Det er ikke mere end knap to måneder siden, hele sagen om en telefonsamtale mellem Trump og Ukraines præsident begyndte at rulle.
Her kom det frem, at en efterretningsofficer havde indberettet Donald Trumps handlinger i forbindelse med et telefonopkald til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
I dag begynder de første høringer i undersøgelsen, der kan lede til en rigsretssag mod Donald Trump.
Vi giver her et overblik over, hvem Demokraterne har indkaldt til de første høringer. Og vi har spurgt Kasper Grotle Rasmussen, der er lektor ved Center for Amerikanske studier ved Syddansk Universitet, hvad der er værd at holde øje med.
William Taylor
- Jeg fornemmede noget underligt.
Sådan beskriver William Taylor, der er tidligere amerikansk topdiplomat i Ukraine, Donald Trumps interesse i Ukraine.
Taylor har faktisk allerede afgivet forklaring i Kongressen. Det skete den 22. oktober bag lukkede døre. Her stod det klart, at han i løbet af sin tid i Ukraine blev stadig mere overbevist om, at "irregulære interesser" afveg fra USA's officielle interesser.
I dag skal han så i høring igen - for rullende kameraer.
Hvorfor er William Taylor vigtig?
- Han har en betydningsfuld baggrund. Han har en karriere på 50 år i den amerikanske regerings tjeneste. Først var han i militæret og blev diplomat efterfølgende, og man kan sige, at han ikke har noget partipolitisk tilhørsforhold. Derudover har han tidligere været ambassadør i Ukraine, så han har et rigtig godt kendskab til regionen. Og endelig er det også ham, der har sagt, at det tyder på, der var et "noget for noget"-krav fra præsident Trump over for Ukraine. At ukrainerne skulle foretage en undersøgelse af Joe Biden for at få militær hjælp på omkring 2,7 milliarder kroner.
Hvad skal vi holde øje med i høringen af ham?
- Jeg tror, at det, vi skal holde øje med, for det første er, om han uddyber anklagerne om et "noget for noget"-krav fra Donald Trump, og om han fører noget bevis for dem. For det andet tror jeg, vi skal holde øje med, hvordan Republikanerne forholder sig til det her. De kan også stille spørgsmål til William Taylor. Der er det netop vigtigt med den baggrund, han har: At han er en upartisk karriereembedsmand. Det bliver interessant at se, om de vil gå efter ham personligt, og om de vil prøve at prikke huller i den historie, han fremsætter.
George Kent
George Kent er det andet levende billede, der skal i høring i eftermiddag.
Kent vidnede allerede den 15. oktober, men også den høring foregik bag lukkede døre.
Hans vurdering af Donald Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, er værd at bide mærke i her. Han har udtrykt stærk bekymring over Giulianis rolle i Ukraine-sagen. Særligt det pres, Giluliani skulle have lagt på Marie Jovanovitj, der er USA's forhenværende ambassadør i Ukraine, og som i maj blev kaldt tilbage til USA før tid.
Kent har arbejdet i den amerikanske udenrigstjeneste siden 1992 og har blandt andet været udsendt til Warszawa og Bangkok.
Hvorfor er George Kent vigtig i den her sag?
- Han er nuværende embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium og er en af de absolutte eksperter i forhold til Ukraine, hvor han også tidligere har arbejdet på ambassaden. En af de ting, der er faldet ham meget for brystet, er fyringen af den tidligere ambassadør i Ukraine, Marie Jovanovitj. Han mener, at det er Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, der har orkestreret en smædekampagne mod Jovanovitj og tvunget hende ud. Det er noget, Demokraterne vil fokusere på, lyder vurderingen fra Kasper Grotle Rasmussen.
Hvad skal vi holde øje med i høringen af ham?
- Han vil formentlig slå ned på, at der er blevet brugt uofficielle kanaler til at føre amerikansk udenrigspolitik gennem. Altså at det er præsidentens egen advokat, der handler på vegne af præsident Trump og ikke en officiel embedsmand i amerikansk politik.
Marie Jovanovitj
Marie Jovanovitj har været ambassadør i Ukraine fra august 2016 til i år, og hun afgiver selv forklaring på fredag.
Donald Trumps personlige advokat, New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani, har kaldt hende en “en fjende af USA”, og i samtalen med Ukraines præsident kaldte Trump hende for “bad news”.
Hun er i diplomatkredse kendt for sit engagement og arbejde mod korruption i Ukraine, men hun blev i maj 2019 kaldt hjem, før hendes embedsperiode var overstået.
Det skete efter kritik fra blandt andre et republikansk medlem af Kongressen og Rudy Giuliani.
Jovanovitj har forklaret, at hun kun har mødt Giuliani få gange, men formoder at hans kritik af hende handler om, at hendes arbejde kan have skadet ham og hans forretningsforbindelsers interesse. Ifølge hende selv har udenrigsministeriet været under pres fra præsident Trump og Det Hvide Hus for at fjerne hende helt tilbage fra 2018.
Dagens høringer begynder efter planen klokken 16.00 dansk tid.
Hvad skal der egentlig til for at føre en rigsretssag mod en amerikansk præsident? Det kan du se her: