Den tyske regering løfter en formanende pegefinger over for den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, der i går fik et snævert ja til at ændre landets forfatning.
Bundeskansler Angela Merkel og udenrigsminister Sigmal Gabriel skriver i en fælles udtalelse, at de respekterer det tyrkiske folks ret til at ændre forfatningen, men at "det knebne resultat af afstemningen viser, hvor dybt splittet det tyrkiske samfund er".
- Det betyder et stort ansvar for den tyrkiske regering og for præsident Erdogan personligt. Bundesregeringen forventer, at den tyrkiske regering efter en hård forfatningsvalgkamp søger en respektfuld dialog med alle politiske kræfter i landet, lyder det i udtalelsen.
Valgkampen har ikke kun betydet splittelse i den tyrkiske befolkning, men har også forværret det i forvejen anstrengte forhold mellem Tyskland og Tyrkiet, der eskalerede tidligere på foråret, da tyrkiske ministre i flere tilfælde fik nej til at holde valgarrangementer for de mange tyrkiske statsborgere, der er bosiddende i Tyskland.
Aflysningerne fulgte, efter at Erdogan sidste år fik nej til holde en videotransmitteret tale under en stor demonstration i Køln, og episoderne fik Erdogan til at beskylde Merkel for at bruge nazimetoder. Tyskland svarede igen ved at kalde sammenligningerne uacceptable.
EU, fri presse og armensk folkedrab
Krisen mellem de to lande omhandler også tilbageholdelsen af journalisten Deniz Yücel, der er korrespondent i Tyrkiet for den tyske avis Die Welt. Merkel har blandt andet kaldt anholdelsen for skuffende og ude af proportioner. Omvendt har Erdogan været fortørnet over, at Tyskland har taget imod redaktøren Can Dündar fra mediet Cumhuriyet, der flygtede efter at være blevet anklaget for spionage.
Også forhandlingerne om tyrkisk optagelse i EU har ført til diplomatiske brydninger mellem landene, ligesom det har hidset tyrkerne op, at det tyske parlament sidste sommer vedtog at bruge betegnelsen "folkedrab" om drabet på 1,5 millioner armenere i 1915 under Første Verdenskrig.