På forsiden af Kristeligt Dagblad og på lederplads i samme avis kan man i dag læse, at tempoet i børne-tv er lige lovligt hurtigt.
En forsker siger til avisen, at tempoet i børne-tv påvirker børnenes koncentration. Ole Henrik Hansen, der er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, siger:
- Det går for stærkt. Børnene har ingen gavn af det [...] Det kan selvfølgelig ikke siges helt sort/hvidt, men børnene bliver frataget muligheden for at fordybe sig, siger han til Kristeligt Dagblad.
Derfor har DR Nyheder bedt kanalchef for DR Ramasjang og DR Ultra, Morten Skov Hansen, forklare, hvordan de udvælger deres programmer, og vurderer om børne-tv nogle gange går for hurtigt.
- Det er klart, at der er sket noget med tempoet i børne-tv, hvis man sammenligner med, da jeg var barn. Men det er på mange måder en tendens, der gælder for det samlede mediemarked. Det ændrer sig, siger Morten Skov Hansen.
Så børne-tv går for stærkt?
- Hvis du ser en tv-avis i dag og sammenligner den med, hvordan den så ud for 30-40 år siden, er der virkeligt også sket noget med tempoet i den måde, de fortæller nyheder. Det er den nye medieverden, siger Morten Skov Hansen, og fortsætter:
- Det, der er væsentligt, er i virkeligheden, børnesynet, man laver tv til børn ud fra. Og børnesynet er nyt, vi vil gerne tale mere direkte og inspirerende til børnene. Vores motto på Ramasjang har altid været, at en times Ramasjang skal være lig med 100 timers leg. Og det ser vi eksempelvis udfoldet i et projekt som Mini MGP, hvor vores indhold på Ramasjang inspirerer børnene til at sætte sig ned og klippeklister med toiletruller i timevis.
Fra Jørgen Clevin til Mini MGP
Var børne-tv bedre til at fange børnenes koncentration i gamle dage?
- Hvis du kigger på en mand som Jørgen Clevin, som mange sikkert husker. Så har vi taget det, der fungerede så godt ved hans program: inspirationen, og ført det ind i en moderne tidsalder med vores Mini MGP. Vi fik 22.000 toiletruller tilsendt. Men ambitionen i de to ting er en-til-en den samme: Vi vil inspirere til leg, siger Morten Skov Hansen.
Skal I hjælpe yderligere med at forstå tempoet i verden?
- Det er ikke vores opgave at klæde børnene på til en verden, der løber i et hurtigere tempo. Det er vores opgave at tale til børnene nu og her, hvor de er i deres liv – og styrke deres fantasi, nysgerrighed og indlevelse. Der er sket en udvikling i hastighed og fortælleformen, hvis du ser på aktuelle programmer som Oda Omvendt og Hr Skæg, så er det programmer, der bliver fortalt i et tempo, der skal sætte gang i fantasien, som er én af mange målsætninger, vi har til vores børneindhold, at det skal kunne, siger Morten Skov Hansen.
'Børn har dårlig smag'
Har børn deres egen smag, når det kommer til underholdning, eller er det, hvad forældrene beslutter at vise?
- Vi har et unikt ståsted i Danmark. Og vores opgave har hele tiden været, at vi vil vise indhold, der inspirerer til leg og læring og stimulerer kreativitet. Men som Mogens Vemmer (programchef for Børne- og Ungdomsafdelingen i DR fra 1968 til 2000, red.) vil sige, så har børn dårlig smag, og de ændrer hele tiden deres præferencer, siger Morten Skov Hansen og fortsætter:
- Når man snakker om helt små børn, så har deres forældre en væsentlig og vigtig rolle i at sikre, at børnene møder vores tilbud. Derfor har vi faktisk ret mange seere over 25 år. Men når børnene bliver ældre, er det også op til os at blive ved med at nå dem – også på de platforme og medier, hvor de er tilstede. Det er sindssygt udfordrende, og des gladere er jeg for, at vi fortsat når 93 procent af Ramasjangs målgruppen hver uge.
Stor buffet af tilbud
Men går børnene ikke bare andre steder hen, hvis I ikke giver dem hurtigt indhold, som synes at være populært?
- Det er klart, at der er en stor buffet, som de kan vælge fra. Sådan er det. Men vi skal ikke spejle det, der bliver produceret i andre lande, vi skal spejle den situation og det liv, danske børn lever. Det er vores styrkeposition og privilegium, siger Morten Skov Hansen.
Burde DRs børnekanaler så sende mere danskproduceret indhold?
- Vi skal spejle deres hverdag, men vi skal også få dem til at kigge ud. Jeg synes, at det er fantastisk, at vi kan vise synkroniserede franske og japanske tegnefilm. Det er da bare fedt, afslutter Morten Skov Hansen.