Det har ikke skortet på bekymrede reaktioner, efter USA's præsident, Donald Trump, i aftes meddelte, at han ikke længere vil lade landet være en del af den internationale atomaftale med Iran.
Men mens lande som Storbritannien, Frankrig og Tyskland har opfordret USA til at blive i aftalen, er der anderledes begejstrede reaktioner i Saudi-Arabien og Israel, hvor premierminister Benjamin Netanyahu i flere år har kritiseret atomaftalen.
- Israel støtter fuldt ud præsident Trumps modige beslutning om at afvise den katastrofale atomaftale med terrorregimet i Teheran, skriver Benjamin Netanyahu på Twitter og fortsætter:
- Aftalen har ikke skubbet krigen længere væk. Den har bragt den nærmere. Aftalen har ikke reduceret Irans aggressioner, den har hævet dem dramatisk.
Også i Saudi-Arabien har Donald Trumps beslutning om ikke at fortsætte atomaftalen vakt begejstring, skriver landets statstøttede nyhedsbureau.
Kongeriget indgik sidste år en våbenaftale med USA og har længe kæmpet mod den såkaldte Houthi-milits i Yemen - som ifølge amerikanerne får opbakning fra Iran.
I Saudi-Arabien er man overbevist om, at Iran har udnyttet den økonomiske gevinst ved atomaftalen til fortsat at udvikle ballistiske missiler og støtte både den militante gruppering Hizbollah og Houthierne i Yemen.
Parter har stadig tillid til atomaftale
Blandt de lande, som var med til at indgå atomaftalen i 2015, er der stadig tro på, at aftalen er den rette vej at gå for at forhindre, at Iran anskaffer sig atomvåben.
Også selvom USA nu ikke længere er en del af aftalen.
Både Rusland og flere EU-lande opfordrer USA til at handle på en måde, så det ikke fremover bliver svært for de tilbageværende lande at overholde og respektere aftalen, lød det blandt andet fra den tyske kansler Angela Merkel, Storbritanniens premierminister, Theresa May, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
- Vi vil sammen understrege vores fortsatte opbakning til denne aftale. Aftalen er fortsat af væsentlig betydning for vores fælles sikkerhed, lyder det i en fælles udtalelse.
- •
Atomaftalen med Iran blev indgået i sommeren 2015. Udover Iran var parterne de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd: Storbritannien, Frankrig, USA, Kina og Rusland, samt Tyskland og EU.
- •
Formålet med aftalen var at forlænge den tid, det ville tage Iran at udvikle en atombombe. Til genfæld for at Iran skulle afvikle sit atomprogram løftede det internationale samfund de omfattende sanktioner, der var ved at tvinge landet i knæ økonomisk.
- •
Iran forpligtede sig til at lade FN foretage inspektioner af de iranske atomanlæg, herunder også militære atomanlæg, med 24 dages varsel.
- •
Aftalen lagde også restriktioner på salg af atomteknologi med fredelige formål til Iran frem mod 2025, ligesom også våbenembargoen mod Iran skulle opretholdes i fem år frem.