En krise, der har fået mere end 400.000 Rohingya-muslimer til at flygte fra Myanmars Rakhine-stat, har vakt bred international kritik af styret i Myanmar.
Nu svarer topgeneral i Myanmar, Min Aung Hlaing, tilbage i et Facebook-opslag, hvor han skriver, at Rohingyaerne aldrig har været en etnisk gruppe i Myanmar.
Samtidigt beskylder han ekstremister for at forsøge at opbygge en højborg i Myanmars betændte stat Rakhine. Det skriver BBC.
Det sker umiddelbart efter, at FN's generalsekretær Antonio Guterres advarede landets de facto leder Aung San Suu Kyi om, at hun havde en sidste chance til at stoppe landets hærs offensiv, inden situation bliver 'helt forfærdelig'.
På et efterfølgende pressemøde opfordrede han myndighederne i Myanmar til at suspendere al militær og voldelig aktivitet og advarede om, at offensiven er etnisk udrensning.
Bengali-problemet
På Facebook opfordrer General Min Aung Hlaing folket og medierne i Myanmar til at samle sig over 'Rohingya-problemet'.
Han skriver, at den militære operation begyndte efter 93 sammenstød mellem, hvad han kalder for 'bengalske ekstremister' - en henvisning til de militante Rohingyaer.
Militante Rohingyaer angreb den 25. august en politistation. Angrebet resulterede i 12 døde fra Myanmars sikkerhedsstyrker.
- De har krævet anerkendelse som Rohingya, hvilket aldrig har været en etnisk gruppe i Myanmar. Bengali-problemet er en folkesag, og vi er nødt til at være forenede for at fastsætte sandheden, skriver Min Aung Hlaing.
Aung San Suu Kyi får massiv kritik
I de seneste tre uger er mere end 400.000 Rohingyaer fra Myanmars Rakhine-stat flygtet til Bangladesh.
Beretninger fra de flygtende fortæller om et brutalt svar på angrebet den 25. august, hvor militæret beskyldes for at nedbrænde landsbyer og angribe civile.
Det voldsomme modsvar fra Myanmars militær afleder ligeledes en massiv kritik af den tidligere Nobels fredsprisvinder og landets nuværende de facto leder Aung San Suu Kyi.
I skrivende stund har 425.252 personer underskrevet en opfordring til Nobel-komitéen til at fratage den fredspris, som Aung San Suu Kyi modtog tilbage i 1991, mens 23 andre nobelprisvindere i et åbent brev til FN's sikkerhedsrådtilbage i december kritiserede hende for ikke at gøre nok for at forhindre en etnisk udrensning.
Aung San Suu Kyi har besluttet at droppe sin deltagelse i FN's årlige generelforsamling. Hun hævder, at krisen bliver fordrejet af et 'kæmpe isbjerg' af misinformation.
Hun har tidligere sagt, at spændingerne bliver blusset op af 'fake news', der fremmer terroristernes interesser.
Konflikten kort
- •
Myanmar anerkender ikke rohingyaerne som en af landets 135 etniske grupper, og de forfølges systematisk af landets buddhistiske flertal.
- •
Militante rohingyaer angreb d. 25. august i år flere politistationer i landet. Gruppen ARSA (The Arakan Rohingya Salvation Army) tog ansvaret for angrebet.
- •
Siden har landets sikkerhedsstyrker sat hårdt ind mod den muslimske befolkningsgruppe. Mere end 400.000 rohingyaer er flygtet fra volden, vurderer FN.
- •
FN's generalsekretær António Guterres har advaret om, at sikkerhedsstyrkernes indgreb mod rohingyaerne var på grænsen til at blive en etnisk udrensning.
- •
I flere muslimske lande har der også været kritik rettet mod Aung San Suu Kyis håndtering af konflikten med rohingya-muslimerne - blandt andet har muslimer demonstreret mod hende i Indonesien, mens lederne af Tyrkiet og Tjetjenien ifølge BBC har kritiseret nobelfredsprisvinderen.
- •
Aung San Suu Kyi selv har forholdt sig bemærkelsesværdigt tavs til indtil d. 6. september, hvor hun diskuterede situationen med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i telefon.
- •
Her skal Aung San Suu Kyi ifølge BBC have forklaret, at spændingerne i Rakhine-staten forværres af "et kæmpe isbjerg af misinformationer", som taler terroristernes sag. Hun slog desuden fast, at regeringen allerede beskytter folket i Rakhine på det bedst mulige måde.
- •
- Mere end de fleste er vi klar over, hvad det betyder at være frataget sine menneskerettigheder og demokratiske beskyttelse, skal Aung San Suu Kyi have forklaret til Erdogan.