Jevgenij Prigozjin, leder af Wagner-gruppen, har spillet ud.
Efter den berygtede hærfører trak sine soldater ud af Ukraine, tog kontrol over den russiske by Rostov og tilsyneladende forlanger et møde med toppen af det russiske militær, har han sat godt gang i krisehåndteringen i Rusland.
Men hvad er det, Prigozjin vil opnå, kan det lade sig gøre, og hvor stiller det krigen i Ukraine?
Militæranalytiker Anders Puck Nielsen og lektor Peter Viggo Jakobsen, begge fra Forsvarsakademiet, giver deres bud.
Hvad vil Prigozjin opnå med sit væbnede oprør?
Anders Puck Nielsen vurderer, at Prigozjin lige nu kæmper for at holde fast i den magt, han har tilranet sig i løbet af krigen i Ukraine.
Han peger på tendensen i Rusland, hvor krigsførelse er blevet privatiseret i stigende grad, og det har givet en enorm magt til eksempelvis Prigozjin, som har stået i spidsen for krigens mest omtalte lejehær, Wagner-gruppen. Men det russiske forsvarsministerium har også forsøgt at tilbagerulle privatiseringstendensen.
- Der ser vi så Prigozjin, der stritter rigtig meget imod, og det er nu kommet så vidt, at det er en væbnet kamp, siger Anders Puck Nielsen.
Peter Viggo Jakobsen vurderer også, at Prigozjin forsøger at fastholde sin magt. Ifølge Peter Viggo Jakobsen har Wagner-lederen spillet "sit sidste kort".
- Han gør det, fordi han godt vidste, at hans udløbsdato er ved at komme. Jeg har hele tiden sagt, at manden var en nyttig idiot, som ville blive fjernet, den dag Putin ikke længere har brug for ham. I de seneste måneder er hans militære værdi og politiske stjerne er faldet.
- Det ser man ved, at han er kommet med stadig vildere udtalelser imod Putin, og jeg tror, at det, der udløser det her, hvad enten han er blevet angrebet af russiske missiler eller ej, er, at han godt vidste, at nu var løbet kørt. Det her er et sidste desperat forsøg på at undgå at blive slået ihjel, siger Peter Viggo Jakobsen.
Hvad ender det med?
Prigozjin selv hævder, at Wagner-gruppen har cirka 25.000 soldater, men det er ikke verificeret af uafhængige kilder.
Mens 25.000 soldater er en god del, så ser hverken Peter Viggo Jakobsen eller Anders Puck Nielsen det som det mest sandsynlige, at det ender lykkeligt for Prigozjin.
- Der er mange usikkerheder, og det mest sandsynlige er jo nok stadig, at Putin på en eller anden måde formår at få det under kontrol og genetablerer en form for orden. Men hvis han ikke gør det, så udvikler det sig i den anden retning, og så er det en revolution, vi ser på.
- Det er selvfølgelig også at tale det op i forhold til den situation, der er lige nu. Det her er ikke på nuværende tidspunkt noget, der ser ud til at ville vælte Putin. Men alle revolutioner er startet i det små, siger Anders Puck Nielsen.
Hvad er Prigozjins muligheder for at presse sig til noget?
- Det kan være svært at se, for umiddelbart virker det rigtig meget op ad bakke. For hvis man kigger på, hvor stor Wagner-gruppen er i forhold til det russiske magtapparat, som han er over for, så burde han ikke have nogen chance, siger Anders Puck Nielsen.
Peter Viggo Jakobsen er endnu mere pessimistisk omkring Prigozjins væbnede oprør. Wagner-chefen siger selv, at russiske soldater hilser Wagner-gruppen velkommen og tilslutter sig, men det tvivler lektoren på.
- Jeg tror ikke, at den almindelige russiske soldat eller officer nærer nogen illusioner om, hvad der sker, hvis man begår oprør, siger Peter Viggo Jakobsen.
Prigozjin har givet udtryk for, at enten skal den russiske militærtop komme til Rostov til et møde, eller så vil Wagner-gruppen marchere mod Moskva. Prigozjin selv nægter også, at han har gang i et militærkup, men kalder det i stedet en "retfærdighedsmarch".
Men hvis han først sætter kurs mod Moskva, så er det ude med ham, vurderer Peter Viggo Jakobsen.
- Hvis Prigozjin virkelig begynder at sætte sig i sine biler og køre i kolonne mod Moskva, så det vil være en meget, meget let sag for det russiske luftvåben at dræbe de mennesker, som er i den kolonne.
- Så snart, han kommer ud af byerne, er han let bytte. Derfor kan jeg ikke se andet, at det her enten ender med en forhandlingsløsning, eller at man slår ham og de soldater, der bakker op om ham, ihjel, siger Peter Viggo Jakobsen.
Hvad betyder det for krigen i Ukraine?
Med Wagner-gruppens tilsyneladende exit fra Ukraine og indtog i Rusland, så kan det også blive en anledning til en ændring af dynamikken, vurderer både Anders Puck Nielsen og Peter Viggo Jakobsen.
- Det vil omdirigere nogle ressourcer, som ville gå til krigen ellers, hvor Ukraine er i gang med en stor offensiv. Nu skal russerne så dirigere nogle ressourcer til at håndtere Wagner-gruppen i stedet, siger Anders Puck Nielsen.
Han vurderer, at det kan være, at det giver ukrainerne en mulighed for at trykke på og måske slå hul i de russiske forsvarslinjer.
Peter Viggo Jakobsen er enig i, at det kan blive en gene for russerne at skulle fjerne fokus fra Ukraine.
- Det er jo ikke sådan, at Rusland har en overflod af ammunition og så videre, så det er klart, at man hellere vil bruge sine militære ressourcer på Ukraine end på at få styr på Wagner-gruppen, siger Peter Viggo Jakobsen.
Han vurderer, at betydningen af Prigozjins oprør også afhænger af, hvor længe det står på. Hvis det blot varer et par dage, så får det næppe den store betydning, men trækker det derimod i langdrag, så kan det give Ukraine en åbning.
- Vi skal huske på, at vi taler om en styrke, som måske tæller 25.000-30.000 mand i en krig, hvor der er hundredtusinder på begge sider. Wagner-gruppen har aldrig været krigsafgørende, men de har spillet en væsentlig rolle for russerne.
- Jeg vil vurdere, at det her kan russerne godt håndtere samtidig med, at de skal holde deres forsvarslinjer imod ukrainerne, siger Peter Viggo Jakobsen.