkede døre, siger korrespondenten.
Han peger på, at der er en risiko ved at gøre det så åbent og direkte.
- Dels kan det skade Joe Biden på vej ind i et valgår, og dels kan det give indtryk af, at Demokraterne ikke kan finde ud af at løse problemet, men blot skændes internt.
- Når de alligevel gør det, er det, fordi de mener, at det er en national krise, der skal løses på føderalt plan, og fordi de frygter, at Republikanerne vil kunne lykkedes med at bruge krisen mod dem til valget næste år, siger Jakob Krogh.
Han peger på, at den voksende krise kan blive en udfordring for Biden og hans parti ved næste års amerikanske valg.
- Migrantkrisen kan blive et problem for Demokraterne ved valget i 2024 og særligt for deres ambition om at genvinde kontrollen over Repræsentanternes Hus. De mest berørte storbyer er alle demokratiske højborge, og det er vælgerne her, der nu mærker konsekvensen af krisen, siger Jakob Krogh.
- Hvis de føler, at Demokraterne ikke formår at løse krisen, frygter flere, at det kan koste ved valget næste år. Men det stadig for tidligt at sige, hvilke emner der vil dominere næste års præsidentvalg.