EU-samarbejdet handler om meget andet end blot kroner og øre.
Det er også et værdifællesskab, hvor medlemslandene bliver nødt til at respektere de helt grundlæggende retsstatsprincipper, såsom at dommerne skal være politisk uafhængige, hvis de vil være med.
Det er meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) på EU-topmødets tredjedag.
Her forsøger hun sammen med sine kollegaer fra de 26 andre lande at blive enige om den enorme hjælpepakke, der skal hjælpe landene ud af coronakrisen. Og ifølge statsministeren er det altafgørende, at der bliver indført en såkaldt ’retsstatsmekanisme’, så man fremover kan straffe de lande, som udhuler de principper.
- Status er, at vi står et uafklaret sted i forhold til retsstatsprincippet, hvor vi er mange lande, inklusive Danmark, der ønsker, at der bliver skabt en kobling mellem budgettet og vores grundlæggende værdier som europæere, siger statsministeren.
Vred Orban
Tanken bag retsstatsmekanismen er, at man fra EU’s side skal kunne stoppe udbetalingen af EU-tilskud, hvis et land laver reformer, der på den ene eller anden måde kan påvirke selve udbetalingen. Det kunne eksempelvis være, at dommerne i landet ikke længere er uafhængige til at kunne kontrollere, om EU-støtten bliver udbetalt efter reglerne.
- Det er velkendt, at der er nogle lande – især nogle enkelte – der kæmper imod det. Det skal vi have fundet en afklaring på, og der skal være et resultat, hvor de to ting bliver sammenkoblet, siger statsministeren.
Et af disse lande er Ungarn, hvor premierminister Viktor Orban i flere år er blevet kritiseret for at indskrænke dommerstandens uafhængighed og begrænse de grundlæggende demokratiske spilleregler, heriblandt ytringsfriheden og interesseorganisationers frihed.
Den ungarske premierminister var her til formiddag ikke helt afvisende over for at koble EU-budgettet sammen med retsstatsprincippet.
- Men et nyt juridisk instrument og mekanisme skal være en ordentlig en, sagde Viktor Orban, som dog langede hårdt ud efter den hollandske premierminister, Mark Rutte, der er enig med den danske statsminister i forhold til retsstatsmekanismen.
- Jeg forstår ikke, hvorfor den hollandske premierminister personligt hader mig og Ungarn. Men han angriber os så skånselsløst og gør det klart, at Ungarn skal straffes økonomisk, fordi vi efter hans mening ikke respekterer retsstatsprincipperne. Det er ikke acceptabelt, for der er ingen afgørelse om retsstatssituationen i Ungarn, lød det fra en synligt frustreret Viktor Orban.
Men den danske statsminister tror kun, der er én måde at få overbevist den ungarske premierminister, og det er at stå fast på, at "Europa først og sidst er et værdifællesskab".
- Økonomien og det indre marked spiller en rigtig vigtig rolle, men det, der for alvor binder os sammen, er de europæiske værdier. Det kan jeg simpelthen ikke se, at vi kan gå på kompromis med. Og det vil jeg ikke anbefale, at man gør, siger statsministeren.
Derfor skaber Viktor Orban så stor debat:
'Vi kan lande en aftale'
Stats- og regeringscheferne har forhandlet siden fredag formiddag, og planen var egentlig, at de skulle være blevet enige om en aftale i går.
Men der er fortsat lang vej igen, understreger statsministeren, som dog tror, at landene kan blive enige om en aftale.
- Det skal ikke være en aftale for enhver pris, men vi har nærmet os hinanden, så jeg mener sådan set godt, at det kan lade sig gøre, siger hun.
Udover retsstatsprincippet er den samlede økonomiske ramme også en af de store udeståender, som fortsat mangler at blive afklaret. Genopretningspakken består af to dele – EU’s næste langtidsbudget og en stor corona-genopretningsfond – og her er der også stadigvæk knaster, selvom forhandlingerne ifølge statsministeren "bevæger sig stille og roligt i den danske retning".
Danmark er blandt de lande, der ønsker, at EU’s næste budgetramme bliver så lav som muligt. Derudover ønsker regeringen, at størstedelen af pengene i genopretningsfonden, som står til at ende på 5.600 milliarder kroner, skal gives som lån og ikke tilskud, der aldrig skal betales tilbage.
Ikke i et hjørne
Til at begynde med skulle 67 procent af milliarderne gives som tilskud, mens de resterende 33 procent skulle gives som lån. Men i går præsenterede Charles Michel, der er formand for Det Europæiske Råd, et kompromisforslag, hvor det nu kun var 60 procent af pengene, der skulle gives som tilskud, mens de resterende 40 procent skulle gives som lån.
Lige nu bliver der forhandlet videre om den balance, og statsministeren understreger, at der skal være "en fornuftig balance" mellem lån og tilskud. Men hun vil dog ikke sætte tal på, hvordan balancen skal være, før hun kan sige ja til det.
- Det tager jeg inde ved bordet, siger hun.
Men hun afviser, at Danmark sammen med de tre andre ’sparelande’ – Østrig, Holland og Sverige – har malet sig op i et hjørne, fordi de kæmper så målrettet for, at regningen skal blive mindre.
- Vi er ikke i et hjørne, og vi kommer ikke til at bevæge os ind i noget hjørne. Og jeg køber grundlæggende ikke præmissen om, at det, at tingene skal foregå på en økonomisk ansvarlig måde, er forkert. Det er tværtimod det rigtige for Europa, siger hun.
Ryborg: Retsstatsprincippet er jokeren
Endnu er de ikke gået i gang, men ifølge DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg, er forhandlingerne om de økonomiske spørgsmål nu kommet så langt, at alle efterhånden kan se et kompromis for sig på det punkt.
- Der er stadig mange ting, som skal justeres, men et kompromis er i sigte, siger han.
Retsstatsprincippet er derimod jokeren her på topmødets trejdedag, vurderer han.
- Hvis EU-lederne bliver enige om både budget og genopretningsfond, så kan spørgsmålet om at stoppe EU-tilskud, hvis retsstatsprincippet krænkes i et EU-lande, ende med at blive det sidste emne, der kan få forhandlingerne til at bryde sammen og ende uden enighed ved mødet, siger Ole Ryborg.
Hvis det sker, vil det betyde, at EU-landenes ledere skal mødes endnu engang ved forhandlingsbordet i Bruxelles. En af topmødets hovedpersoner, den tyske kansler, Angela Merkel, er selv i tvivl om, hvorvidt landene kan blive enige om en aftale denne gang.
- Der er masser af god vilje, men der er også mange holdninger. Derfor vil jeg være blandt dem, der vil presse på for, at der kommer en aftale. Men det er også muligt, at der ikke kommer noget resultat i dag, sagde hun, da hun ankom her til formiddag.