Tyskerne har svært ved at tro deres egne øjne og ører:
Mindst 1.200 migranter har fået asyl i Tyskland, uden at der er blevet kigget på, om de havde ret til det eller ej.
Migranterne har åbenbart vidst, at de kunne kontakte visse advokater, så blev deres asylansøgninger ekspresbehandlet og automatisk godkendt.
Involverede og vidner har fortalt til tyske medier, at servicen kostede 1.000 euro i kontanter. Og at der tilmed blev arrangeret busture til byen Bremen.
I den lokale afdeling af BAMF – den tyske udlændingestyrelse - sad nemlig en venligsindet chef, som gerne vinkede migranterne gennem asylsystemet.
Flere potentielle terrorister
Hvordan kan sådan noget lade sig gøre i et land, der normalt har orden i sagerne?
Det spørgsmål vil kansler Angela Merkel formentlig skulle svare på, når hun onsdag middag stiller op til spørgetime i det tyske parlament, Forbundsdagen.
Siden april er asylskandalen blevet afdækket stykke for stykke.
Avisen BILD har erfaret fra kilder i det tyske efterretningsvæsen, at der blandt de godkendte asylansøgere i Bremen har været mindst 115, som nu er i tjenestens søgelys.
46 er islamistiske ”Gefährder” – potentielle terrorister. 40 er andre typer ekstremister.
Og nu begynder tyske medier at melde om uregelmæssigheder i andre af BAMFs lokalafdelinger. Måske er Bremen ikke et isoleret tilfælde.
Skandalen vokser
Skandalen vokser sig med andre ord større dag for dag. Og nu har den så nået kanslerens skrivebord.
For få dage siden kunne BILD nemlig afsløre en intern rapport fra udlændingestyrelsen BAMFs tidligere chef, Frank-Jürgen Weise.
Frank-Jürgen Weise var egentlig chef for Tysklands arbejdsformidling. Men da flygtningekrisen ramte Tyskland i september 2015, blev han bedt om også at gå i spidsen for BAMF.
Og ifølge rapporten forefandt han en myndighed, der var underbemandet, dårligt organiseret og udstyret med forældede IT-systemer. Alt var kaos. Og at det derefter gik galt, var i sidste ende regeringens skyld, konkluderer Frank-Jürgen Weise.
”Det er mig ubegribeligt, hvordan man i det lys kunne gå ud fra, at BAMF bare tilnærmelsesvist kunne håndtere den betydelige tilvækst af flygtede mennesker,” skriver den tidligere chef i sin rapport, som han sender til Tysklands indenrigsministerium.
Myndigheder i panik
Et andet sted fastslår han: ”Krisen kunne have været undgået. Med en fungerende kontrol kunne man have slået alarm allerede i 2014.”
Men det sker ikke. Og da hundredetusinder af flygtninge og migranter vælter ind over grænsen til Tyskland i 2015, går myndighederne i panik.
Indenrigsministeriet hyrer nye BAMF-medarbejdere i massevis – ifølge kritikere uden at sikre kvaliteten af sagsbehandlingen.
Ifølge tyske medier udstikker Frank-Jürgen Weise selv ordre om en hurtig sagsbehandling – for på en eller anden måde at overkomme de utallige asylansøgninger.
Det er i det myndighedskaos, misbruget af asylsystemet i Bremen kan finde sted.
Chef afviser korruption
Den korruptionsmistænkte chef for BAMFs lokalafdeling afviser overfor BILD, at hun tog penge for at give asyl uden at se nærmere på ansøgningerne.
Hun hævder, at antallet af ansøgninger voksede så massivt, at hun ikke længere kunne følge med. Og så valgte hun angiveligt at følge sit hjerte. Hun begyndte at sluse flere og flere mennesker gennem systemet.
Ifølge avisen BILD mødes den daværende chef for BAMF, Frank-Jürgen Weise, med kansler Merkel i 2017.
Ved mindst to lejligheder advarer han hende om, at den er helt gal i den tyske udlændingestyrelse. Og at asylsystemet ikke fungerer, som det skal.
Hvorfor greb Merkel ikke ind?
Så hvorfor griber hun ikke ind?
Og hvorfor handler hverken Tysklands indenrigsministerium eller Kanzleramt, det tyske statsministerium, der står for den overordnede koordinering af flygtningekrisen?
Åbenbart har begge ministerier tidligt i forløbet været vidende om det store asylkaos.
Og faktisk har det længe været en alment kendt sag, at BAMF havde problemer. For siden flygtningekrisens start har tyske medier jævnligt rapporteret om dem.
En journalist fra avisen BILD har tilmed ladet sig ansætte som sagsbehandler, og har løftet tæppet for nogle af de katastrofale tilstande i udlændingestyrelsen.
Så hvorfor er der ingen, der gør noget?
