Mindst 12 personer mistede i går livet, da en konvoj med nødhjælp nær Aleppo blev angrebet fra luften.
Hos Dansk Røde Kors’ internationale chef, Birgitte Bischoff Ebbesen, er det forfærdeligt at se, hvordan organisationens kolleger fra Syriske Røde Halvmåne har været under beskydning.
- Det er et af de allerstørste angreb, jeg har oplevet i den tid, som jeg har arbejdet med nødhjælp, siger hun.
Det er dog på ingen måde enestående, at humanitære mål bliver genstand for militære angreb. Alene i Syrien er to tredjedele af landets hospitaler og klinikker blevet bombarderet under den voldsomme borgerkrig, skriver Politiken.
Birgitte Bischoff Ebbesen kan godt nikke genkendende til billedet fra Syrien og kalder også borgerkrigen for ”rigtig brutal”. Det er dog ikke kun her, at krigens love ikke respekteres.
- Der har også været angreb på hospitaler i Afghanistan, og under Balkan-krigen blev der også kørt konvojer mellem de forskellige områder, hvor det også skete, at de blev fanget i krydsild, og der skete tab, siger hun.
- Det er meget trist at se, men respekten for det humanitære arbejde er ikke så stor, som den har været en gang.
Ifølge Politiken er hospitaler, nødhjælpskonvojer og skoler blevet angrebet i lande som Yemen, Afghanistan, Sydsudan, Ukraine, Congo og Nigeria.
Også Læger Uden Grænser kender til problemet. Det er mindre end et år siden, at organisationens hospital i den afghanske by Kunduz blev angrebet af amerikanske soldater, og i Yemen har organisationen også været nødt til at trække personale ud.
- Der er sket en markant ændring i forhold til, hvor mange hospitaler og sundhedspersonale der er blevet ramt. Det virker næsten systematisk, siger direktør Jesper Brix.
Han fremhæver blandt andet eksemplerne på såkaldte ’double tap’-angreb, hvor der først bombes et sted og så bombes igen, når sundhedspersonalet når frem eller mod det hospital, som de sårede bliver bragt til.
Jesper Brix efterlyser en international og uvildig kontrolenhed, der kan overvåge om landene faktisk overholder krigens love.
- Og hvis der er sket noget eller er tegn på, at der er sket noget, så er der brug for en uvildig undersøgelse, der kortlægger præcis, hvad der er sket – man kan altså ikke undersøge sig selv, hvis man skal være troværdig, siger han.
I 1991 blev den FN-støttede 'Undersøgelseskommission til Beskyttelse af Krigsofre' (IHFFC) dannet, hvis opgave netop er dette. For at kommissionen skal kunne undersøge hændelser, kræver det dog en tilladelse fra de involverede lande, skriver Politiken. Og i kommissionens 25 års levetid er det dog endnu ikke sket.