Enrique Peña Nieto har meget af det, der skal til, for at vise billedet af et fornyet Mexico.
Han er ung, han ligner enhver svigermors drøm, han er gift med skuespiller Angélica Rivera, som er kendt fra snesevis af tv-serier, og han fremtræder energisk og handlekraftig.
Det er billedet af en præsident i spidsen for et fremstormende land i forandring - men Mexico - og Peña Nieto - har mange flere nuancer end som så.
Store løfter
Da Enrique Peña Nieto vandt præsidentvalget i Mexico i 2012, var det med løfter om en ny start: Et brud med forgængeren Felipe Calderons forsøg på at knække narkokartellerne med militær konfrontation.
Peña Nietos sejr var samtidig en tilbagevenden for Mexicos klassiske regeringsparti, PRI, efter to valgperioder, hvor det konservative PAN havde stødt det altdominerende PRI ud af magtens gemakker.
Forudsætning for denne tilbagevenden var et fornyet PRI, ledet af unge dynamiske politikere, drevet af store visioner frem for personlige ambitioner.
Se et kort portræt af Enrique Peña Nieto her:
Kontrakt-politik
Juristen Enrique Peña Nieto bliver 50 i juli og har nu siddet lidt over halvdelen af sin embedsperiode.
Hans vej til præsidentposten er ikke usædvanlig. Han meldte sig ind i PRI som 18-årig og lagde grunden til en karriere, da han i 1990 begyndte at arbejde for partiet.
I de følgende år gik det støt opad: I 2005 blev vandt han valgt til guvernørposten i delstaten Mexico, der omkranser størstedelen af forbundshovedstaden Mexico By. Og en guvernørpost er det ideelle springbræt for en præsidentkandidat.
I valgkampen introducerede han kontrakt-politikken - også kendt i nyere dansk politik - idet han ved en offentlig foranstaltning underskrev en katalog med 608 valgløfter. Det skulle blive en af de bærende søjler i hans kampagne op til præsidentvalget i 2012, der igen og igen fastslog: "Jeg holder hvad jeg lover".
Reformer
Enrique Peña Nieto har faktisk sat et ganske ambitiøst reformprogram i gang. Men hans politiske styrke er beskeden, fordi PRI ikke har flertal i Mexicos parlament.
Venstrefløjen anklager præsidenten for at føre neoliberal politik, blandt andet fordi han har åbnet den statslige oliesektor for privat investering. Men også på andre økonomiske områder har præsidenten afviklet PRIs traditionelle forkærlighed for statslig kontrol og indgriben.
Også på mere "bløde" områder rykker præsidenten. Mest markant lagde han ud med en skolereform, der meget dramatisk fratog det nationale lærerforbund en fuldstændig enestående - og gennemkorrupt - kontrol med hele skolesektoren.
Forbundets leder og Mexicos ubestridt stærkeste kvinde, Elba Gordillo Morales, der tidligere var en kongemager i PRI, er bag tremmer, sigtet for omfattende korruption og magtmisbrug.
Og regeringen forsøger at angribe den værste fattigdom med et program mod sult og undernæring. Og den forsøger at afværge fejlernæring, der fører til ekstremt høje tal for fedme og diabetes, med programmer mod sukkerholdige drikkevarer og fastfood.
Middelklassens mand
En del af Mexicos middelklassen er rykket frem i velstand og velfærd. Og landet er ikke i øjeblikket en åben krigszone hvor kuglerne flyver mellem narkokarteller, politi og militær.
Men uligheden har Peña Nieto ikke angrebet. Mexicos overklasse er mere velhavende end nogenside, og millioner af mexicanere må stadig forsøge at forsørge sig selv og deres familier som illegale arbejdere nord for grænsen - i USA.
Regeringen har haft held til at fange adskillige topfigurer i narkokartellerne og den organiserede kriminalitet. Men underverdenen er på ingen måde blevet stoppet eller trængt i defensiven. Der er snarere tale om, at begge parter bruger andre metoder end i præsident Calderons tid.
Og for borgerne i dele af landet - ikke mindst for journalister - er de kriminelle organisationer stadig en daglig trussel.
De 43 forsvundne lærerstuderende
Og så er der alt det, der ikke er forandret.
Intet illustrerer det mere dystert end sagen om de 43 forsvundne lærerstuderende fra seminariet Ayotzinapa. De blev efter en demonstration bortført af uniformerede politifolk i september 2014 i byen Iguala.
Den senere efterforskning tyder på at de blev overgivet til narkogangstere, der sandsynligvis myrdede dem.
Men det, der har gjort bortførelsen til en belastning for præsidenten, er afslørigen af, hvordan karteller, politi og lokale myndigheder arbejdede sammen om at få de 43 til at forsvinde. Og så præsidentens og forbundsmyndighedernes passivitet indtil sagen skabte kæmpeprotester over hele Mexico, og den fik massiv omtale i internationale medier.
Peña Nieto slap heller ikke for, at sagen skabte fornyet opmærksomhed om et meget voldsomt sammenstød mellem borgere og politi i 2006, hvor guvernør Peña Nieto satte 2.000 politifolk ind mod demonstrerende borgere i byen Atenco.
To civile blev dræbt, listen over brutale politiovergreb var alenlang og omfattede seksuelle overgreb på 26 kvinder. Ifølge den nationale menneskeretskommission i Mexcio var der tale om menneskeretskrænkelser.
Hustruens hus
Anklager om økonomiske interessekonflikter er Peña Nieto heller ikke sluppet for.
Hustruens anskaffelse af en eksklusivt hus i en af hovedstadens dyreste bydele vakte i 2014 opmærksomhed, da det kom frem, at det er opført og ejet af en af landets største entreprenører. Han havde i øvrigt store offentlige kontrakter i delstaten Mexico, mens Peña Nieto var guvernør.
Da sagen om huset kom frem, blev licitationen af banebyggeriet trukket tilbage.
Mexicos forfatning tillader kun en præsident at sidde i én periode. Peña Nietos embede udløber i 2018.