Børn og unge skal ikke længere frygte, at der pludselig dukker et videoklip op med eksempelvis vold, porno eller terror, når de streamer på Facebook, Netflix og YouTube.
Det mener et bredt flertal i Europa-Parlamentet, som i dag har stemt ja til at opdatere de regler, der allerede gælder for tv- og radioselskaber, så de også kommer til at gælde for abonnementsbaserede streamingtjenester og videodelingsplatforme.
Med de nye regler skal medieudbyderne gøre mere for at beskytte børn og mindreårige mod indhold, der tilskynder til vold, terror og had.
Og videodelingsplatforme som YouTube bliver fremover ansvarlige for at reagere hurtigt, hvis de får nys om indhold, der er skadeligt.
Helt konkret skal de fremover have en funktion, hvor brugerne hurtigt og nemt kan indrapportere ulovligt indhold.
Medielovgivning til digital æra
Derudover indeholder den nye lovgivning skrappere regler for reklamer og product placement - hvor kommercielle produkter eksempelvis dukker op midt i en scene i en tv-serie eller en film - i børneprogrammer og på streamingtjenesterne.
Samtidig skal børns personlige oplysninger beskyttes bedre, og så skal det sikres, at data, som medierne indsamler om børnene, ikke bliver udnyttet til kommercielt brug – eksempelvis til målrettede reklamer.
- Vi har nu sikret os, at den europæiske medielovligning passer til den digitale æra, siger Sabine Verheyen fra det tyske kristenkonservative parti CDU, som har været parlamentets hovedforhandler på opdateringen af loven.
Udover at beskytte børnene skal lovændringen også sikre, at reklamer maksimalt kommer til at udgøre 20 procent af det, der bliver sendt på en hel dag. Det gælder ikke mindst i den bedste sendetid mellem klokken 18.00 og midnat.
Dertil vil Europa-Parlamentet kræve, at mindst 30 procent af al det indhold, der findes på abonnementsbaserede streamingtjenester som HBO Nordic og Netflix, skal være europæisk.
Det sker ifølge en pressemeddelelse for ”at støtte den kulturelle mangfoldighed”.
De nye regler har været to år undervejs, og de er allerede blevet forhandlet på plads mellem Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Europa-Kommissionen.
Før de kan træde i kraft, skal aftalen dog først endeligt godkendes af Ministerrådet.
Derefter har Danmark og resten af EU’s medlemsstater små to år til at sikre, at reglerne bliver ført ud i livet i hele unionen.