Danske ungdomspolitikere følger valg i USA: Tag ved lære af os!

Tal de unges sag, hvis I vil have dem ud at stemme ved midtvejsvalget, siger danske ungdomspolitikere.

Amerikanske armånd med budskabet: "Jeg har stemt! Har du?" (Foto: © JIM YOUNG, Scanpix)

I må finde de unge vælgere på McDonalds eller indføre skolevalg, som vi kender det fra Danmark.

Sådan lyder det fra nogle af de danske ungdompolitikere, der følger det amerikanske midtvejsvalg.

Den 6. november er der valg til det amerikanske parlaments to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.

Men unge er svære at mobilisere til at lade sig registrere og gå ud at stemme. Ved sidste midtvejsvalg i 2014 var valgdeltagelsen blandt unge historisk lav:

Knap 16 procent af de 18-24-årige afgav deres stemme ifølge US Census.

Til sammenligning stemte 75,1 procent af de 18-årige danskere ved det seneste kommunalvalg, viser en opgørelse fra Center for Valg og Partier ved Københavns Universitet.

DSU-formand Frederik Vad Nielsen følger det amerikanske midtvejsvalg hjemmefra. (© DSU)

'Drop snakkeklubber i jakkesæt'

Det, som tit går galt i amerikanske valgkampe, er, at politikerne ikke taler de unges sprog, siger formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Frederik Vad Nielsen.

- De skal møde op til politiske arrangementer og lytte til noget, som oftest ikke handler om deres hverdag. Og de skal opsøge politikerne, der er på valg.

Han taler for, at politikere rykke valgsteder derhen, hvor de unge er.

- Det kunne være, at man gav folk mulighed for at blive samlet op på deres uddannelsessteder efter en skoledag og kørt hen for at brevstemme. Det kunne også være, at man afholder debatter på musikcafeer eller sågar McDonalds, hvor unge kommer, siger Frederik Vad Nielsen.

Han tror dog, at kampagner målrettet unge kun kan gøre en forskel, hvis de kombineres med det politiske indhold.

- Det handler om at gå fra at være snakkeklubber i jakkesæt til at tilbyde unge at blive en del af noget, der kan skabe forandring i deres liv, siger DSU-formanden.

USA kan lære af danske skolevalg

Formanden for Venstres Ungdom (VU), Jakob Sabroe, rejser netop i disse dage rundt for at følge valgkampen under midtvejsvalget i USA.

Han hæfter sig ved, at det i mindre grad er de politiske partier, der mobiliserer de unge. Det er i stedet specifikke sager eller forskellige studenterorganisationer, der rækker ud til de yngste vælgere.

- I Danmark har vi i langt højere grad end i USA nogle etablerede ungdomspartier, der går ud med kampagner og politik specifikt målrettet unge. Vi tager ud på gymnasier og debatterer med de unge. Her i USA fylder ungdomspartierne ikke noget, siger han.

Amerikanerne kan helt sikkert lære noget af Danmark, når det gælder vores evne til at få vendt udviklingen og få unge ud at stemme, mener Jakob Sabroe.

- I Danmark har vi fået udviklet skolevalg, hvor der på en lang række skoler er politiske debatter for elever i 8. og 9. klasse i en uges tid og bagefter et simuleret folketingsvalg. Det kunne man måske tage ved lære af i USA, siger han.

ARKIV VU-formand Jakob Sabroe er i øjeblikket i USA for at følge valgkampen. (© VU)

Fantastisk udvikling blandt danske unge

Valgdeltagelsen er faldet støt ved amerikanske midtvejsvalg - og især blandt de unge.

Tidligere har tendensen med lav valgdeltagelse blandt unge være den samme herhjemme - iæsr ved kommunalvalg. Men nu er den negative udvikling vendt.

I 20017 stemte fire procentpoint flere af de 18-årige end ved kommunal- og regionsvalget i 2013 og hele 17 procentpoint flere i forhold til valget i 2009.

- Vi har været fantastiske til at vende udviklingen blandt unge. Det er ikke umiddelbart en udvikling, som vi ser i andre lande, siger valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Den positive udvikling skyldes blandt andet, at der har været en politisk enighed på tværs af partier og organisationer om, at det er vigtigt, at unge stemmer.

- Der er blandt andet lavet initiativer fra Folketinget om at sende Grundloven ud til 18-årige og ved at lave skolevalg. Så i dag har vi en ung generation i dag, der er mere aktiv end tidligere, når det handler om at stemme, siger Kasper Møller Hansen.