- Tre kilo appelsiner, to euro. Tre kilo, to euro, råber den mørkhårede sælger henover fem-seks foroverbøjede kvinder, der er i gang med at sondere hans udbud af appelsiner.
- Og tomater kun 1,25 euro kiloet, fortsætter han, mens han lynhurtigt omrokerer et par af dem, der er faretruende tæt på at trille ned på asfalten.
Budskabet drukner dog i støjen fra de andre sælgere rundt omkring, der ligeledes prøver at få afsat alt lige fra vandmeloner og vindruer til sommerdyner og klipklappere til den bedst mulige pris.
Det er torsdag eftermiddag, og det ugentlige marked i Bruxelles’ omstridte Molenbeek-bydel er på sit allerhøjeste.
Hundredvis af de lokale er taget derhen for at gøre deres indkøb. Og fælles for langt størstedelen af dem er, at de har mellemøstlig baggrund.
Som at være i Marokko
En stor del af bydelens knap 100.000 indbyggere stammer oprindeligt fra Marokko.
Og havde det ikke været for martskulden og det belgiske flag, der vajer på halvt fra en af bygningerne, kunne man meget vel tro, at man befandt sig på en markedsplads i netop Nordafrika.
Molenbeek er igen kommet i mediernes søgelys, efter den belgiskfødte Salah Abdeslam, der var en af bagmændene bag terrorangrebet i Paris sidste år, i sidste uge blev anholdt i bydelen.
Efter tirsdagens terrorangreb, der indtil videre har kostet mindst 30 personer livet, er interessen kun taget til.
Det har nemlig vist sig, at der var forbindelser mellem terrorangrebet i Paris og tirsdagens angreb. Og det er langt fra første gang, at lokale har været med til at planlægge eller udføre terrorangreb.
Terror mødt med hovedrysten
På markedspladsen bliver tirsdagens terrorangreb mødt med en lige så resolut hovedrysten som i andre dele af Bruxelles.
- Jeg forstår ikke, hvorfor det her sker. Terrorangrebet var væmmeligt, og jeg er lige så bange som alle andre, siger en kvindelig indbygger, som ikke ønsker at give sit navn.
Latifa bor til daglig i Marokko, men er på besøg hos nogle familiemedlemmer, som bor i Molenbeek. Hun er selv muslim, men understreger, at terrorangrebene intet har med hendes religion at gøre.
- Min religion står for fred. Det er det, vores Gud siger. Hvis man slår en ihjel, så slår man jo alle ihjel, og derfor knuser det mit hjerte, det der er sket, siger hun.
”Molenbeekistan”
Molenbeek strækker sig over knap seks kvadratkilometer, og den ligger blot 10 minutters rask gang fra Bruxelles historiske centrum.
Hvor størstedelen af belgierne er kristne, er mere end hver tredje indbygger i Molenbeek muslim. Det er inden for de seneste 40 år, at indvandrere fra især Marokko men også Tyrkiet har slået sig ned i bydelen.
Jørn Boisen, der er institutleder på Københavns Universitet og forsker i fransk historie, udtalte tidligere på ugen til DR Nyheder, at det i høj grad er de belgiske myndigheders skyld, at der i dag er så mange problemer med unge, radikaliserede muslimer.
De har nemlig i høj grad overladt kommunen til sig selv.
- Det har skabt sådan noget som Molenbeek, hvor man har et samfund, der fungerer efter helt andre regler. Det er et samfund med unge mennesker, det er et samfund med mennesker uden arbejde og med mange indvandrere, sagde Jørn Boisen, der har døbt området ”Molenbeekistan”, til DR Nyheder.
Unge bliver diskrimineret
Spørger man Karina el-Maoudi, der ligeledes er ude at gøre sine torsdagsindkøb, bør netop kommunen gøre mere for de unge.
- Der skal oprettes flere ungdomshuse, så de har nogle steder at tage hen, siger Karina el-Maoudi og understreger, at hun ikke forstår, hvorfor terrorangrebet overhovedet kunne finde sted.
Mohammed El Arabed mener, at mange af de unge i bydelen bliver diskrimineret i det belgiske samfund. Mange af dem har nemlig svært ved at finde et job, og det er et problem, påpeger han.
- Har de intet job, har de heller ingen penge, og med den understøttelse, de får af staten, har de ikke råd til at leve et ordentligt liv, siger han og fortsætter:
- Selvom man er ung om muslim, så vil man jo stadigvæk gerne gå i biografen med vennerne som alle andre. Men hvis ikke man kan det, så bliver man jo sur og deprimeret.