Det har efterhånden udviklet sig til en sag, som den amerikanske præsident bare ikke kan få til at gå væk. Uanset hvor mange tweets, han sender ud.
Historien om en såkaldt whistleblower, der har slået alarm over Trumps håndtering af en samtale med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og som har fået Trumps politiske modstandere til sætte gang i en politisk proces, der kun har fundet sted få gange i historien.
Sagen omhandler et meget omtalt telefonopkald mellem præsident Trump og den ukrainske præsident Zelenskyj, og den kan få alvorlige konsekvenser for den amerikanske præsidents fremtid.
Ledende demokrater i Kongressen har nemlig taget de indledende skridt, der kan føre til en eventuel rigsretssag mod præsidenten. En proces, der i alleryderste konsekvens kan få ham afsat.
Få overblikket over sagen her:
Hvad drejer sagen sig om?
Skåret helt ind til benet, så handler sagen om, hvorvidt præsident Trump har misbrugt sin magt som præsident for egen vindings skyld.
Sagen kredser omkring en telefonsamtale mellem præsident Trump og præsident Zelenskyj, som fandt sted i slutningen af juli. Her bad præsident Trump sin ukrainske modpart om at efterforske demokraten Joe Biden og dennes søn, Hunter Biden.
Samtalen mellem de to præsidenter kan du lytte til her, hvor en dansk udgave bliver læst op af to af P1 Morgens journalister.
I september kom det frem, at en person ansat i USA's efterretningstjeneste blev informeret om samtalen og fandt den så bekymrende, at vedkommende indberettede det via en whistleblowerordning.
Siden har Demokraterne anklaget Donald Trump for at forsøge presse Ukraines præsident ved at tilbageholde knap 400 millioner dollar - omkring 2,7 milliarder kroner - i militærbidrag.
For at ukrainerne kunne få pengene og muligheden for et møde med Trump skulle de indvillige i at efterforske demokraten Joe Biden og dennes søn Hunter Biden.
Den tidligere vicepræsident Biden er en af favoritterne til at blive Trumps politiske modstander ved præsidentvalget næste år.
Er det en rigsretssag?
Nej, ikke endnu.
Men i kølvandet på afsløringerne om den kontroversielle samtale mellem præsident Trump og Zelenskyj har Demokraterne taget de første skridt, som kan føre til en rigsretssag mod præsident Trump: Den formelle indledende undersøgelse, hvor der indsamles så meget information som muligt.
Sådan her lød det, da formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, meddelte, at der nu bliver indledt en undersøgelse:
Det er vigtigt at understrege, at der endnu ikke er tale om en rigsretssag.
De er yderst sjældne - kun to gange i USA's historie er der blevet rejst rigsretssager mod præsidenter: Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1998. Begge blev frikendt i Senatet, der fungerer som en slags jury i den politiske proces.
Hvordan en rigsretssag fungerer, kan du se i videoen nederst i artiklen.
Hvad er det, der foregår?
I øjeblikket er det stadig kun en indledende undersøgelse.
En række stævninger med krav om at levere både vidneudsagn og dokumenter er sendt til Trump-administrationen, en række diplomater og andre for at få så meget klarhed over forløbet op til og efter samtalen den 25. juli som muligt.
Indtil nu er en række diplomater og ansatte ved det nationale sikkerhedsråd blevet afhørt af medlemmerne af forskellige udvalg. Det er foregået for lukkede døre, og det har ført til massiv kritik, ikke bare fra præsidenten men også ledende republikanske politikere, som har krævet at få at vide, hvad der foregår.
Derfor har et flertal i Repræsentanternes Hus i dag formelt stemt for en resolution, sådan at undersøgelsen nu kan fortsætte, og at der vil være offentlige og tv-transmitterede høringer fremover.
Hvad så nu?
Det er formanden for efterretningsudvalget, demokraten Adam Schiff, der leder undersøgelsen, som nu skal føres offentligt og sendes direkte på tv.
Vidner, som allerede har afgivet forklaringer, bliver indkaldt igen, så de kan forklare sig offentligt. Det gælder blandt andet diplomaten William Taylor, der forklarede, at Trump krævede en undersøgelse af Biden.
Og så forventes det, at der den kommende tid vil blive indkaldt flere personer, der kan bekræfte detaljer i de forklaringer, der allerede er afgivet.
Blandt dem forventer avisen Washington Post eksempelvis ledende rådgivere for henholdsvis Det Hvide Hus' stabschef, Mick Mulvaney, og forhenværende energiminister, Rick Perry.
Det Hvide Hus har dog orienteret sine medarbejdere om, at de skal ignorere eventuelle stævninger, og flere har allerede meddelt, at de ikke vil møde op i Kongressen.
Når al information er indsamlet, bliver det sendt videre til retsudvalget, som skal afgøre, om der kan indledes en egentlig rigsretssag mod præsidenten og i givet fald, hvilke anklagepunkter den så skal bygge på.
Retsudvalget kan også afgøre, om flere personer eventuelt skal afhøres, og det er også her, at præsidentens jurister kan være til stede og indkalde vidner.