Opdateret 18. december: I artiklen stod der, at en nødhjælpslastbil blev "plyndret" af palæstinensere. Det var ikke det rigtige ord at bruge om situationen, og derfor har vi rettet i sætningen.
Abu Shadi græder hver eneste dag. Ikke ved tanken om livet inden krigen eller af frygt for at dø.
- Det er, når jeg ser sultne børn, der tigger om at få noget mad, siger han.
Han er flygtet sydpå til byen Rafah fra sit hjem i det nordlige Gaza og bor nu med sin familie i en nedlagt garage, der engang fungerede som et bilværksted.
Og han er ikke alene. I sidste uge lød meldingen, at over 950.000 mennesker havde taget ophold på FN-faciliteter i det sydlige Gaza. Men der er langt fra plads eller forsyninger nok til alle. Især ikke efter to måneder med krig og en blokade, der kun tillader begrænset vand, mad og brændstof ind i Gaza.
Derfor stiger desperationen også hver dag efter mad og vand. Abu Shadi har brugt alle sine penge på at flygte sydpå. Nu er hans lommer tomme, og han og familien må leve af den mad, de kan få udleveret.
- Jeg har opsøgt nødhjælpskontoret, og til 17 familiemedlemmer har de givet mig fire dåser hestebønner og fire pakker ost. Og de skal dække vores behov i en uge, siger Abu Shabi og ryster på hovedet.
En minibus som hjem
Abu Shadi plejede at bruge sin minibus til at køre sine børn i skole. Nu udgør den hele familiens bolig.
- Vi bruger den til alt. Det er køkken, det er soveværelse, det er opbevaring. Til alt, siger Abu Shadi.
Kvinderne og de helt små børn i familien sover i minibussen i natten.
Se Abu Shadi vise rundt i garagen her:
Selv sover Abu Shadi sammen med sine to sønner og sit barnebarn i gammel tourbus, der også holder i garagen. Her må de ligge i fosterstilling på de oprejste sæder.
- Vi har hverken underlag eller tæpper. Det er iskoldt, siger Abu Shadi.
Maden tilbereder de på en lille grill. Den er egentlig beregnet til gas, men alle deres gasflasker er tomme, så nu bruger de brænde til at tænde op med i stedet.
Det er ikke kun Abu Shadi og hans familie, som frygter for, hvor længe de skal gå og være sultne og tørstige.
I weekenden blev en nødhjælpslastbil jagtet af tørstige palæstinensere, som forsøgte at gribe fat i kasser med nødhjælp fra lastbilen.
Og ifølge FN's fødevareprogram oplever over en tredjedel af befolkningen i det sydlige Gaza 'alvorlig sult'. Organisationen advarer om, at nødhjælpsindsatsen i området er ved at falde sammen.
'Vi er blevet overladt til os selv'
Abu Shadi er indtil videre flygtet tre gange, siden krigen brød ud den 7. oktober - og han er ikke i tvivl, da han bliver spurgt, hvor han ender henne:
- I himlen. Der er jo ingen, der gør noget. Der er ingen, der hjælper os, eller bare sender nødhjælp.
- Vi er blevet overladt til os selv, siger Abu Shadi.