Opdatering: Artiklen er opdateret med en præcisering af Steen Kjærgaards citat om krigsfanger.
Efter mange ugers intens russisk belejring, er den blodige kamp om det enorme ukrainske stålværk Azovstal ved den udbombede havneby Mariupol nu tilsyneladende ovre.
Sent mandag aften forlod 264 ukrainske soldater nemlig værket, hvor de har været fanget indtil nu.
Af dem er 53 soldater hårdt sårede, og de er ifølge Ukraines viceforsvarsminister, Hanna Malyar, derfor kørt til et hospital i byen Novoazovsk, eskorteret af russiske soldater. De øvrige 211 soldater er blevet fragtet til byen Olenivka. Begge byer er under russisk kontrol.
- Takket være Ukraines hær, efterretningstjenesten, forhandlingsholdet, Røde Kors og FN, håber vi, at vi kan redde vores drenges liv, lød det i aftes i en video fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Det er uvist, hvor mange soldater og civile, der stadig befinder sig på stålværket.
Ukraine og Rusland har ifølge viceforsvarsminister Malyar indgået en aftale om at udveksle de 264 ukrainske soldater med russiske soldater, som Ukraine har taget til fange.
- Ukraine har brug for ukrainske helte i live. Det er vores princip. Arbejdet fortsætter nu med at få dem hjem, siger Zelenskyj.
Ifølge Steen Kjærgaard, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier, har soldaterne ret til at blive behandlet som krigsfanger, og dermed har de ret til at blive behandlet humant.
- Soldaterne har nedlagt våbene, opgivet kampen, og dermed får de ifølge krigens love krigsfangestatus. Det er Rusland nu forpligtet til at give dem. Når man er krigsfange, har man fået anerkendt sin ret til at deltage i kampen som kombattant, siger Steen Kjærgaard.
En militær og symbolsk sejr for Rusland
Azovstal-værket har længe været Ukraines sidste bastion i havnebyen Mariupol, der ellers er under fuld russisk kontrol. Ifølge Ukraines hær har de ukrainske soldater på værket nu "færdiggjort sin kampmission" på værket, og de har fået besked på at redde det resterende mandskab.
Ifølge militæranalytiker Steen Kjærgaard er der tale om både en militær og symbolsk sejr for Rusland.
- Det er en militær sejr for Rusland, men den er dyrt købt. Det har været en meget bister kamp om værket, og der kan være begået meget grimme krigsforbrydelser, forklarer han.
- Rusland har nu kontrol med hele kystlinjen i den nordlige del af Sortehavet, og dermed er der fuld forbindelse mellem Rusland og Krimhalvøen, som Rusland annekterede i 2014.
Også symbolsk er kampen om Azovstal en vigtig sejr for Rusland, mener han.
- Det viser, at Rusland får det, de vil have, og at de er villige til at betale en meget høj pris for det, både militært og politisk.
Mariupol et evigt minde
Det enorme stålværk, der spænder over 11 kvadratkilometer og er et af Europas største, formodes at have huset op mod 600 ukrainske soldater.
Ifølge militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Steen Kjærgaard var det blot et spørgsmål om tid før Ukraine ville miste kontrollen Azovstal-værket. Men selvom tabet af Azovstal er et militært nederlag for Ukraine, er det samtidig blevet et vigtigt symbol i krigen, vurderer han.
- Mariupol og Azovstal er blevet et symbol på Ukraines ukuelige kampvilje og evne til at slå tilbage. Det som Ukraine har tabt militært, har landet måske vundet politisk, og det kan være mere værd. Hele verden ved nu, hvor Mariupol ligger, og det bliver et evigt minde.