Én amerikansk præsident, et dusin udenrigsministre fra de arktiske lande, heriblandt Kristian Jensen (V), og forskere og lobbyister i hobetal.
Sådan lyder gæstelisten til en klimakonference - med det passende navn Glacier - der bliver afholdt i byen Anchorage i Alaska i dag.
Under konferencen vil der blive diskuteret alt fra " individuelle og kollektive indsatser, der kan gøre op med klimaændringerne i Arktis" til fiskeri i de arktiske områder, skriver det amerikanske udenrigsministerium.
Ifølge Christian Ibsen, der er direktør i den grønne tænketank Concito, vil man med konferencen bringe det arktiske perspektiv ind i klimadagsordenen.
- Arktis spiller på flere områder en nøglerolle både i forhold til de udfordringer og muligheder, vi står overfor, og jeg tror, den her konference er et udtryk for begge dele, siger han.
Obama sender vigtigt signal
Det er præsident Barack Obama, der har inviteret til klimakonferencen, og det har stor betydning, at invitationen kommer fra netop ham, mener Christian Ibsen.
- Det er et enormt vigtigt signal, at Obama står i spidsen for en konference, som bringer en masse udenrigsministre sammen for at diskutere, hvilke påvirkninger vi ser i Arktis, de klimaforandringer der allerede er i gang, og hvordan man kan tilpasse sig de forandringer.
Også hos WWF Verdensnaturfondens mener man, mødet er et vigtigt skridt frem mod december, hvor klimakonferencen COP21 afholdes i Paris. Her skal man nå frem til de nye klimamål, som skal gælde fra 2020.
- Det her er et stærkt signal til resten af verden om, at amerikanerne sætter alt ind på en stærk klimaaftale på COP21 i Paris, fortæller John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden.
Grønt momentum
Selvom de to konferencer ifølge det amerikanske udenrigsministerium ikke har noget med hinanden at gøre, er dagens møde mellem udenrigsministrene dog et vigtigt skridt mod en ny, ambitiøs klimaaftale, siger Christian Ibsen.
- Det, der er interessant, er, at hvor vi for bare fem til ti år siden så et USA, som hang nede bagerst i bussen, så ser vi nu et USA, der forsøger at skubbe processen, siger han og fortsætter. - De anerkender, at de også har en rolle i Arktis, og at de klimaforandringer, vi ser, bare sætter endnu mere pres på det, der skal ske i Paris, hvor alle lande for første gang skal gå sammen om at lave en aftale, hvor alle binder sig til at lave en reel indsats.
John Nordbo fra WWF Verdensnaturfonden understreger, at der er tale om svære og komplicerede internationale forhandlinger, og flere vigtige spørgsmål mangler ifølge ham stadigvæk. Han er dog stadig optimist.
- Jeg fornemmer et momentum i retning af, at vi nok skal få en aftale fra COP21 i december. Det virker som om, at de store aktører som Kina, USA, EU og nogle af nøgle-ulandene er opmærksomme på, at det er nu vi skal have en klimaftale, siger John Nordbo.
Nationalt og globalt perspektiv
Præsident Obama besøger i forbindelse med konferencen også flere andre byer i Alaska, der er påvirket af de store klimaforandringer, hvilket kan få stor betydning, siger John Nordbo:
- Det betyder rigtig meget i forhold til den amerikanske offentlighed, at Obama tager til Alaska. Det er bestemt ikke enhver præsident, der har været der. Han vil i kraft af sin tilstedeværelse sætte fokus på at klimaforandringer også påvirker de nordlige egne af USA hårdt.
Ifølge Christian Ibsen er det dog vigtigt for Obama at holde balance mellem det indenrigs- og udenrigspolitiske.
- Han skal både håndtere det udfra et globalt perspektiv og lægge pres frem mod Paris i december, men også tage hensyn til, at han har en lokalbefolkning deroppe, som oplever at deres levevilkår ændrer sig dramatisk. Det tager den her konference også fat i.
Klimavidenskaben har talt
De seneste data fra den amerikanske rumorganisation Nasa peger på, at havene uundgåeligt vil stige en meter i løbet af mellem 100 og 200 år, hvilket vil få store konsekvenser for millioner af mennesker på hele Jorden og særligt i områder, der ligger tæt på havets overflade som Singapore, Tokyo og Florida.
Derfor er det også nu, hvis man skal finde en løsning på de store klimatiske udfordringer.
- Diskussionen om det her kommer til at ske eller ej - den er vi forbi. Klimavidenskaben har talt, og det vigtige er nu, at der faktisk er et stort momentum i verden for den grønne omstilling. Vi ser både Kina, USA og en række andre lande sætte en grøn retning for deres udvikling. Dermed ser jeg også positivt på, at vi i Paris forhåbentligt kan få alle enderne til at mødes og lave en platform, vi kan bygge videre på.