Tempoet er sat i sneglefart, når verdens lande skal løfte sløret for, hvordan de vil bidrage til en ny international klimaaftale ved den afgørende klimakonference COP21 i Paris til december.
I dag falder den bløde frist for, at landene kan indsende deres nye klimamål, som skal gælde fra 2020.
I skrivende stund har kun EU og tre lande meldt ind til FN's Klimasekretariat, hvad de har tænkt sig at gøre.
- Der kører spil om, at rige lande forventes at levere deres planer først, førend ulandene leverer deres, forklarer John Nordbo, klima- og miljøchef hos Verdensnaturfonden WWF.
Slåskamp i Lima om frist for klimaplaner
De nye nationale klimamål skal ellers danne udgangspunktet for, hvor langt man kan nå til december i Paris med at sikre, at vores udledning af drivhusgasser ikke får temperaturen til at stige mere end FN's smertegrænse på to grader.
Ved den seneste klimakonference i Perus hovedstad Lima sidste år pressede flere af de udviklede lande på for, at der sidst i marts skulle være en endelig deadline for landenes planer.
Tidsfristen skulle sikre, at der var tid nok til at regne på, i hvor høj grad de nationale målsætninger tilsammen kan holde temperaturstigningerne på under to grader.
Men aftalen blev, at kun de lande, der var parate til det, skulle sende målene ind ved skæringsdatoen.
Derfor ankommer planerne drypvis, og ingen ved reelt, hvornår eller om alle bidragene kommer hjem i tide.
- Det kan ende med en rodebutik af nationale indsatser, som kan være svære at gennemskue, lyder det fra Christian Ibsen, direktør for den grønne tænketank Concito.
Uenighed om spilleregler for COP21
Ifølge Christian Ibsen er der både forhandlingstaktiske og reelle grunde at det går langsomt med indmeldingerne.
En række lande er utrygge ved, at de udviklede lande ønsker at kigge deres målsætninger efter i kortene og måske vil forsøge presse dem for at være mere ambitiøse forud for COP21.
- Andre lande har meldt ud at de er i gang med deres nationale beslutningsprocesser, og at indmeldingerne må afvente, at alt er på plads, siger Christian Ibsen.
Han regner med, at langt de fleste bidrag vil være i hus senest i oktober.
Til COP21 forsøger man at nå en global klimaaftale ved at lade alle landene selv melde ud, hvor meget de frivilligt vil bidrage med til at nedbringe den globale udledning af CO2.
Ved COP15 i København i 2009 havde man først sat et overordnet mål for reduktionen af de rige landes udslip af CO2, og så kunne de bagefter forhandle om, hvor store mål de ville påtage sig.
WWF: Svært at sikre FN's to graders-mål
John Nordbo fra WWF mener, at de nye spilleregler er en uheldig konsekvens af det kuldsejlede COP15 i København, som sluttede med en svag aftale uden bindende mål for verdens lande.
- Der er ikke meget i de meldinger, der indtil videre kommet fra landene, som tyder på, at vi kan holde os under to graders temperaturstigninger, siger han.
Men hos den grønne tænketank Concito ser Christian Ibsen knap så skeptisk på det.
Fremgangsmåden med landeindmeldinger tager mere hensyn til den virkelighed, som de enkelte lande står i, mener han.
Selvom en aftale i Paris ikke nødvendigvis sikrer to graders-målet, er det nok så vigtigt, at der laves nye internationale mekanismer for, hvordan landene løbende kan opjustere deres klimaambitioner.
- Der er kommet en vis portion realisme ind i forhandlingerne, og man tager mere hensyn til, hvad landene er i stand til at forpligte sig til internationalt. Det afgørende er så at sikre, at en aftale er dynamisk og skubber bagpå yderligere klimaambitioner hjemme i landene, siger Christian Ibsen.