Kan forvente hårde spørgsmål
Når Angela Merkel stiller op til spørgetime i Forbundsdagen i dag, vil hun givetvis blive spiddet af parlamentarikernes spørgsmål. Om de 1.200 uretmæssige asylgodkendelser i Bremen. Om tilstandene i BAMF. Om fejl i håndteringen af flygtningekrisen.
Angela Merkel vil formentlig forsvare sig med, at ingen – heller ikke hun - kendte til skandalen i Bremen, før den dukkede op i tyske medier forrige måned.
Hun vil muligvis slå på, at der siden 2015 er blevet ryddet op i udlændingestyrelsen, og at asylsystemet fungerer langt bedre i dag.
Spørgsmålet er, om det er nok til at dæmpe de kogende gemytter i parlamentet og i landet uden for forbundsdagsbygningen.
Opposition lugter blod
To oppositionspartier, det liberale FDP og det indvandringskritiske AfD, vil have nedsat en undersøgelseskommission. Den skal ikke nøjes med at kulegrave BAMF-skandalen i Bremen og de administrative strukturer, der gjorde den mulig.
Den skal også have til opgave at gennemlyse Merkel-regeringens overordnede håndtering af flygtningekrisen. Og sker det, kan kulegravningen blive en Pandoras æske for kansleren, som alverdens ulykker vælter op af.
Der vil blive indkaldt vidner til offentlige høringer, som vil strække sig over flere år.
Hver en sten vil blive vendt i Merkels og ministrenes håndtering af flygtningekrisen. Fejltrin og forseelser vil blive gennemlyst og præsenteret for den tyske befolkning.
Og har der fundet lovovertrædelser eller ligefrem brud på den tyske forfatning sted – som visse kritikere postulerer – så vil det efterlade store pletter på Merkels anseelse og eftermæle. Ja, det kan i yderste konsekvens koste hende kanslerposten.
Kommission kan blive folkedomstol
Især det indvandringskritiske parti AfD vil lægge fingeren i ethvert sår, de kan komme i nærheden af.
Partiformand Alexander Gauland har tidligere lovet at ville ”jage” Angela Merkel for hendes flygtningepolitik. Og AfDs modstandere i Forbundsdagen frygter, at partiet vil forvandle en undersøgelseskommission til noget, der ligner en folkedomstol.
At indvandrings- og islamkritikerne i Tyskland vil få endnu mere vind i sejlene, end flygtningekrisen i sig selv gav dem.
Derfor har der blandt parlamentets øvrige partier ikke været den store vilje til at slutte op om en undersøgelseskommission.
Kulegravning kræver bred opbakning
Hvis AfD og FDP skal have flertal til en kulegravning, så har de brug for stemmer fra for eksempel De Grønne, socialisterne i Die Linke eller fra regeringspartierne SPD eller CDU/CSU.
Alt sammen partier, der i større eller mindre grad sluttede op om Angela Merkels kurs i flygtningekrisen. Og som helst ikke ser, at den kurs bliver erklæret fallit.
De håber, at BAMF-skandalen kan oparbejdes i en mindre kreds og bag lukkede døre – i det indenrigspolitiske udvalg, som lige nu ser på sagen.
Men i de her dage spirer og vokser et krav i den tyske offentlighed: Flere og flere tyskere synes at ønske sig en stor, gennemsigtig og derfor offentlig oparbejdelse.
Et af de centrale spørgsmål, som mange stiller, er, hvorfor Angela Merkel åbnede Tysklands grænser – men ikke lukkede dem igen.
Undtagelsestilstand varer ved
I september 2015 fik tyske myndigheder besked om ikke længere at afvise asylansøgere ved grænsen.
Heller ikke, hvis de indrejste fra et andet EU-land, og egentlig burde søge asyl dér. Og ikke engang hvis de var ude af stand til at fremvise gyldig legitimation.
Det var en undtagelsestilstand, der skulle have varet i få uger, men som stadig varer ved.
Og den har om noget været medvirkende til, at udlændingestyrelsen BAMF ikke har kunnet magte tilstrømningen af ansøgere.
For enhver har kunnet søge asyl og få sin sag behandlet.
Merkel bør bakke op om kommission
Efterhånden indser selv kanslerens støtter, at der er brug for en undersøgelseskommission. I de her dage stiller flere og flere af dem op på tysk tv og forlanger klare linjer.
Og Angela Merkel gør nok klogt i at følge trop – også selv om det kan blive farligt for hende.
For hvis Merkel og hendes støtter i parlamentet blokerer en kulegravning, vil det virke på mange tyskere, som om politikerne fejer en skandale ind under gulvtæppet, hvis forudsætninger de selv har været med til at skabe.
Så kan tiltroen til den etablerede politik i Tyskland smuldre yderligere. Og det kan næppe være i kanslerens interesse.